lørdag den 8. maj 2010

Heldig...

Jeg har lige haft en af de der lørdag formiddags telefon plabre samtaler, med min veninde. Den startede med alt det sædvanlige: hvad har du købt for nylig? Har du fået ordnet det der vi talte om? Har du hørt, at..? NEJ det er da ikke rigtigt???? og så videre. Det er simpelthen skønt. Jeg elsker det.
Men så i dag skete der noget, som gør at det hele bare blev endnu bedre. Det blev til en af de samtaler, hvor man er et lidt bedre menneske bagefter. Kender du det?
Det sker engang i mellem - altså come on, skulle det ske, hver gang mit køn bestemmer sig for at snakke sammen, ville vi være de klogeste skabninger på jorden. Og trods jeg er ret glad for mig selv og mine medkvinder, så er vi helt ærligt - ikke alt for skarpe hele tiden. Men denne gang var det anderledes.

Hvor er det skønt, at man har mennesker i sit liv som i den grad, er i stand til, at hive en op. Men endnu mere fantastisk er det, at have nogen i ens liv der også tør hive en ned igen. Altså lige sørge for, at jeg/du/vi får plantet begge fødder, solidt på jorden igen. En, eller flere, der tør sige, når man er for meget. Når det kammer over for en, og man tror man kan hele verden, mens man glemmer den samtidig. Eller når man tror alle er i mod en - fordi man ser alt, mens man står på sit eget dørtrin, med korslagte arme.
Sådan en veninde har jeg. Og hende talte jeg med for lidt siden.

Jeg er heldig og jeg skal nok huske på det, oftere end jeg gør!

Ingen kommentarer: