tirsdag den 25. maj 2010

Om at handle...

Så stod man der. I Rema, med barn i vogn og bearnaise i pulver!!?? og glanede over ugeblads overskrifterne. Og en af dem lød nogenlunde sådan her:
"Lisbeth Østergaard... (noget jeg ikke kan huske) og om at handle med uglet hår"
Om at handle med uglet hår? FOR REAL?
Ja, det er for real. Det skulle det angiveligt handle om. Altså at Lisbeth Østergaard nogen gange handler med uglet hår.
Okay, jeg ved ikke hvad det lige præcis omhandler. Jeg købte ikke bladet så jeg er nok ikke den rette til at udtale mig ret meget mere i denne sag. Men jeg kan dog fundere over, hvordan overskriften havde lydt hvis det var mig der var blevet interviewet. Måske som følgende:

Cristine - om at handle med gylp i håret. Om at handle i dags gamle trusser. Cristine - om at handle mens hun lugtede som en hest. Cristine - om at handle med ble på, efter fødsel. Cristine - om at handle med skrigende unge der lugter af lort. Om at handle - og stadig prøve at flirte med kassedrengen trods det ovenstående.

Tror det ville sælge pænt godt...

Ps. Hvis du læser dette Lisbeth (you wish Cristine) så stor respekt til dig - du er for sej på tv. Ligesom du var i min radio!

Ingen kommentarer: