tirsdag den 27. april 2010

Knæk, knæk, knæk

Jeg skulle for første gang, nogensinde, lave asparges i går.
Min mand, som ellers kun kommer hjem med det der står på indkøbssedlen, var i et anfald af forår og bøgeskov, blevet lysten til asparges. Så dem købte han, smed dem i grøntsagskassen og forventede (tror jeg) at de blev tryllet om til små dampende, søde bløde asparges.
Og hvor ville jeg gerne have lavet søde bløde asparges til ham - men akke nej.
Jeg vidste, at de skulle knækkes, så jeg gik igang med at bøje og bukke de grønne stengler. Og de knækkede bare så fint så fint. Jeg blev ovenikøbet nusset lidt i nakken af min mand, mens jeg gjorde det og følte ved lejligheden, stor stolthed over at være på vej op ad husmoderlighedens trappestige.
De blev kogt - 10-15 minutter som Frk. Jensen skriver og de blev serveret til et lækkert farsbrød.
Men så sortnede himlen over mig... de smagte simpelthen ikke godt. Konsistensen var lidt som ananas - I ved der hvor trådende bare hænger i alle tænderne.
Jeg undrede mig meget - for jeg er da ellers så god til at lave mad - min mand rørte dem ikke (hvilket jo var den størtste fiasko) og jeg tykkede mig igennem en 5-6 stykker og gik i krig med tandstikkerne bagefter.

Vi gik i seng - mig, stadig meget undrende.

Det var først om morgenen da jeg tændte for morgen tv, at jeg blev klogere. Der var nemlig gang i køkkenet og det, med en vaskeægte asparges ekspert. Hun knækkede hver og en sammen med vejr pigen, og de knækkede så fint så fint... altså knækkede bunden af og ikke toppen som jeg havde gjort aftenen forinden...

2 kommentarer:

ThinkingSpace sagde ...

Hahaha, hvor er det fint! Asparges serveringen må gentages med bunden knækket af? :-)

Cristine sagde ...

JA! :-) - det er allerede blevet en en legende historie her i familien!

Jeg ved det jo godt - men aner ikke, hvorfor jeg ikke vidste det der...

KH Cristine