fredag den 30. juli 2010

Hvad sker der lige for regnvejret?

Drømmen om et byhus på en græsk klippeø, eller i sydspanien, millioner på kontoen og et åbent forhold så Jósé (ved ikke om ` er sat ordentligt, men pænt ser det ud) og jeg kunne hygge os, rykker tættere på!

Ps: Det gas det med Jósé... manden læser jo med engang i mellem...
pps: Ej, seriøst - det er gas!

...

tirsdag den 27. juli 2010

Arrmen

As in slang for "Jamen".
Og jamen jamen, for nogle begivenhedsfulde dage.
Kan ikke fortælle om det nu, for jeg er SÅÅÅ træt. Men det indebærer en sindsyg handling og noget spændende.

Jeg løfter sløret for, at det sindsyge har noget at gøre med svømning, cykling og løb.
Og det bliver hårdt, men jeg kan godt! Jeg skal!

mandag den 26. juli 2010

And so you´r back

Og hvis vi fortsætter: From out of space...

Og det er lige præcis der jeg har været. Ude i rummet. Sendt derud med raketfart, af en flaske portvin.
Jeg har ligegodt aldrig været så ramt af tømmermænd. Eller jo det har jeg nok, men det var engang jeg havde drukket siden klokken 15 om eftermiddagen, både rødvin, øl, snaps, whisky (som jeg endnu har en hang til), røget 30 smøger og først stoppet med at drikke, da jeg kastede op for 3 gang - og må jeg tilføje: Var 15 år!

Nu er jeg 31, var til børnefødselsdag hos den smukkeste 7 årige tøs, spiste lagkage og jomfruhummerhaler og blev budt et enkelt glas portvin til aftenhyggen... Som blev til en flaske, som også havde været 2 flasker vin inden og som sluttede af med 2 Sumersby Cider som jeg ABSOLUT ikke kan lide.
Jeg var så fuld og glad som ikke set i lang tid. Det var skønt mens det varede. Men ikke skønt eller særlig kønt, dagen efter.
AV, kan kun opsumere hvad der foregik i min krop hele søndagen.

Men der var en fredag og noget af en lørdag inden dette. Der gik jeg krea amok med veninden. Vi syede og syede, klippede forkert og var ved at klippe forkert. Talte næsten ikke sammen, hvilket ikke er sket i de 17 år vi har kendt hinanden og drak usansynligt mange kopper lunken kaffe.
Det var total hygge og her får du et lille udpluk.
Og vi er igang - alt er klart


Vi roder - det skal man, ik?


Men se lige, hvad jeg fik lavet!


Og hvad veninden fik lavet (kommer ikke helt til sin ret her, men det er fiskebukser kan jeg fortælle)


Og det her, blivet til venindens nye kjole... og er der nogen der kan bære en cupcake kjole, er det hende


Og det her var "dagen der på portvins menuen" - det eneste jeg kunne overskue...

søndag den 25. juli 2010

...

Jeg har lavet massere af alt muligt i denne weekend.
Jeg ville rigtig gerne dele det med dig. Men en flaske portvin er kommet på tværs...

Forestil dig, at have en flaske portvin på tværs inde i dit hoved...
...av...
og det var enda en af de rigtig dyre - sådan virkelig dyre... og alligevel...

...av...

fredag den 23. juli 2010

Lige om lidt

... kommer veninden. Hende jeg har kendt altid. Hende der er i gang med en PD i materielt Design. Hende der laver lamper af grønt og lilla plastik. Hende der laver smykker.

Så skal vi give den gas på kreagenet.

Skønno!

torsdag den 22. juli 2010

Flere lyde og ret meget smerte

Eller rettere - ingen lyde. Andet end Bjarne Riis der sløvt fortæller om, at Andy gjorde det han skulle i dag.
Det skal han jo sige...

Men manden er gået i seng, Bassen ligger i en akrobatisk stilling i sin seng og sover tungt.
Jeg sidder i sofaen med blær´ baren i skødet og kan vitterligt ikke bevæge mig.
For jeg er begyndt at løbe. Sådan for alvor. For det bliver jeg nød til. Både fordi jeg mangler de sidste 8 kilo af de 35 jeg tog på under graviditeten, men også fordi det er noget fast, i min hverdag.
Og det virker - jeg bliver mere glad og har lettere til smil.
Jeg er faktisk i bedre form end jeg regnede med. Måske fordi jeg i de sidste mange måneder, har trænet usansynligt meget. Faktisk så meget, at jeg gik sur i det og har holdt en pause på 2 måneder.
Blev simpelthen ramt af "jeg orker ikke engang, at køre mit medlemskort igennem medlemsmaskinen" syndromet og det er først ved at lette nu.
Men jeg tror på det igen. Og det er så fanfuckingtastik, som Chris McDonald ret sikkert ville sige.

Men jeg har så inderligt ondt - overalt. Mine fødder er først nu ved at komme tilbagetil sin oprindelige form. Er nogenlunde tilbage i en str. 38 (ja i sko - satme ikke i tøjet, pardon my english) og har da haft et par højhælede på, også i længere tid end bare en slentretur foran spejlet...
Det er skønt. Efterhånden er jeg også begyndt at åbne op for min gamle lidelse - skonarkomani. En lidelse jeg har savnet, men som har været utrolig fordelagtig at være kurreret for, i en periode.
Men for skønheden må man lide. Heldigvis lider jeg for mere end det - nemlig velværet.

Men jeg skal også tage med det med ro - har allerede overvejet en halvmarthon og om jeg ikke snart skulle have nogle nye løbesko, nyt løbetøj og et nyt pulsur.
Typisk...Men det er skønt at være igang og skønt at vise mig selv, at jeg kan. Yes you Can, you hot ass mom!

Har forresten lige været nede og give Bassen dyne på da han gav lyd fra sig, tage bogen ud af min sovende mands hånd og slukke lyset efter jeg havde hvisket "jeg elsker dig" ind i hans øre... lidt ligesom på film, ik?

Godnat skønne blogland - ses i morgen.

Orv!

Sidder lige og ser gamle billeder igennem...
Og hold da op - sådan så jeg ud for et år og nogle måneder siden. Syntes lige I skulle se det...
Vildt!


Så er det nu!

http://frahovedetilpen.blogspot.com/2010/07/om-uretfrdighed-og-om-at-gre-noget-ved.html

Altså NU!

onsdag den 21. juli 2010

Den bedste lyd i verden

Der bliver lavet undersøgelser om alt muligt. Prøver i skrivende stund, at komme på de mest mærkelige jeg har læst, men lige nu, kan jeg ikke huske særlig mange. Det viser lidt om, hvor ligegyldige mange af dem faktisk er. Men der er en, jeg kan huske. Nemlig undersøgelsen om, ikke bare verden bedste lyd, men om verdens mest magtfulde lyd.
Det er nemlig barnelatter. Og det kommer ikke bag på nogen, vel?

Lyde kan få mig til at køre helt op i det røde felt. Jeg er ekstremt lydfølsom. Da jeg pendlede til København hver dag, var det en lidelse for mig, hvis jeg havde glemt min Ipod eller den løb tør for strøm. Jeg havde det bare bedst, når jeg selv bestemte, hvad jeg skulle høre på. Tror der var mange der havde det på samme måde som mig. I hvertfald er det svært at finde et andet sted, hvor der er flere elektroniske dimser der kan lukke verden ude. Det er her trends spotterne indenfor elektronikkens verden, burde lappe i sig. For er der noget pendlere kan, så er det at være private i en stor forsamling - og det er altid med hjælp af noget elektronik.

MEN, lyde kan få mig til at grine, blive nervøs, irritereret og stresset, men aller vigtigst, kan det få mig til at slappe af.
Og i går aftes, var det en af de aftener, hvor jeg ikke rigtig kunne falde til ro. Derfor gjorde jeg noget der er mega meget forbudt - i hvert fald i følge alle de børnebøger jeg heldigvis ikke har  - jeg tog Bassen ind i vores seng, slukkede lyset og lå og lyttede til ham og manden. Manden sov tungt (er privilligeret med en mand der ikke snorker), Bassen suttede på sin sut og trak vejret tungt med sin far.
Det er simpelthen lykken. De to menneskers lyde, er de vigtigste og mest betydningsfulde i hele denne verden. Og at ligge der og lytte til dem - ja, det var min lykke. Så meget lykke at jeg måtte tude imens.

Efter 1 time, sov Bassen så dårligt, at han måtte ind i sin egen seng igen. Men han vågnede ikke på noget tidspunkt, så jeg kunne stille liste ham ind i sin egen seng igen.

Jeg selv, sov fantastisk...

tirsdag den 20. juli 2010

Jeps - I know

Jeg ved det - det ser halvfærdigt ud.
Men det gør træværket også, og det er noget med at det vil regne i morgen. Så det omtalte træværk, som dækker over hele mit hus, skal altså males. Og det tager tid. Og det tager på nakken. Er i en position lige nu, hvor jeg kun kan se meget lige ud, eller meget op ad. Vi får se, hvordan det går i morgen.

Og så lige til noget helt andet - er det kun mig, eller er det der sommervejr i fjernsynet blevet en anelse for meget?

Ja, sådan flyver tankerne rundt i mit hoved... Tak fordi du gider "høre" med :-)
Med ALTID kærlig hilsen
Cristine

lørdag den 17. juli 2010

Nyt design

Jeps - jeg arbejder på det.
Det er ikke færdigt, blev bare træt af at den var så lang  -

altså teksten... på bloggen...

Pause...

En kort og nu en lang - med tanker på toppen.

Og ikke noget med trekanter og en stang.
Nej, grunden til overskriften ligger mere i de korte indlæg jeg sprøjter ud i øjeblikket.
Det er som om, min hjerne ikke vil mere. Den kan indstille sig på korte beskrivelser, men kommer det ud over de 15 linjer, så krøller hovedet. Og på baggrund af dette, bliver det interessant at se, hvor langt jeg kommer denne gang.

Måske er det varmen. Måske er det ferietiden. Måske er det bare mig, der har 40 milliarder tanker inde i mit hoved. Eller måske er det den gode gammeldaws blanding af det hele.
Savnet af Bassen, har nok overskykket det hele lidt de sidste mange dage. Veninderne har svært ved at forstå mit savn, men forstår det bedre når jeg forklarer, at jeg egentlig ikke har behov for pausen.
Den der pause i en hverdag med job, planlægning, bleskift, opkast, falde omkuld på sofaen af træthed og alt det andet, der følger med den moderne mor.

Sådan er det ikke lige for mig i øjeblikket. Falder jeg om af træthed, er det på grund af min hjerne. For den arbejder på højtryk. Jeg tænker, planlægger, strukturerer og forbereder mig.
Det bliver jeg simpelthen nød til, for ellers bliver jeg tosset. Jeg har ikke behov for ro, den har jeg nok af. Jeg har behov for at bruge min krop, hjerne og mit værd til noget. Noget andet, end det at være mor. Og når jeg ikke lige har jobbet til det, så må jeg finde på en masse.
(hey - jeg er da langt over de 15 linjer nu!)

Så jeg gør en masse. I går nåede jeg at vaske alger ned (jeg har været så klog at anskaffe mit et træhus i en skov...) ordne et bed, der mildes talt var blevet glemt, sy Bassen et par bukser og gå i gang med at færdiggøre et tæppe til barnevognen. Derudover nåede jeg også at læse 4 Boligliv, drikke alt for meget kaffe, spise sunde forårsruller (de findes ikke, men producenten løj så pænt på indpakningen) kikke op på himlen en hel del gange og tænke flere tanker om ansøgningshalløj.

Så derfor bliver det nok til en masse korte indlæg, i øjeblikket.
Min mand siger det samme - han har aldrig oplevet mig så stille før. "Det hele er i dit hoved". Og det har han ret i.

Men hey - jeg er da nået laaangt over de 15 linjer nu. 
Måske er der fremgang? Måske handler det bare om, at man skal snap out of it. Gøre noget andet, løbe en tur, spise en kæmpe is og ikke tænke på andet end, hvad der er lige nu.

Lige nu er der Tom Jones i P3 radioen, frisk kaffe på kanden og en nabo der laver noget husligt, der larmer enormt meget. Der er ingen hjemme i huset. Kun katten og jeg. Det vil sige, at der er stille... Altså foruden de to ting jeg lige nævnte.
Gad vide, om der er noget sted i verden, man kan finde absolut stilhed?
Nå det er en helt anden tanke...

Nej, nu får I lov til at se et øjebliksbillede fra mit liv. Sådan ser der ud, lige nu i et hjørne af mit arbejdsværelse.
Det er taget med webcam, så bær over med kvaliteten.
Og når nu vi er i gang.
Sådan ser fruen ud når hun tænker. I dag uden make-up!

fredag den 16. juli 2010

Og 1. pladsen går til...

Jeg har glemt alt!

1 års undersøgelse, 1 års vaccination, 1 års alt muligt...
Vidste det jo godt, men det har jeg da glemt alt om. Kvalificere det mig måske ret meget til top 5 over dårlige mødre! Tror jeg vist lige...

Og nu er det fredag og jeg kan ikke engang ringe og bestille tid.
EJ for pokker!

torsdag den 15. juli 2010

All By My Self #2

Puha.

Jeg er alene hjemme. Sådan helt alene...
Manden er på job. Bassen er på ferie hos farmor og farfar.

Jeg har aldrig i mit liv savnet så meget. Et fysisk savn, som er så overvældende, at jeg aldrig har prøvet noget lignende.

...

Jeg elsker så for vildt meget!

søndag den 11. juli 2010

Okay - lidt sjov har der da været...

Sad lige og kikkede dagens billeder igennem. Heldigvis, for så jeg kom i tanke om, at vi også havde haft det ret sjovt i dag, Bassen og jeg.
I et hysterilla anfald ("hysterilla" er det fedeste udtryk - tak Frk.Fryd) greb jeg til et NO-GO tricks.  Nutella... Og det virker. Og jeg er ligeglad - DÆ VIIIRKEEER!
Det var hylende morsomt - så længe det varede - og det var et højdepunkt på dagen.

Eftersom det er mit erklærede mål, at blive bedre til at huske de små ting, så vil jeg dele det med resten af verden.
Det er da ikke til at stå for...

Grimt Flash Back...

Øv... troede det var væk. Men det er det ikke.

I dag, har mildes talt været en ad de dage... Bassen har ikke villet sidde selv, være selv, lege selv eller i det hele taget, noget selv. Manden ligger med en form for influenza. Har sovet hele dagen og døjer med en hovedpine ondere end ond, så jeg har været alene om Bassen. Og selvom det er hårdt at sige, så valgte han eddermanme den forkerte dag at være syg på.

For jeg har været ved at flå mig selv levende. Det ville have gjort mindre ondt, tror jeg.
Når der er de dage, så minder det mig om dengang. Dengang det var sådan, hver dag. Hvor bassen skreg og skreg og ikke ville være selv. Hvor han hang på mit bryst, svedende og glat og græd... græd, græd, græd...

Det har sat dybe spor i moderskabet og jeg kan mærke det kribler frem, når han er så utidig og ked. Jeg føler mig hurtigt magtesløs og umulig. Og selvfølgelig bebrejder jeg mig selv - igen. Som jeg gjorde dengang.

Heldigvis sover han nu- Han gik faktisk ud som et lys. Træt og udmattet, varm og heldigvis også mæt.
Og hvad gjorde jeg? Ordnede lige alle krukkerne, fjernede ukrudt i forhaven og vandede alle blomster...
Fuldkommen åndsvagt. Men havde jeg sat mig ind i sofaen, var jeg begyndt at tude. Så måske var det ikke så ånadsvagt, men nærmere MIN tid. For første gang i dag...

Heldigvis, ved jeg hvad jeg skal gøre. Heldigvis så er det slet ikke så slemt og det er heldigvis hurtigt glemt.
Men der er bare nogle oplevelser, som sidder i een. Og kolikken sidder i mig.

Gad vide, om jeg nogensinde slipper det?

lørdag den 10. juli 2010

Grillede kammuslinger og haler af en krebs

Eller rettere flere krebse. Vi skal nemlig forkæle os selv i aften. Manden er kommet fra Mallorca - ja, han har været på Mallorca, uden familie. Dog i arbejdets medføre, skal forstås (ellers så skulle vi nok ikke hygge os så meget i aften...) Men det betyder, at vi skal være sammen, nyde aftenen og grille en masse lækre fisk.

Bassen er vild med fisk - heldigvis, for jeg kommer fra hus med strandudsigt og fisker bedstefar og er derfor inkarneret fiskespiser. Jeg flåede vist nok min første fisk, i en alder af 4 år. Bassen behøver ikke flå fisk, men jeg sætter stor pris på at han får smagt på al mad, og at mad generelt er en oplevelse og ikke noget der skal overstås. Og indtil videre er det lykkedes.
Så derfor: Grillede kammuslinger vendt i hvidløg, olivenolie, timian og salt og peber og en salat med en fræk dressing med enten dild eller chili og en masse skønne krebsehaler.
Der sniger sig nok en Riesling og et landbrød ind i den sammenhæng også... og is.

Uhmmm... glæder mig allerede...

torsdag den 8. juli 2010

Så fik vi den på plads!

Skulle der være nogensom helst tvivl, er det nu udryddet.
Det kan nu udelukkes at Bassen er fra en anden planet!
Han er så ærke dansk, som nogen kan være.
Han gør nemlig lige som alle andre danskere - brokker sig på forhånd..!

onsdag den 7. juli 2010

Aftensmaden...

bliver knap så lækker, når der er opkast involveret...
Så ved du det!

BUUUHUU, for pokker...

Hvad tænker dem der ansætter?

Der er mange gange, hvor man tænker: Gad vide, hvad der foregår i hovedet på hende, ham eller dem.
Sidst jeg tænkte det, var i går, da Bassen stod helt stolt ved sofabordet og bankede en bolle ned i selvsamme. Han hyggede sig gevaldigt og det er jo egentlig nok i en sådan situation. Men jeg ville nu stadig gerne vide, hvad der egentlig foregik inde i hovedet på ham. Var det lyden? Var det den ny opdagede evne til at slå på ting? Eller var det rent og skær "fordi jeg kan" (nå ja, han bliver vel en rigtig mand engang)?

På samme måde, ville jeg gerne vide, hvad der foregår i hovedet på mennesker der skal ansætte nye medarbejdere. Den sidste job jeg søgte, kom der 207 ansøgninger til! 207! Det er ret mange, her på lille Fyn. Så det er hvad man er oppe imod.

Og hvad er det så man bliver skilt fra ved? Hvad er det der gør, at jeg - trods ret så mange kvalifikationer til jobbet, ikke bliver valgt?

Jeg har mine teorier. Men en af dem jeg er mest bange for skulle passe, er denne:
"Mjja... hun har da gode papirer. Gode uddannelsespapirer, skriver godt og har relevant erhverserfaring. Men gad vide, hvornår hun skal have barn nummer 2? Det er jo nok om lidt, og vi har ikke brug for flere kvinder på barsel"

Jeg håber så inderligt, at jeg tager enormt meget fejl. Men jeg tror desværre ikke, at jeg gør.

Man har jo ikke en chance, for at forsvare sig. Lovgivningen siger, at man som virksomhed ikke må spørge ind til det ved en samtale og dermed kan de kun gisne. Og hvorfor skulle de ikke tænke det? 31 år og mor til 1. Det er oplagt - jeg ved det godt.
Jeg tror nu, at det er meget godt den lovgivning er der. Men den kan også sætte nogle - læs mig - i en ret så dårlig position.

Jeg skal nemlig IKKE have flere børn lige forløblig. Jeg vil have et arbejde, jeg vil være god til mit arbejde og så kan jeg, engang i fremtiden, begynde at se på, om det var nu Bassen skulle være storebror.
Jeg er ikke så bange for min alder og børn. Selvfølgelig skal jeg ikke være 40, men jeg skal omvendt heller ikke få børn bare fordi jeg skal.

Mange siger: Få dem nu, mens du kan. Hvorfor ikke nu, mens du er ledig, så har du begge børn og skal ikke tænke mere på det!!
Og der står jeg for vildt meget af. Jeg er opvokset med en bror der er 10 år ældre end mig. Det har sine negative sider og det har sine positive sider. En negativ side, er at vi først fandt hinanden som mennesker, i en sen alder. En fordel er, at jeg har haft en beskytter igennem et liv, hvor det nogle gange var nødvendigt.

Jeg har omvendt set forældre og familier gå i opløsning fordi man har fået børn, med kort mellemrum. Det må være svært, at have surrogat tvillinger - også selvom de kan lege godt sammen og får meget ud af hinanden... når de bliver 14!
En ting er helt sikkert! Jeg fik ikke Bassen, fordi jeg skulle. Men fordi jeg havde lyst. Jeg priser mig i den forbindelse, lykkelig over at jeg kunne, bare fordi jeg havde lyst.
Jeg fik ham ikke fordi det passede godt nu. Heller ikke fordi det var på tide. Vi (der er jo 2 om det her) fik ham fordi vi ønskede, at gøre vores kærlighed større end den allerede var. Ja, det er faktisk rigtigt - det var udgangspunktet.
Jeg kan, forhåbentlig, lave et barn mere, når vi har lyst til det. Og det har vi ikke nu!

Så, hvordan grejer man lige den? For jeg kan faktisk godt, forstå virksomhedernes bekymring over barsels kvinderne. Det koster og i disse tider er koster, et fy ord.
Men hvad gør jeg. Lille mig, der sidder her med røven fuld af energi og bare så gerne vil brænde den af, alle andre steder end der hjemme? Som trææææææænger til at komme ud. Sådan VIRKELIG trææææænger.
Så hvad gør du nu, lille du?

Når nu det, jeg har lyst til, er et arbejde!
Ikke flere børn lige nu, men et arbejde.

Desperat? Nej, jeg er bare enormt bevidst om mit eget sind.

Hvis der er nogen derude, der ved hvad de tænker, eller hvad du tænker, når du/dem/I skal ansætte, så vil jeg så enormt gerne høre om det.

xx Cristine

tirsdag den 6. juli 2010

All By My Self

Noget af det jeg holder aller mest af, er alene tid. Jeg har det rigtig godt i mit eget selvskab og kan sagtens sidde og glo ud over søen (som er i min baghave, ta´den!) i flere timer og bare være mig.
Det er en kvalitet, siger de kloge. Og det har jeg altid set det som.
Men nu - lige nu, hvor jeg har afleveret Bassen, manden er fløjet på arbejde i fremmede lande, så sidder jeg her. Og savner HELT vildt.

Det er ikke fordi der ikke er nok at gå i gang med. Det er der altid for en realkreditter. Der er have, alger (jojo, prøv du at bo i et træhus), mere have, alt for meget have - overdrevet meget have... og det skal al sammen ordnes. Men det er som om, at man ordner bedst, når man ikke har tid til det. Nu har jeg tid, ovenikøbet alene tid og jeg gider bare ikke.

Det føles lidt som om, at være lammet. Sådan en ugidelighed er ulidelig. Min røv er så solidt plantet i sofaen, at selv det bedste koldskum, ikke magter opgaven at rejse sig, når jeg engang rejser mig. Så er den altså slem...
Det kommer til at tage hele dagen, at finde ud af, hvordan jeg kommer videre. Og alt det er oveni, at jeg bare savner min lille familie enormt meget...

Man kunne sige, at jeg er en dansk udgave af tudeprinsesse nummeret: "Aaaalll byyyy myyyy seeeelfff..."

Buuhuuu....

mandag den 5. juli 2010

Jeg tror på dem

Hjemmehjælperne. Ikke dem fra i går i TV 2 Nyhederne. De skulle skamme sig, pakke sig sammen, lægge sig i fosterstilling og sige et rungende "Undskyld". Men alle de andre.

Ved siden af os, bor Arne. Arne mistede sin kone sidste år, men kæmper tappert videre. Han slår sin lille hæk, også selvom vi holder i vejen. Når vi spørger, om han skal have hjælp, siger han venligt "nej tak" for Arne kan selv. Og det kan han! Men alderen trykker, og noget hjælp må han have. Her kommer hjemmehjælperne ind i billedet. De kommer troligt, nogle gange 2. Jeg har ikke taget tid på, hvor lang tid de bliver, men det er mere end de skamfulde 5 minutter den dovne hund vi blev bekendt med i går, præsterede. Og de smiler altid når de går derfra.

Vi skal huske, at der er mange brådne kar. Det er der alle steder. Men jeg tror på, at de fleste er der fordi de vil hjælpe og være gode kollegaer og medarbejdere.
Og nej, jeg mener ikke det er naivt. Jeg mener vi skal tro på hinanden, støtte hinanden og være der for hinanden. I hvert fald nytter det ingenting at tro alle hjemmehjælpere er dovne. Desværre kan en sådan sag, nok føre til den opfattelse. Men det får de ikke mere lyst til at gå på arbejde af.

Så; "heija heija kom så så"
Jeg hepper på Jer!

søndag den 4. juli 2010

Sniger #3

Denne sniger er af mere personlig karakter. Det er nemlig en sniger, der sneg sig ind på mig.
Jeg troede ikke, at jeg skulle være hende moderen der skulle gå op i mode til barnet. Og det er trods min egen kærlighed til mode.

Hvorfor jeg ikke, havde regnet den ind i planerne ved jeg ærlig talt ikke. Men der var jo så meget jeg ikke regnede med, dengang.

Men nu er det nu. Det er bare alt for varmt... Så den frisure jeg har forsøgt at gro på min søns hoved, må lade livet og vente til efteråret. I morgen ryger den af.
Så du får lige lidt til mindebogen...
Jeps - vi er ude i en tysker...

Sniger #2

Disse her har også sneget sig ind på min terrasse. Men det er nu helt ok...

lørdag den 3. juli 2010

Sniger

Denne her har sneget sig ind på min terrasse. Og det er selvom jeg har svoret, aldrig at putte plastik ind på min terrasse, eller i min have for den sags skyld...

Dagen...

Måske siger mit morgen billede fra i morges, ikke så meget. Men det illustrerer stilheden. I ved, den der opstår engang imellem og så flygtigt forsvinder igen. I hvert fald når der er børn i huset. Eller, som når der er VM fodbold i flimmeren, og vouvuzela hornene brager igennem (gud hvor jeg glæder mig, til det er forbi).

I dag stod verden ikke lige så stille, som den gjorde i går. Faktisk er der sket en hel del. Vi har skiftet dæk på bilen, spist frokost i Svendborg, Bassen har givet den gas i et badebassin og jeg har købt en bunke blomster som lige nu, får kærlig behandling i en balje med vand. Ved siden af mig sidder manden, med en øl, en skål popcorn og ynglingslandet i fjerneren - Argentina - der forsøger at meje Tyskland ned i fodbold. Bassen har også fået en skål popcorn og i stedet for at benytte sig af den, altså skålen, benytter han sig af metoden; "ud over gulvet, det er da meget sjovere!". Det er faktisk enormt hyggeligt og meget stille (trods vouvuzela hornene).

Måske var det nu, jeg skulle tage mig en mormor på sofaen? Imens der er popcorn og stille?

Aaahhh...

Morgen...













torsdag den 1. juli 2010

En anden god ting

I går krøb manden jeg i seng klokken 21:00, havde computeren med og så 2 afsnit af "Spise med Price". Faldt i søvn og sov i 8 timer, indtil Bassen vækkede os med lyde der lød nogenlunde sådan her:
"Badadaddu siuidamm, dadadadada mam mam mam mam..."

Det var så dejligt.

De gode ting

Der har været stille i mit liv, de sidste par dage. Jeg har tænkt. Tænkt over at noget så meningsløst, som en mand på 37 år med 2 små børn, hustru, familie, venner og et arbejde han var mere end rigtig god til, skulle gå bort...
Egentlig havde jeg tænkt, at være stille i flere dage, men på den anden side, så kan jeg ikke ændre noget, ikke rykke ved noget.

Det er bare lige det med at finde flowet igen. I kan ikke forestille jer, hvor mange gange, jeg er gået i gang med at skrive. Mange gange. Og hver gang er det endt med - ja, ingenting.

Men det nytter ikke noget!

Solen skinner trods alt på mig og min verden. Intet job og alt det andet negative møg, kan være ligemeget. Min familie lever, jeg lever og jeg skal eddermanme blive bedre til at huske de gode ting.
Det er mit sommerprojekt! Blive bedre til at huske de gode ting.

Så her er et udpluk, at de gode ting der er sket de sidste par dage...

Bassen hygger i sin nye sandkasse - jeg kikker på mens jeg læser i denne her.
Den er god. Lærerig og ret pædagogisk. Lige hvad mit hoved er til i øjeblikket.


Engang i mellem afbrydes idyllen af dette her...

Men der er ikke noget, som en ostehaps ikke kan kurere...

Der ligger en brugt ostehaps ovenpå bogen... :-)
Så der sker gode ting, hyggelige ting og dejlige ting. Det er ikke store ting. Men det er hverdagsting. Og hverdagen er nu en gang, den vi lever mest med...