tirsdag den 27. april 2010

En blog der skal læses...

http://lettersfromworkinggirls.blogspot.com/

Kan ikke andet end varmt anbefale denne blog. Indholdet tager form i en række breve skrevet af kvinder der sælger sig selv for sex, mænd der køber sex og mænd der ser porno.
Der er forskellig kvalitet af brevene, men de giver hver især et indlevende billede af, hvad det egentlig er der foregår i disse menneskers liv og, hvorfor de gør som de gør.
Jeg syntes selv, at brevene fra kvinderne er meget interessante. Kvinderne fortæller om, hvorfor de har truffet de valg de har og hvordan det påvirker deres liv. Med deres egne ord, fri for interviewformen, hvilket gør brevene meget nærværende.
Jeg mener, næsten selvfølgeligt, at prostitution er kvindefornedrende. MEN - og der er altid et men - vi kan aldrig komme det til livs. Det vil altid være her og være en del af samfundet. Så måske skulle vi prøve at forstå, i stedet for at misforstå? Kunne vi forstå bedre, kunne vi måske også sætte ind på de områder der gør bedst nytte. Denne blog giver leverer i hvert fald godt stof til eftertanke.
Lad mig høre, hvad du mener.

Ingen kommentarer: