torsdag den 1. juli 2010

De gode ting

Der har været stille i mit liv, de sidste par dage. Jeg har tænkt. Tænkt over at noget så meningsløst, som en mand på 37 år med 2 små børn, hustru, familie, venner og et arbejde han var mere end rigtig god til, skulle gå bort...
Egentlig havde jeg tænkt, at være stille i flere dage, men på den anden side, så kan jeg ikke ændre noget, ikke rykke ved noget.

Det er bare lige det med at finde flowet igen. I kan ikke forestille jer, hvor mange gange, jeg er gået i gang med at skrive. Mange gange. Og hver gang er det endt med - ja, ingenting.

Men det nytter ikke noget!

Solen skinner trods alt på mig og min verden. Intet job og alt det andet negative møg, kan være ligemeget. Min familie lever, jeg lever og jeg skal eddermanme blive bedre til at huske de gode ting.
Det er mit sommerprojekt! Blive bedre til at huske de gode ting.

Så her er et udpluk, at de gode ting der er sket de sidste par dage...

Bassen hygger i sin nye sandkasse - jeg kikker på mens jeg læser i denne her.
Den er god. Lærerig og ret pædagogisk. Lige hvad mit hoved er til i øjeblikket.


Engang i mellem afbrydes idyllen af dette her...

Men der er ikke noget, som en ostehaps ikke kan kurere...

Der ligger en brugt ostehaps ovenpå bogen... :-)
Så der sker gode ting, hyggelige ting og dejlige ting. Det er ikke store ting. Men det er hverdagsting. Og hverdagen er nu en gang, den vi lever mest med...

Ingen kommentarer: