onsdag den 21. april 2010

Jeg blev aldrig færdig med London

Hverken her på bloggen eller i det hele taget.
Jeg har allerede lavet aftaler med en del mennesker om at tage der over igen, snart. Har faktisk ikke helt styr på, hvor mange jeg har aftalt en London tur med. Men så mange som muligt, for afsted - det skal jeg snart igen. Men... London, London og mere London. Ingen er vist i tvivl om, hvor meget jeg på så kort tid, kom til at holde af byen.
Jeg havde undersøgt en hel del inden - det gør kvinder... eller den slags kvinde jeg er, gør. Jeg havde allerede styr på The Underground, hvordan vi kom til hotellet, hvordan vi skulle trække vejret og hvordan vi satte det ene ben foran det andet. Der var så meget styr på det, at der var styr på det igen. Så vi var total klar på at indtage byen og opleve ALT.
Candycakes stod højt på prioteringslisten over steder jeg måtte hen, så det store jagt i Londons gader gik ind. Heldigvis har jeg en mand, der godt gider lede efter lyserøde kagesteder med sin lettere neurotiske kagekone. Men du forstår hvorfor, når du ser dette billede - er det ikke smukt?
Kan man andet end få lyst til at male alt i sit hjem i denne farve? Jeg har allerede planer om et skuffedarius der skal males, en stol der kan ombetrækkes og en dims der kunne se flot ud på skuffedariusset... Nå men anyway - jeg fandt jo som sagt butikken og hold da op for en fest! Der var kager alle steder - overvejende cup cakes i alle regnbuens farver. Og jeg mener - i ALLE regnbuens farver. Glem alt om E-numre (også i den engelske udgave) og farveforstyrrede børn og hormoner. Her skal bare nydes.
Jeg tog en bunke billeder og var måske en anelse pinlig - i følge min mand. Men jeg havde drømt om dette sted siden jeg så en reportage i BoligLiv og jeg havde fundet det. Ærlig talt, var jeg også ret stolt over at have fundet noget på egen hånd, via et kort og en bunke tålmodighed (tak skat). Og beløningen var til at føle på... se her...
Hvor fantastisk er det lige? Og der er mere...
Jeg ved ikke, hvad det er. Måske er det farverne, måske er det lækkersulten der får lov til at leve på vulkaner eller også er det bare den barnlige side af mit sind der vælter op i mig. Jeg tror mest på det sidste.
Vi købte 2 kager - en til hver. Min orange som orange aldrig er set før, toppet med en blå sukkerbamse. Min mands var gul som den guleste sol. Vi fandt et sted i solen, på et lille torv og tog en bid af sukkermassen. Det var så her jeg fandt ud af, at jeg har et hul i en tand. Sukkerchokket var enormt og jeg kunne mærke at jeg tog en lille smule på for hver gang jeg sank en bid. Men skønt var det og da hende her så dukkede op fra det blå og lige optog en scene fra de sidste afsnit af Ugly Betty, ja så var dagen jo tilendebragt med pomp og pragt.
Det er LONDON baby baby! Farver, sukker, fest og stjerner.

Som jeg skrev i en tidligere blog, indeholder London alt det jeg mangler ved København. Alt det jeg ikke bryder mig om ved København - de store veje, grimme høje bygninger, ligegyldige facader og manglende farver, har de ikke i London.
Det føles som at være midt i en glad orkans øje, hvor lys, homoer, mode, mad, kultur og musicals forenes i en sød blandning. Og jeg hader ellers musicals - af et godt hjerte. Men her elskede jeg lige pludselig teater med sang - og jeg kan ikke helt beskrive hvorfor. Jeg må være født i det forkerte land? Ligesom nogen kan være født i den forkerte krop? Måske, jeg ved det ikke. Men det kunne være rart at høre fra andre og om de kan nikke genkendene til min forelskelse i byen...
Så hvis du er der ude kære medforelskede, så skriv gerne til mig.

Stay Tuned - der kommer mere Londonsk.

Cheerio Laddy :-)

1 kommentar:

Vibeke Storm-Frandsen sagde ...

Kære Christine
Faldt lige over din blog og føler mig straks hjemme ;-). Ved godt, det er et gammelt indlæg på din blog, men jeg deler så meget din londontilbedelse med dig. Den kagebutik må jeg da også bare finde næste gang, jeg sætter benene i Byen. Altså lige når der er tid, penge og overskud til at komme udenlands et smut uden børn. Jeg har efterhånden været i Byen fire gange og er overhovedet ikke færdig, den bliver finere for hver gang. Hos os deler vi en lidenskab for bøger og boghandler og kunne få flere dage til at gå med at ose i boghandlerne, drikke kaffe og spise dyre cookies og Schweizisk mysli (ja!).
Måske vi en dag støder ind i hinanden derovre?
Mange hilsner fra Vibeke