torsdag den 6. maj 2010

Let off some steam

Jeg har hørt det flere gange på det sidste. Fra flere sider, fra mange forskellige mennesker. Alle fra forskellige steder i hver deres liv. Det der med: Du skal ikke brokke dig over xx - du har selv valg xx.
Og det er rigtigt. Man vælger selv sin skæbne, sine omgivelser, sine venner, sin mand, kone, kæreste, elsker og hund. Man vælger selv at blive realkreditter, bilejer og forældre. Der er ingen andre end dig, og kun dig, der kan vælge - og derfor har man ret når man siger: Du har selv valgt det, så du skal ikke brokke dig.
Det er fuldstændig korrekt... I en sort/hvid verden.

Og når jeg ser ud af mit vindue, lige nu, ja så er himlen lyserød.

For verden hænger bare sådan sammen, for mig i hvert fald, at jeg elsker mit hus - men hader finanskrisen. Jeg elsker min mand, men syntes også han er en klaphat engang imellem (skynder mig at sige, at jeg ved med sikkerhed at følelsen er gengældt!). Jeg er glad for min bil, men er irriteret over benzin priserne, samtidig med at jeg syntes vi skal bruge den kollektive trafik mere - hvis den kørte til tiden. Jeg elsker min have, men gider ikke ukrudt. Jeg vil gerne nyde, ja - men nogle gange gider jeg simpelhen bare ikke yde.
Og jeg elsker at være mor, men det er godt nok også hårdt på den der trække-tænder-ud-med-noget-rustent-værktøj måde.

Min verden kan ikke fungere, hvis ikke jeg kan lette låget og lade dampen dugge alle mine vinduer til.
For ofte handler det bare om, at netop - lette låget. Og ja, det er små problemer. Det er da ubetydeligt om manden for 40 millionerne gang, ikke hænger håndklædet op fra badeværelsesgulvet. Det er da vildt ubetydeligt, at haven er fyldt med mælkebøtter når der er børn i Afrika der lider. Ja ja ja ja... men det er nu engang mit liv. Det er fyldt med små ubetydelige problemer, små ligegyldige diskussioner. Små (???) ubetydelige deller og virkelig små (???) hængebryster.
Og jeg har selv valgt hele baduljen! Jeg vedkender mig det og vil ikke bytte det for noget i hele denne verden.
Men derfor må jeg vel godt være træt af det hele nogle gange?
Hvis ikke vi giver hinanden lov til, at lette låget engang i mellem, ja men så ender det vel med, at vi alle skal være perfekte og holde igen. Så holder det inde, det der nager os, i frygt for rullende øjne og korslagte arme. Hvis jeg ikke åbner op og ikke siger, at det hele er hårdt og jeg ville ønske jeg vandt 100 millioner så jeg aldrig mere skulle bekymre mig om regningerne igen ja, så bliver jeg en stor klump indeni.

Jeg ønsker for alle at de valg de har truffet, er de rigtige for dem. Også alle dem der ikke gider høre på os andre og vores irritationer over madlavning, opvask og børneskrål. Men skulle nogen have lyst til at lette off some steam i min stue, ja så skal jeg nok lave kaffe og lægge øre til. Jeg ved godt, hvornår det bliver for meget - og det er det ikke når man siger: hold da k...ft hvor jeg syntes min mand, hund, elsker eller barn er møg irriterende i øjeblikket... hvorfor er det altid mig der skal.... og så videre og så videre...
Det er helt ok - sådan har jeg det nemlig også!

1 kommentar:

Louisa sagde ...

Hvor jeg dog nogle gange savner at "let off steam" i din stue!!! Det har altid været den stue, som man er gået lidt lettere der fra... Jeg vil have barslen igen...men med et barn, der kun har gode dage og forbliver ca. 2 mdr. i laaaang tid ;o) Og så en masse kaffe-slapperas på Bakkevænget 17 ;o)