mandag den 12. april 2010

London

London, London, London - altid og for evigt - London.


Ja, jeg har været i London for første gang i mit liv. Og jeg tænker at det er heldigt! Heldigt fordi, hvis jeg havde været der da jeg var 20 eller 23, ja bare dengang jeg var "care free", sad jeg nok ikke her i mit realkredit lån med familiebil og ring på fingeren. Og jeg er lykkelig i alle nævnte ting - så derfor er det heldigt at jeg ikke har været i London før nu.
For jeg var aldrig kommet hjem igen. London er jo fuldstændig henrivende fantastisk skøn. Alle de ting jeg ikke bryder mig om ved København, eller andre storbyer - afstumpethed og utilgænglighed, eksisterede ikke i London. Andre der kender London mere indgående end jeg trods alt gør, vil måske være ueninge. Men dem om det. Bevares, jeg elsker Sex and The City drømmen, elsker shopping, caféer og alt det der følger med. Men elsker ikke larmen, lugten og de sure ansigter. Og dem syntes jeg der er mange af. I København specielt.
Nå men dette skulle ikke handle om, hvad jeg mener om vores hovedstad. Men hvad jeg mener om skønne, søde, smukke, fabelagtige London.

Det jeg oplevede var en åbenbaring tror jeg. Jeg oplevede en by, hvor man var tæt på alt. Det var som om at alle stjerner, alle kunstnere, alle mennesker kunne prikke dig på skuldreren når som helst, snige sig udenom dig mens han eller hun kikkede på dig og sagde "pardon dear". "Pardon back new friend" kunne jeg så sige og være glad over venligheden.
For her er man tæt på. Der leves lige om hjørnet. Og der er altid noget at kikke på, lytte til, undres over og nyde.
Jeg mangler ord og vil lade det stå lidt...

Ingen kommentarer: