fredag den 14. maj 2010

Tsunami

Jeg har oplevet en tsunami af kærlighed.
Min lille pode, mit livs lys, min kærlighed og mit et og alt har for første gang! været syg. Han er lige startet i total lækker vuggestue, og har selvfølgelig fået alle de lækre baktusser med hjem.

Men hvorfor så tsunami?
Fordi da han lå der, kogende i febervildelse nærmest smattet ud på mit bryst med en sut hængende i mundvien, fik jeg en følelse af total kærlighed. Det strømmede ind over mig med en kraft som ikke kan beskrives. Jeg er MOR! Og jeg passer på mit barn. Jeg var total proppet med instinkter og hormoner og jeg var så skide stolt af mig selv. At jeg kunne få ham til at slappe af - at jeg kunne pleje ham, gøre ham tryg og til sidst, få den stygge feber til at skrubbe af.
Det lyder måske underligt og der er nok nogen der sidder lige nu, med et barn der er forkølet for 117 gang i denne måned, og tænker: Slap da af på lykkepillen over en f..king forkølelse!
Men jeg var faktisk lidt lykkelig. Ikke over feberen - den var jeg meget vred på - men over at opleve mig selv som en mor der har det der i sig. Det der som alle taler om, men som man nogle gange - i et inferno af nul sex, nul middage, nul bioture, nul penge og nuller og nixer - er bange for blev skyllet ud i afløbet sidst man gjorde kummen ren (for 3 uger siden). Det, der gør at man vil dø og slå ihjel for sit barn. At job, hus, karriere og alt det andet - dybest set er ligemeget, så længe ens unge er glad og tilfreds i sit liv.
Det har jeg i mig. Og jeg gør det faktisk skide godt!


Her ligger han så. Ser tegnefilm, kogende men glad fordi hans mor er supersej!

1 kommentar:

Majken sagde ...

En beskrivelse lige i plet. Det er SÅ stort at kunne være der for sin lille stjerne, når de har det skidt..det er uhyggeligt når de bare ligger der, visne og varme..men skønt at man kan få lov til at give dem trygheden undervejs. Jeg arbejder på en skole med hvor mange af børnene aldrig har fået tryghed, støtte eller kærlighed - puha, så kommer virkeligheden pludselig bragende..at de skæbner findes også og endda i stortal. Så tror også den har fået lidt ekstra på den konto herhjemme..fordi man kan!