onsdag den 30. juni 2010

...

Jeg syntes eddermanme det er op af bakke i øjeblikket...

Solen skinner også selvom jeg skal til begravelse fredag - hvor fucked up er det lige?

mandag den 28. juni 2010

Når alting står stille

I dag har verden mistet en god mand.
2 børn har mistet deres far
1 hustru har mistet sin mand

Min gamle arbejdsplads og mine gamle kollegaer, har mistet en kær ven, trofast medarbejder og en arbejdshest aldrig set mage.

Jeg har mistet en gammel kollega og det gør min umådelig trist og fyldt med sorg.
Alle mine tanker går til hans kære. Specielt de 3 mennesker der var tættest på. Han talte så varmt om dem og det håber jeg inderligt, at de ved.

Hvil i fred kære Claus.

søndag den 27. juni 2010

Baby tæpper

Tjek lige disse skønne baby tæpper. De er da så fine. Og så er det ovenikøbet en mand der laver dem...
Ihhh altså, siger jeg bare.

Så stopper festen!

Nu gider jeg ikke mere. Ikke flere party pølser eller forsøg på at opgradere selv samme til De Luxe pølser, ved at købe en frankfurther. Jeg gider ikke flere folk, jeg ikke kender. Gider ikke small talke mere. Gider ikke sætte flere falske øjenvipper på eller smøre mig ind i selvbruner, som giver horible reslutater.

Nu vil jeg nyde stilheden med min søn, min mand og de mennesker jeg kender. Nu vil jeg spise salat, drikke vand, komme i gang (igen) med at løbe og være god ved min krop.
For jeg er træt af fest. Og tro mig -jeg ææææslkeeer en god fest. Men det er ligesom, at få sushi for tit - for mange fester er ikke en fest, det er et arbejde.
Der har været for mange fester her på det sidste og heldigvis, var det først i dag, da den sidste (i dene omgang) var overstået at det slog mig. NU gider jeg ikke feste mere.
Der venter flere forude og det bliver skønt. Men det er godt der i hvert fald er 14 dage til den næste kommer... 14 dage... er der virkelig kun 14 dage..?

Luksusproblem? I know - men jeg er gammel... og ret træt...

torsdag den 24. juni 2010

Ahhhh, bål


Hvad er det med bål? Alle mennesker bliver lammet, stille, opmærksomme og fokuserede når der er bål. Voksne mennesker sidder stille - helt stille, og glor. Det som vi læser om, at vi skal. Det vi alle taler om, at vi burde. Glo. Bare sidde stille og ikke mærke andet end varmen og høre knitren.
Jeg ved ikke, hvad det er. Men snakker om det, hver gang der er bål. Faktum er, at jeg elsker det. Det er ultimativ hygge for min familie og det jeg elsker mest ved vores hus, er vores bålsted. Vi har faktisk to. Et i haven og et i forhaven så vi kan rykke os efter, hvor solen er.

Det er luksus der ikke kan købes for penge.


Og nå ja, når der så er en smule boble vand til, selvom det er de billige dråber, så er det da helt perfekt, ik?

tirsdag den 22. juni 2010

Ahhhhh (rrrrggg)

Sådan har det lidt været de sidste par dage.
Ahhh: Skøn frokost med gammel ven
Arrgg: Alt for travl fredag med oprydning, brudebuket lavning, gave lavning, gøre rent, ordnet have, lave pastasalat, passe barn og glemme at nyde vejret
Aaaahh: Skønne veninde blev gift med skønne mand. Skøn fest og skønne nye mennesker
Arrrgghh: Total træt på bassens 1 års fødselsdag, som var dagen efter bryllupet
Det VILDSTE aaahhhhh: Min skønne basse fyldte 1 år. En helt utrolg følelse af lykke, forundring og glæde.

Det har været nogle vilde dage. Glæder mig til, at der komme en smule mere ro på, og jeg kan komme lidt tilbage til stilheden i mit kontor, med min computer, min kaffe og min musik...
Det må blive en af dagene...

torsdag den 17. juni 2010

Det er synd for hvalen!

Der ligger en hval og dør i Danmark. "Det kan godt tage en uge" siger eksperter.
Folk stimler sammen. Sætter camping stole op, tager kaffen med og kikker på. En har ikke sovet hele natten, fordi han hader når dyr lider.

Det er forfærdelig synd for hvalen. Det gipper i mit hjerte.
Omend, er det naturen. Hvalen dør naturligt.

Jeg kunne godt tænke mig, at de samme mennesker satte sig op udeforan grisavlerens svinestald, æggefarmeren hønsefarm, kofarmerens kostald eller sad som på række, når hestetransporten kører afsted.

Så sov de aldrig mere.

Varme venner - og en trøje

I dag har jeg spist frokost med en gammel ven. En ven jeg ikke har set i 2 år.
Da jeg så ham sidst, havde jeg ingen børn. Var ikke gift og havde ikke forstået alvoren endnu.
Han havde var ikke blevet forelsket i sit livs kærlighed endnu og var ikke husejer. Alt det er vi nu. Og funderligt nok, var vi det hele sammen - igen.
Som om ingen år er gået... Og jeg skal se ham igen. Forhåbentlig holder vi aldrig op med at ses, igen.
Det varmer!

Ligesom denne fantastiske trøje jeg måtte have med hjem - til ½ pris på et tilgodebevis.
Se, det er jo næsten gratis.

onsdag den 16. juni 2010

Blå øjne og tvivl

I går da jeg kom for at hente Bassen, var han mildest talt i skidt humør. Han skreggræd og tårene trillede ned af kinderne på ham. Omkring ham stod alle pædagogerne og en mor der er læge og han skreg skreg og skreg. Han havde været oppe at slås. Sådan for alvor bokse. Med et legehus.
Og hold da op en kamp. Hvad den ud på, er en gåde. Men om ikke andet, så resulterede den i, at min lille pode tabte og dertil vandt, verdens største blå/hævede/flækkede øjenbryn.

Og det er så her, jeg kommer i tvivl.
I tvivl om reaktionen - altså min. Jeg tog ham med det samme, han faldt til ro med det samme og så var det lig´som det, ik? Altså det er smadder synd - ingen tvivl om det. Men jeg er egentlig bare glad for, at poden har taget opgaven alvorligt (altså livet) og bevæget sig ud i den (altså livet). Det giver knubs - I skulle se mine ben, og sådan er det. Jeg var faktisk lidt stolt...

Deri ligger min tvivl. Den samme tvivl der gjorde, at da huset skulle sove kunne jeg ikke holde ud, ikke at høre hans vejrtrækning. Jeg endte derfor på 2 madrasser ved siden af hans seng, resten af natten. Det er første gang det er sket. Jeg tror måske at min reaktion, først kom da jeg ikke kunne kontrollere ham mere - altså i hans søvn. Så blev jeg bange og jeg kunne ikke andet, end reagere på, at jeg simpelthen var så skide ræd for, at han skulle forsvinde fra mig.
Hvor er det underligt... Simpelthen så vildt underligt.

Men han sov jo trygt, bortset fra et mindre mareridt (og det kan man jo godt forstå). Jeg sov dårligt, men trygt i hjeret.

Sådan er det nogle gange og det er nok også bare sådan, det skal være.

tirsdag den 15. juni 2010

Indrømmelse

Jeg er til Rock. Let, tung, grim, smuk og larmende rock. Alt fra gammel tid, det nye og det som nok ikke er opfundet endnu.

Jeg går op i lyd. Den skal være god. Små smarte IPod ørestikkere er ikke mig. Der skal være knaldbang på lyden og derfor bruger jeg kun store, klodsede hørebøffer. Dem, som ligner en god version af en 1980´ ørevarmer.

Men så i går, da jeg skulle hente Bassen fra vuggeren og vejret var for godt til bil, hørte jeg alligevel noget der gav mig gåsehud.
Nemlig dette nummer der gemmer sig bag linket. Hun kan altså noget...

http://www.youtube.com/watch?v=baLkXC_qWJY

mandag den 14. juni 2010

Husk når man bliver glad

Okay - jeg er ikke manio et eller andet. Det kunne man måske tro. Læs foregående indlæg, så ved du hvad jeg snakker om.
Men nu er jeg glad, for jeg har fået en fast læser mere. Det gør mig bare så glad. At der er nogen der gider, opdateres om mine skriblerier. Og man skal huske, når man er glad!
Så det gør jeg nu.

Huske, huske, huske, huske...

Godt og skidt

Klokken er 11, mandag formiddag. Jeg har nået følgende indtil videre:
  • Løbe en tur. Det er 1½ måned siden sidst - der var godt.
  • Være smaskhamrende irriteret over, at jeg skulle løbe - det var ikke så godt.
  • Komme i bad. Det hjalp ikke på den røde farve i mit hoved der kom under træningen - både godt  og skidt.
  • Tude over det er mandag og alle andre tager på job, men jeg gør ikke - det er ikke så godt.
  • Blive trøstet af manden - det var godt.
  • og indenfor den næste time, har jeg konsumreret resterne af den fuldfede lasagne jeg lavede i går - det er ikke så godt.

Hello monday!

søndag den 13. juni 2010

Loppefund

Må lige smide et billede mere til jer.
Jeg kan nemlig også. Gå på loppemarkeder og snuse. Det gjorde jeg i dag, med Bassen på armen og se, hvad jeg fandt.

Ro...

Så fik jeg puttet, kysset dårlig samvittighed godnat, lavet kaffe og sat mig ned.
Uden at sige mere, for jeg er nemlig for træt, vil jeg bare vise jer lidt billeder fra mit sy projekt - og rodet.


¨'zzx%¤¤#"!A^&%¤¤##

KRAAARRFFTTEEEDMMEEE!
Så ti dog stille knægt!

Når der kommer en mand hjem i det her hus i dag, skal han eddermanme...
Er i det der humør!
Og nålen er knækket på min nye lorte symaskine og jeg har hele tiden lys til SLIIIIK!

lørdag den 12. juni 2010

Overspringshandlinger

Jeg har gjort det!
Nu er jeg endelig kommet igang. Projektet er sat i søen, det er skudt afsted - og jeg er allerede ved at opgive... opgive at sy mit første tæppe...
Ikke så meget fordi jeg keder mig. Det er mere fordi jeg altid forsøger at finde ud af, hvordan jeg kan overspringshandle.

Nu er det her jo online. Det vil sige, at alle kan læse det - så inden jeg fortsætter: Kære kommende arbejdsgiver (hvor end du er i verden), frygt ikke - det er KUN når det er mine sy projekter, at jeg overspringshandler!
Men så gør jeg det også i en grad, der er et VM værdigt.

Skaaaaal man viiiiirkelig stryyyyge aaaaalle kanter? Er det VIRKELIG nødvendigt, at vaske alt stof inden man kan bruge det? Er det livsnødvendigt, at undertråden matcher overtråden? og endeligt - skal man sy i alle kanter, inden man syr for real, så det ikke trævler?
Og netop det sidste er mit problem i øjeblikket.
For det hersens tæppe jeg er igang med, er jo et patchwork tæppe. Med 88 lapper. 88...
88 lapper der skal sys i hver 4 kanter. Det er 352 gange jeg skal sy ligeud. Kun fordi man risikerer, at det trævler i vask, hvis man ikke gør det. Og det er nemlig det der "risikere" der gør, at jeg tænker om det nu virkelig er nødvendigt. Jeg tænker det hver gang jeg tager fat i en ny lap og jeg har, indtilvidere, syet 68.
Det vil sige, at jeg på nuværende tidspunkt, har været ved at give op - ja, 68 gange.

Men der er fordele ved overspringshandlinger. Tag nu de puder jeg har syet i dag. Jeg har allerede draget stor nytte af, at jeg ikke gad vaske stoffet inden jeg gik i gang. Det krøller nemlig ikke og det er stadig så stift af farve, at puden står selv - trods jeg har målt forkert og betrækket er alt for stort.

Men jeg ved jo godt, at det er bedst at være grundig... så det er derfor, at jeg sidder med ondt i nakken og syr de satans lapper. For tæppet skal jo vaskes engang i mellem (jeg forsikre jer for, at havde jeg ikke haft Bassen som sviner helt vildt, havde jeg ikke syet 88 lapper i hver deres 4 kanter).
Problemet ligger nok i, at jeg i alle andre situationer i mit liv, er utrolig grundigt. Faktisk sådan kontrol freak agtigt grundig. Så det er her, jeg kan få lov til at være rebellen. Hende der skider på læren (som i dette tilfælde er mig selv) og bare gør det på min måde! Ha! "Så kan I andre bare sejle i jeres egen grundige ordentlige sø".

Gud, hvor er det egentlig dumt...
Jeg tror jeg går igang igen - med det samme og denne gang med endnu større grundighed end før.

.... altså lige indtil jeg ikke gider mere...

fredag den 11. juni 2010

Flødeboller

er min last, når jeg ikke tør spise søde sager. Jeg bilder nemlig mig selv ind, at flødeboller ikke er søde sager. Bevares, det smager sødt (himmelsk sødt) men alligevel, så virker den mere tilforladelig.
Det er jo næsten, som om man spiser et stykke luft og jeg kan ikke se, hvor luft skal sætte sig på min krop der er SÅ klar på en bikini.
Nej - flødeboller må være svaret på alle onde tunger, der skriger på kage, chokolade, varm cacao og is.
I hvert fald mit svar...


ps. det meste i dette indlæg er løgn... faktisk det hele...

torsdag den 10. juni 2010

Pinligt...

ÅRRRH tis!
Nu glemte jeg det igen!
At ringe tilbage til en dejlig kvinde, der 2 gange i dag har ringet til mig... pinligt!

Hvorfor sker det? Man er savnet og man glemmer det... pinligt!
Jeg må eddermanme oppe mig.
Nå nå, Bassen har skoldkopper - jo men de små røde sataner har jo ikke inficeret højre pegefinger så den ikke kan taste tal på en telefon længere vel? Nej, Cristine - du er en dårlig veninde og et glemsomt kvaj!

Det kræver store øl, masser af hornmusik og knap så meget af den tredje part i den remse - men mere af det andet køn (forstod I den) at gøre op for det.

KOM NU IND I KAMPEN.
ps. du ved hvem du er, og undskyld kære dig!
pps. for det er jo ikke første gang jeg ikke ringer tilbage vel...
ppps. og som om det gør det bedre at du blogger om det...
pppps. flot, siger jeg bare..!

Opsamlingsheat

  • Tak til veninde for selskab til en, stadig ikke helt fordøjet Whitney Houston koncert.
  • Tak Gud, for at jeg aldrig behøver drikke Bacardi Breezers igen (ja det var en første gangsoplevelse og den absolut sidste!)
  • Tak til vejret,
  • Tak til Carmen K
  • Tak til min mor og far, der har givet mig så meget selvtillid at jeg finder det helt naturligt, at tage modelbilleder af mig selv, på vej til bryllup.

Hjernevask eller far-søn bonding?

Sidder i mit kontor - i kælderen og kan lige nu, høre den sande hjernevask foregå ovenover.
Min mand sidder i pædagoisk korrekt skrædderstilling på gulvet, overfor min måbende søn og synger - med intents blik kan jeg forestille mig: "Vi er røøøøde, vi er hviiiide - vi står saaaarrrmmeeen sid om siiiide"

Jeg tænker - i kraft af min rolle som mor, hvad nu hvis bassen har lyst til at holde med Tyskland (er de med?) eller, hvad nu hvis han hellere vil fokusere på, hvem der spiller flottest fodbold og derefter bestemme sig? Hvad nu, hvis han ikke vil raceopdele fodboldtholdene i røde og hvide? Det kan være han hellere vil gå til is dans når han bliver stor, og så skal han jo turde sige det til sin far!

Skal jeg være nervøs eller stikke dem en skål chips og shoppe i en måned, mens der er VM?

tirsdag den 8. juni 2010

Se, det er kreativitet!

 Må simpelthen dele dette bligindlæg med jer!
Skønne Majken fra Lebenværk har fundet på dette tidsfordriv. Det må prøves!

Hvor skal man starte?

Nu har min elskede blog ligget øde hen i nogle dage - og det nager mig. Sådan helt ind i det inderste. For jeg savner min lille blog og mine skriblerier.
Jeg er ramt af noget. Noget der gør at skriblerierne bliver i hovedet og at tankerne flyver i cirkler, i stedet for i alle retninger.
Men jeg ved godt, hvad jeg det er - det der har ramt mig. Luksus problemer...
Grunden til, at jeg ikke aner, hvor jeg skal starte, er simpelthen af den ene grund at der er sket SÅ mange fantastiske ting de sidste mange dage. Jeg har nydt gode dage med skøn veninde, nydt familien og "hotel" opholdet hos svigerfamilien, været til et skønt bryllup i det smukkeste vejr, på den smukkeste herregård med det smukkeste brudepar og haft skønne middagslure med min lille basse.
Så jeg brokker mig ikke. Har bare ikke vidst, hvor jeg skulle starte henne... måske fra en ende?

Jeg vender tilbage i aften når bassen er lagt... savner jer, blogladies!

onsdag den 2. juni 2010

Tilbage til dengang...

I morgen skal jeg genoplive fordumstid. Og det er faktisk så højtidligt som det lyder.
Jeg skal tilbage til dengang, hvor livet var ukompliceret. Mor var mor, far var ham med piben og storebroderen var ham med de seje venner. Tilbage til dengang, hvor mit værelse var mit hellige sted. Hvor der var klistermærker på min væg, og de klistermærker min mor, i et anfald af husmoderfølelsen, alligevel havde fjernet, havde efterladt et gult omrids. Tilbage til dengang, hvor hårbørsten var første skridt til berømmelse og spejlet altid havde besøg. Dengang, hvor jeg gemte på ispapir i min sokkeskuffe og derfor altid havde tæer der lugtede af Filur. I ved, dengang hvor sommerene var laaaaaaange og isene var KÆMPE store.

Det er en hellig tid - og meget af tiden tilbragte jeg med hende her.
Og i morgen skal vi være sammen igen. For hun giver nemlig koncert i Forum. Jeg ved godt, hun nok ikke kan synge. At I wanna dance with somebody, slet ikke er det samme som dengang.
Men det er ligemeget, for hende og jeg, har noget sammen, som kun vi kender. Alt andet er ligemeget - ligesom det var dengang.

Jeg glæder mig...

tirsdag den 1. juni 2010

JA hatten skal på!

for i dag var det dagen, hvor jeg officielt er arbejdssøgende (gider ikke det der ledig eller arbejdsløs - det lyder så forkert) og det er ikke særlig fedt. Faktisk kunne jeg lægge mig ned og tude over det, blive i sengen hele dagen og være sikker på at INGEN nogensinde vil ansætte mig igen. Kun drikke lorte kaffe hele dagen og tænke på, at begynde at ryge igen. Det kunne jeg nemt gøre, og jeg har været tæt på!

Jeg kunne hade det hele - men jeg bliver nød til at tage "Ja hatten" på, dæmpe hysterilla og tro på det bedste! Også det bedste i mig selv.

Så jeg siger bare: Yes you can! ...maybe...