mandag den 31. maj 2010

"Hot kat på et tin tag" - eller hvordan den nu er?

Lækker ik?

Top 10 over min miniferie

Som foregik laaaaangt væk på den lille ø - aldrig så jeg så daaaijliig en øøø... Læsø
Vi starter nedefra denne gang:

10) at Bassen bestemte sig for at tisse i sengen - i stedet for at tisse på mig.
9) at Bassen bestemte sig for ikke at ville sove før klokken 22. Han gik på den måde SLET ikke glip af noget.
8) at det var svigerfar, og ikke mig, der fik den dårlige jomfruhummer hale.
7) at det kun regnede i hele dage - det der klatregn er for meget. Man ved jo ikke hvad man kan regne med vel?
6) at det var manden, og ikke mig, der fik rødligt udslæt på kroppen.
5) at Bassen bestemte sig for at overskide sin gamle natdragt, og ikke den nye.
4) at det på ingen måder er muligt at opdrive en kop kaffe på Læsø - på den måde undgår man træg mave.
3) at jeg forelskede mig i en uld sweater til 1200 kr. Godt den var SÅ dyr og jeg er en fattigrøv!
2) ved jeg ikke - den springer jeg over.
1) at jeg kun næsten blev kvalt i et fiskeben.

onsdag den 26. maj 2010

Kål og rodfrugter

I morges lå der i min indbakke, følgende mail...
Kære kandidat
Din jobagent har i dag fundet følgende job til dig:
Ph.d.-stipendiat i sensorisk kvalitet af kål og rodfrugter (LJA-2527382)

Det er fantastisk hvad man kan blive...

tirsdag den 25. maj 2010

Om at handle...

Så stod man der. I Rema, med barn i vogn og bearnaise i pulver!!?? og glanede over ugeblads overskrifterne. Og en af dem lød nogenlunde sådan her:
"Lisbeth Østergaard... (noget jeg ikke kan huske) og om at handle med uglet hår"
Om at handle med uglet hår? FOR REAL?
Ja, det er for real. Det skulle det angiveligt handle om. Altså at Lisbeth Østergaard nogen gange handler med uglet hår.
Okay, jeg ved ikke hvad det lige præcis omhandler. Jeg købte ikke bladet så jeg er nok ikke den rette til at udtale mig ret meget mere i denne sag. Men jeg kan dog fundere over, hvordan overskriften havde lydt hvis det var mig der var blevet interviewet. Måske som følgende:

Cristine - om at handle med gylp i håret. Om at handle i dags gamle trusser. Cristine - om at handle mens hun lugtede som en hest. Cristine - om at handle med ble på, efter fødsel. Cristine - om at handle med skrigende unge der lugter af lort. Om at handle - og stadig prøve at flirte med kassedrengen trods det ovenstående.

Tror det ville sælge pænt godt...

Ps. Hvis du læser dette Lisbeth (you wish Cristine) så stor respekt til dig - du er for sej på tv. Ligesom du var i min radio!

mandag den 24. maj 2010

Søndag...

Eller nå nej - mandag.
Vi holder søndag i vores blå casa. Bassen er i strømpebukser og beskidt body. Har kun givet ham leverpostejsmadder i dag. Tænker at det er bedre end det kattemad han sad og åd i går...

Jeg er i mandens hættetrøje og bukser fra Rema 1000, løbestrømper, ingen makeup og en Ritt knold i nakken.
Fjernsynet kører på Disney Channel og det bliver det ved med. I aften skal vi have noget med hakket kød og flåede tomater. Det kan passe sig selv, mens jeg overvejer om jeg gider sætte en vask over.

Det så meget søndag og det er så meget godt for krop og sjæl!
God søndag til alle- nå nej, mandag...

søndag den 23. maj 2010

Lækkerier


Denne weekend har budt på følgende:

- Veninde skal giftes. Veninde skal have brudekjole = SHOPPING
- Hygge med veninde og kæreste, mand og barn
- Køb af 1 stks. uglehalskæde (er den ikke fin fin?)
- Gået i gang med sy et tæppe (se det bliver spændende)
- og har en feber søn der savler ekstremt!

Så det har været sådan en, "put i bøtten og ryst den godt" weekend. I love it!

Med ærlighed kommer man længst

Jeg har gjort noget godt for mig selv. Det vidste jeg allerede da jeg skrev det. Inlægget til Julia Lahme-  Hjertet på bloggen - men at det skulle være godt for andre, ja det turde jeg kun håbe på.
Men det har det været og det betyder SÅ meget for mig!
Gitte var en af de skønne kvinder der skrev tilbage til mig på Julia Lahmes blog og hun var selv blevet inspireret til at skrive sit eget inlæg på hendes egen blog. Læs Gittes fine inlæg omkring emnet HER.

Tak til Gitte og alle de andre skønne mødre der skriver til mig!

Med altid kærlig hilsen
Cristine

fredag den 21. maj 2010

Hjertet på Bloggen - Julia Lahme

Du kan læse mit indlæg på Julia Lahmes blog fra i dag...

Puha det holder hårdt kan jeg fortælle dig...
Tak til Julia for at give plads og rum til os kvinder.

http://julialahme.dk/2010/05/21/hjertet-pa-bloggen-5/

Med altid kærlig hilsen
Cristine

torsdag den 20. maj 2010

Baghjul

Og her sad jeg så og tænkte over en pude.
Har enda lagt stof og det hele klar - det ligger lige her, ved siden af mig på gulvet.
Så blev jeg lige grebet af blog zapperi og så fandt jeg dette her skønne billede hos thinkingspace som venligst er lånt fra kunstneren Carol Hummel - tal LIGE om baghjul på mit krea gen!


Jeg går i seng...

At the end of the day


Bassens dag har været fuld af sjov og ballade. Der har både været søde vuggestuepiger med knækbrød så lækkert at det måtte snuppes ud af hænderne på dem. Der har været fuglekvider og aftensmad på terrassen. Der har været "Tusindvis af Is" dans fra Åh Abe cd og der har været humus og rugbrød. Og ovenpå sådan en omgang hygge må man kapitulere. Og Bassen er ikke kendt for at gøre noget halvt, så her er han - udsmattet i sin seng.

Skønne unge!

Lonely Rider

Opdagede denne lille skabning på gårdspladsen her til morgen. Midt i mellem sten, ukrudt og mere ukrudt. Jeg har ikke plantet den... hvem mon har?

Våde tæer

Efter at have afleveret bassen i vuggestuen, gik jeg en af de der ture i haven, hvor man bare kikker. En tur, hvor man går og mærker sine fødder blive våde gennem de små ballerinaer mens man kun hører fugle... og ænder. Jeg har nemlig ænder i min have, fordi jeg også har en sø i min have. Ja - heldig kan man være.
Men det må være lidt det samme, som mine veninder beskriver fra København. De ture igennem byen på de tidlige morgener, hvor man kan dufte bagerbrød, se fuglene midt på vejen mens de stadig kan, for om lidt vrimler det med biler og sige G´morn til alkoholikeren der er på vej hjem fra festen på bænken.
 Mit bagerbrød er græsset der blev slået i går, mine fugle leder efter regnorme i græsset. Der bliver de hele dagen, fordi her kommer ingen biler og jeg siger godmorgen til Carl, min nabo der fodrer ænderne og ryger pibe.
Jeg kan godt savne pulsen og den larmende stilhed i byen, men jeg ville altså ikke bytte.
Og nu er min blåregn ved at springe ud efter 3 år. Jeg føler mig en smule i zen i dag...








Blåregn

onsdag den 19. maj 2010

Fordendaenpågodawsen for et forår


Da dim di dum di deiii... tralla la la la, lulalulaleeeiii. Skubeduwabbab dueiååå, sapsap de lappedeiii, tralalala lala la la la la lei!

Har du det ikke også sådan?

tirsdag den 18. maj 2010

En meget lang mus

Nå - i et forsøg på at glemme alt om ansøgninger kørte jeg i dag i Stof og Stil. Det er vel og mærke, efter enormt lang tids overvejelse, faktisk sådan virkelig lang tids overvejelse - måske et år...

Så derfor skulle man tro, at jeg nu havde en klar ide om, hvad jeg skulle have. Hvad jeg ville lave, hvorfor jeg ville lave det og hvordan. Det sidste kommer aldrig til at ske. Jeg aner simpelthen ikke, hvordan man syr. MEN jeg har en ide om det. Og jeg har efterhånden syet en del puder og sengebetræk på en masse gode ideer (med et ganske fint resultat).

Men heller ikke det første, kan jeg prale af at jeg havde en ide om - altså, hvad jeg ville lave.
Puder. Ja, okay. Med det antal puder jeg snart er oppe på at kreere, er der ingen der skal være bange for at falde i deres stiletter og drinks hos mig (læs: børn på vakkelben med en sutteflaske) da man altid er sikker på, at lande meget blødt. Men jo - jeg gik igen efter puderne. De er så sikre. Og jeg kom da hjem med et godt bud på nogle turkise farver.

Men så var der lige alt det andet. Jeg ved ikke hvad der sker når jeg ser voksdug. Det er som om, at jeg får lyst til at putte det på alle møbler. Mens jeg står der og sluger alle farverne til mig, ser jeg for det indre billede at alt der hjemme trænger til en omgang. Man kan jo så meget med et stykke voksdug. Man kan både lave tasker, dækkeservietter, poser, duge og en masse andre sommerhus wanna be my lover ting. Det er super sødt, det er super trendy og det er bare slet ikke mig. Men hvor ville jeg dog ønske det var - for det er virkeligt feminint og skønt.
Denne gang slap jeg væk - uden voksdug - men næste gang er jeg ikke sikker på den går (heldigvis er det nok først om et års tid...).

Men hvad jeg ikke kom hjem uden, var 4 meter gråt imiteret skind.
Og jeg aner ikke hvorfor...

Måske skal det bruges til de stole, jeg købte i en genner for 3 år siden, og som stadig står og fylder det meste af det lille skur (undskyld skat!) eller måske et anfald af tasker (pas på derude veninder - grå imiteret skind tasker er på vej i rå mængder) eller også skal det ned i kassen, og holde alt det andet stof ved selskab.
Jeg ved det ikke - men i morgen vil jeg forsøge at gøre et eller andet med det.
Så for at opsumere, for den efterhånden trætte læser, så resulterede min tur væk fra ansøgningerne i dag, i følgende: turkise stoffer og 4 meter mus.

Ikke helt det jeg havde regnet med - men then again - jeg regnede jo egentlig heller ikke med så meget.

mandag den 17. maj 2010

Glade sokker

Mandag morgen! For mange betyder det ny uge starter på arbejdet. Andre ser længselsfuldt frem mod lille torsdag. Nogle nyder stilheden fordi de har fri i dag. Andre ser på deres baby, som endelig sover og så er der os andre der er færdig med barsel. Total klar på at indtage verdenen og sprøjte hele palletten til med millionvis af gode ideer og massere af gå-på-mod. MEN som mangler jobbet at gøre det på.

Jeg har sagt op på mit job. Desværre. Måtte sande, at med en baby, en mand og en alt for stor have kunne rejsetiden til København hver dag ikke gå op. Jeg bor jo på den lille ø i midten og rejste hver dag til København for at arbejde med kommunikation, film, PR. og alt det andet. Og det var dejligt. Jeg nød gerne arbejdsugen på 60 timer og var glad for mit arbejde, mine gode kollegaer og udfordringerne.
Nu er jeg mor. Og det lyder værre end det er. For det elsker jeg mere og vil til enhver tid vælge basse 1 og 2 frem for det fede job. Sådan er det, og sådan skal det være.
Men det betyder ikke, at jeg nu sidder og tænker: Kjæmpe snyg situation flicka min!
Nej, jeg er mere i en sådan: Det skal nok gå... NEJ DET GØR DET IKKE... jo det gør.... HVOR VED DU DET FRA... rolig nu... ARRGGGHHH panik agtig rolig stemning. Har sendt en ansøgning til noget der minder om drømmejobbet i fredags og allerede nu sidder hjertet i halsen på mig.
Det er en ganske ulidelig situation.

Derfor sad jeg lige før, og ledte efter sjove billeder der skulle få mig i godt humør. Fandt dette. Ved ikke om det ses så godt, men han bærer de mest fantastiske sokker, hvor der står: I Love London. Og så kom jeg til at tænke på de vidunderlige dage jeg havde med min vidunderlige mand i den vidunderlige by.
Så smiler jeg lidt igen og nyder kaffen og Duné som skråler i mine højtalere.


... det skal nok gå... specielt hvis man har glade sokker på!


søndag den 16. maj 2010

OMG!

"Kom så Diller, slid slid slid. Fremad, bagud, slid slid slid"

Hvad tænker du her? Rigtig dårlig bonderøvs joke? Pervers stodder i byen? Eller måske noget helt tredje.
Sikkert - men sikkert er det at du ikke tænker på Special Agenten OZO fra Disney Channel. Ikke destomindre er det her remsen er sagt.
Der står simpelthen en gul bamse, i selskab med en politisk korrekt sort cheerleader, i den bedste sendetid på Disney Channel og synger om en diller der skal gå bagud og fremad og slide for sagen alt imens...!!!

Der er RET mange led, sådan en tegnefilm skal igennem inden den kommer ud i "æteren". Vi gider slet ikke nævne alle de led den skal igennem i USA, hvor den kommer fra og jeg er ret sikker på, at den amerikanske udgave ikke indeholder ord og sætninger som "dicks" og "work hard on it dick"!
Så hvad er det lige der sker når filmen ankommer til Danmark, skal oversættes, godkendes og derefter speakes..? Er der INGEN der har undret sig over, at der står en gul bamse og synger om en diller der skal arbjede hårdt for sagen? Der sidder ikke en eneste og tænker: Arrrgghh, deeen går måske alligevel ikke? Vi kunne måske synge: Kom så kroko, spil så flot. Så fester vi i aften på et slot. Eller noget i den retning - come on - alt andet er bedre. Konteksten var nemlig, at Ozo skulle hjælpe lille korrekte cheerleader med at heppe på sit hold der havde en krokodille som maskot. Hvordan en i H... det er blevet til "diller", aner jeg virkelig ikke! Men ikke destomindre, var det det jeg så, min søn så og garanteret også en hel del andre søndags børn og familier.
Men det bliver bedre. For da jeg så skrev min undrelse på facebook, var der en gammel skolekammerat der skrev tilbage: "gok gok gok, er det dig kylling der står og gokker i hjørnet - kom herover så vi kan se dine boller" citat Bamse!!!

OMG!

fredag den 14. maj 2010

Tsunami

Jeg har oplevet en tsunami af kærlighed.
Min lille pode, mit livs lys, min kærlighed og mit et og alt har for første gang! været syg. Han er lige startet i total lækker vuggestue, og har selvfølgelig fået alle de lækre baktusser med hjem.

Men hvorfor så tsunami?
Fordi da han lå der, kogende i febervildelse nærmest smattet ud på mit bryst med en sut hængende i mundvien, fik jeg en følelse af total kærlighed. Det strømmede ind over mig med en kraft som ikke kan beskrives. Jeg er MOR! Og jeg passer på mit barn. Jeg var total proppet med instinkter og hormoner og jeg var så skide stolt af mig selv. At jeg kunne få ham til at slappe af - at jeg kunne pleje ham, gøre ham tryg og til sidst, få den stygge feber til at skrubbe af.
Det lyder måske underligt og der er nok nogen der sidder lige nu, med et barn der er forkølet for 117 gang i denne måned, og tænker: Slap da af på lykkepillen over en f..king forkølelse!
Men jeg var faktisk lidt lykkelig. Ikke over feberen - den var jeg meget vred på - men over at opleve mig selv som en mor der har det der i sig. Det der som alle taler om, men som man nogle gange - i et inferno af nul sex, nul middage, nul bioture, nul penge og nuller og nixer - er bange for blev skyllet ud i afløbet sidst man gjorde kummen ren (for 3 uger siden). Det, der gør at man vil dø og slå ihjel for sit barn. At job, hus, karriere og alt det andet - dybest set er ligemeget, så længe ens unge er glad og tilfreds i sit liv.
Det har jeg i mig. Og jeg gør det faktisk skide godt!


Her ligger han så. Ser tegnefilm, kogende men glad fordi hans mor er supersej!

Creamy...


En god ven faldt over denne formulering i et supermarket...

Så er det næste oplagte spørgsmål om det så er dyrt eller billigt?

Ja jeg ved det ærlig talt ikke...

mandag den 10. maj 2010

Giv mig nu de stoffer!

Okay hr. læge! Hvor F...nden har du trukket dit diploma. 1 uge min ven - og 2 dage, har jeg ligget her og været mildes talt, knald hamrende syg.
Jeg har besøgt dig. Det har jeg lært at man gør, når man er syg. Du kikkede på mig - i ca 40 sekunder (I kid you not) og sagde at jeg ikke var syg nok til pencilin. OMG!

Prøv at hør her: jeg prøver ikke at besøge dig for tit. Ja jeg var der en del da jeg var gravid, det er korrekt. Og ja, mest med ligegyldige bange anelser om kattelort der måske havde rørt min sko og jeg derfor nu havde larver i kroppen. MEN efter det, har jeg ikke besøgt dig. Så måske var det nu Hr. læge, at jeg har behov for de der stoffer du har været så god til at udskrive før i tiden.
SÅ, i morgen, når jeg ringer (mellem 8-9) så giver du mig de stoffer! For jeg har både symaskine, ansøgninger, ukrudt, espresso, forfærdelig mange nullermænd og et klamt badeværelse der venter på mig.

Det ska´jeg da haaa!

(sidste bemærkning er kun sjov hvis man har set Blinkende Lygter)

søndag den 9. maj 2010

Jeg slipper hende fri

Jeg kan ikke mere nu. Det vælter ned fra alle verdenshjørner og der er mere end 4 i dette tilfælde. Det overrumpler mig og jeg kan ikke sove om natten. Jeg tænker på det hele tiden og jeg kan snart ikke fungere mere.

Så nu har jeg gjort det. Købt en symaskine, for come on Ladys! I er da for vilde med jeres krea blogs. Jeg bliver helt vild når jeg ser alle jeres slå ombukser, puder, tæpper, hæklerier og andet let på finger krea ting.
Jeg bliver vildt inspireret når jeg surfer rundt i mellem det hele og nu må jeg prøve.
Jeg kan sy lidt. Har syet en del til min søn - sengetøj og sådan (læs: syr alt der er "lige ud") men jeg ved ikke om jeg nogensinde blir´så god som mange af mine medbloggere er.

Men jeg må jo prøve. Jeg må slippe min indre krea woman ud! Jeg ved hun er der - og hun banker pænt meget på nu.
Jeg skal starte med at lave mit arbejdsværelse. Og der har jeg allerede 40 milliarder ideer - igen fra de mange krea blogs. Det kan tage tid, for jeg er af den type der tænker over at jeg skal i Stof og Stil - men aldrig tager i Stof og Stil. Så i morgen tager jeg i nævnte butik (nævner jeg den med navnsnævnte igen, tror du bare jeg reklamere (men pssst... det er en s..ide god stof butik)) og så køber jeg edderrødme stof ind. Og så skal jeg i Panduro Hobby og i farvehandlen og på loppemarked og og og og...

Og min stakkels mand, som er så glad for at jeg blogger...

Man bliver lykkelig...

når der er nogen der virkelig kender en. Og det gør min mand.
Derfor har jeg fået denne Mors dag gave som er fra Unicef - nøddeblandinger til underernærede børn. Fordi han kender mig.
Det er den bedste gave jeg har fået siden bassen kom!

lørdag den 8. maj 2010

Legebørn

Har i dag købt bogen (måske som den sidste i HELE verden) Krudtugler & Kanelsnegle. Og da vi sidst var på besøg hos min højtelskede svigermor, fandt jeg Bo Bedres Børnenes Idebog fra 1972 frem i garagen.  Så nu er jeg mere end klar, til at gå ombord i perler, tapetklister, nemme boller og en masse klippe og klistre.
Så må vi se om bassen på 10½ måned er lige så klar...

ps. den er god nok, den der med min højtelskede svigermor.

Heldig...

Jeg har lige haft en af de der lørdag formiddags telefon plabre samtaler, med min veninde. Den startede med alt det sædvanlige: hvad har du købt for nylig? Har du fået ordnet det der vi talte om? Har du hørt, at..? NEJ det er da ikke rigtigt???? og så videre. Det er simpelthen skønt. Jeg elsker det.
Men så i dag skete der noget, som gør at det hele bare blev endnu bedre. Det blev til en af de samtaler, hvor man er et lidt bedre menneske bagefter. Kender du det?
Det sker engang i mellem - altså come on, skulle det ske, hver gang mit køn bestemmer sig for at snakke sammen, ville vi være de klogeste skabninger på jorden. Og trods jeg er ret glad for mig selv og mine medkvinder, så er vi helt ærligt - ikke alt for skarpe hele tiden. Men denne gang var det anderledes.

Hvor er det skønt, at man har mennesker i sit liv som i den grad, er i stand til, at hive en op. Men endnu mere fantastisk er det, at have nogen i ens liv der også tør hive en ned igen. Altså lige sørge for, at jeg/du/vi får plantet begge fødder, solidt på jorden igen. En, eller flere, der tør sige, når man er for meget. Når det kammer over for en, og man tror man kan hele verden, mens man glemmer den samtidig. Eller når man tror alle er i mod en - fordi man ser alt, mens man står på sit eget dørtrin, med korslagte arme.
Sådan en veninde har jeg. Og hende talte jeg med for lidt siden.

Jeg er heldig og jeg skal nok huske på det, oftere end jeg gør!

fredag den 7. maj 2010

Min egen Starbucks engel

Ja, sådan en har jeg faktisk. En der læser mine tanker - eller i hvert fald mit indlæg om min længsel efter Starbucks.
Derfor fik jeg denne pose med bønner. Lige klar til kværneren, i stempelkanden, med ind i stuen, mig under tæppet og DVD´en der spiller Sex and The City. Så tak Starbucks engel - må du få en skøn weekend.

torsdag den 6. maj 2010

Let off some steam

Jeg har hørt det flere gange på det sidste. Fra flere sider, fra mange forskellige mennesker. Alle fra forskellige steder i hver deres liv. Det der med: Du skal ikke brokke dig over xx - du har selv valg xx.
Og det er rigtigt. Man vælger selv sin skæbne, sine omgivelser, sine venner, sin mand, kone, kæreste, elsker og hund. Man vælger selv at blive realkreditter, bilejer og forældre. Der er ingen andre end dig, og kun dig, der kan vælge - og derfor har man ret når man siger: Du har selv valgt det, så du skal ikke brokke dig.
Det er fuldstændig korrekt... I en sort/hvid verden.

Og når jeg ser ud af mit vindue, lige nu, ja så er himlen lyserød.

For verden hænger bare sådan sammen, for mig i hvert fald, at jeg elsker mit hus - men hader finanskrisen. Jeg elsker min mand, men syntes også han er en klaphat engang imellem (skynder mig at sige, at jeg ved med sikkerhed at følelsen er gengældt!). Jeg er glad for min bil, men er irriteret over benzin priserne, samtidig med at jeg syntes vi skal bruge den kollektive trafik mere - hvis den kørte til tiden. Jeg elsker min have, men gider ikke ukrudt. Jeg vil gerne nyde, ja - men nogle gange gider jeg simpelhen bare ikke yde.
Og jeg elsker at være mor, men det er godt nok også hårdt på den der trække-tænder-ud-med-noget-rustent-værktøj måde.

Min verden kan ikke fungere, hvis ikke jeg kan lette låget og lade dampen dugge alle mine vinduer til.
For ofte handler det bare om, at netop - lette låget. Og ja, det er små problemer. Det er da ubetydeligt om manden for 40 millionerne gang, ikke hænger håndklædet op fra badeværelsesgulvet. Det er da vildt ubetydeligt, at haven er fyldt med mælkebøtter når der er børn i Afrika der lider. Ja ja ja ja... men det er nu engang mit liv. Det er fyldt med små ubetydelige problemer, små ligegyldige diskussioner. Små (???) ubetydelige deller og virkelig små (???) hængebryster.
Og jeg har selv valgt hele baduljen! Jeg vedkender mig det og vil ikke bytte det for noget i hele denne verden.
Men derfor må jeg vel godt være træt af det hele nogle gange?
Hvis ikke vi giver hinanden lov til, at lette låget engang i mellem, ja men så ender det vel med, at vi alle skal være perfekte og holde igen. Så holder det inde, det der nager os, i frygt for rullende øjne og korslagte arme. Hvis jeg ikke åbner op og ikke siger, at det hele er hårdt og jeg ville ønske jeg vandt 100 millioner så jeg aldrig mere skulle bekymre mig om regningerne igen ja, så bliver jeg en stor klump indeni.

Jeg ønsker for alle at de valg de har truffet, er de rigtige for dem. Også alle dem der ikke gider høre på os andre og vores irritationer over madlavning, opvask og børneskrål. Men skulle nogen have lyst til at lette off some steam i min stue, ja så skal jeg nok lave kaffe og lægge øre til. Jeg ved godt, hvornår det bliver for meget - og det er det ikke når man siger: hold da k...ft hvor jeg syntes min mand, hund, elsker eller barn er møg irriterende i øjeblikket... hvorfor er det altid mig der skal.... og så videre og så videre...
Det er helt ok - sådan har jeg det nemlig også!

Mors dag = hjælp en mor

Med inspiration fra Julia Lahme, vil jeg give følgende budskabet videre: I forbindelse med mors dag på søndag, opfordrer jeg til at hjælpe en mor et sted i verden i stedet for at få en dusk til vasen.
Det kan man blandt andet gøre ved hjælp af dette link http://www.maternityworldwide.dk/ eller via mødrehjælpen på dette link http://www.moedrehjaelpen.dk/

Giv gerne opfordringen videre.
Med altid kærlig hilsen,
Cristine

onsdag den 5. maj 2010

Et besøg værd

http://www.miroslavsasek.com/

Tjek disse fine fine illustrationer fra den tjekkiske kunstner.

Arrrrrrrrv

Mit hoved... bihulebetændelsen har ramt mig.
Og så lige netop i de her dage, hvor bassen starter i vuggestue og jeg burde stå og græde over hegnet, første gang han skulle afleveres. Det var langt fra det der skete, eftersom jeg lå i sengen og bare ventede på at manden tog sønnen, og manden kørte på kursus og sønnen blev afleveret i vuggeren.
Føler mig en anelse som en ret skidt mor, der ikke tuder over alene tiden og den underlige følelse det faktisk er, at aflevere sin søn. Men når hovedet dunker med 40 milliarder slag og man ikke kan kikke til hverken venstre eller højre, så er det eneste man tænker på, ro, fred og ingen mennesker omkring en...

Måske er det meget godt, at jeg er syg for så tænker jeg ikke så meget over det. Men på den anden side, så ville jeg gerne være hende der afleverede bassen, græd lidt på vej væk fra vuggeren, kørte i Rema1000 og købte chokolade og blomster til krukkerne og sad hungrende efter nyt hjemme i sofaen.
Men sådan skulle det ikke gå i denne omgang.

Jeg tror faktisk ikke bassemanden har opdaget noget...

tirsdag den 4. maj 2010

Jeg har 1000 ideer

men må kapitulere til en snottet næse og en aggresiv hals.
Men jeg kommer på banen hurtigt igen!
Det skal jeg, har en bog fyldt af ideer til nye blogs...

Altid med kærlig hilsen
Cristine

søndag den 2. maj 2010

"No Woman No Cry"

Jeg har sunget den sang, hele weekenden. I et sommerhusanneks et sted på Sjælland. Sammen med gode venner, en guitar, Kaya (hund) og et digitalkamera der har filmet hele sceancen.
Har drukket varme Irish coffees og alt for mange øl. Har spist mad, jeg aldrig ville servere selv og vundet i Volleyball.

Nu er vi klar til vuggeren i morgen - for første gang med lille basse. Jeg er meget spændt - Hjalte er ligeglad, på den fede måde.

Det tegner til at blive et godt forår.