lørdag den 17. juli 2010

En kort og nu en lang - med tanker på toppen.

Og ikke noget med trekanter og en stang.
Nej, grunden til overskriften ligger mere i de korte indlæg jeg sprøjter ud i øjeblikket.
Det er som om, min hjerne ikke vil mere. Den kan indstille sig på korte beskrivelser, men kommer det ud over de 15 linjer, så krøller hovedet. Og på baggrund af dette, bliver det interessant at se, hvor langt jeg kommer denne gang.

Måske er det varmen. Måske er det ferietiden. Måske er det bare mig, der har 40 milliarder tanker inde i mit hoved. Eller måske er det den gode gammeldaws blanding af det hele.
Savnet af Bassen, har nok overskykket det hele lidt de sidste mange dage. Veninderne har svært ved at forstå mit savn, men forstår det bedre når jeg forklarer, at jeg egentlig ikke har behov for pausen.
Den der pause i en hverdag med job, planlægning, bleskift, opkast, falde omkuld på sofaen af træthed og alt det andet, der følger med den moderne mor.

Sådan er det ikke lige for mig i øjeblikket. Falder jeg om af træthed, er det på grund af min hjerne. For den arbejder på højtryk. Jeg tænker, planlægger, strukturerer og forbereder mig.
Det bliver jeg simpelthen nød til, for ellers bliver jeg tosset. Jeg har ikke behov for ro, den har jeg nok af. Jeg har behov for at bruge min krop, hjerne og mit værd til noget. Noget andet, end det at være mor. Og når jeg ikke lige har jobbet til det, så må jeg finde på en masse.
(hey - jeg er da langt over de 15 linjer nu!)

Så jeg gør en masse. I går nåede jeg at vaske alger ned (jeg har været så klog at anskaffe mit et træhus i en skov...) ordne et bed, der mildes talt var blevet glemt, sy Bassen et par bukser og gå i gang med at færdiggøre et tæppe til barnevognen. Derudover nåede jeg også at læse 4 Boligliv, drikke alt for meget kaffe, spise sunde forårsruller (de findes ikke, men producenten løj så pænt på indpakningen) kikke op på himlen en hel del gange og tænke flere tanker om ansøgningshalløj.

Så derfor bliver det nok til en masse korte indlæg, i øjeblikket.
Min mand siger det samme - han har aldrig oplevet mig så stille før. "Det hele er i dit hoved". Og det har han ret i.

Men hey - jeg er da nået laaangt over de 15 linjer nu. 
Måske er der fremgang? Måske handler det bare om, at man skal snap out of it. Gøre noget andet, løbe en tur, spise en kæmpe is og ikke tænke på andet end, hvad der er lige nu.

Lige nu er der Tom Jones i P3 radioen, frisk kaffe på kanden og en nabo der laver noget husligt, der larmer enormt meget. Der er ingen hjemme i huset. Kun katten og jeg. Det vil sige, at der er stille... Altså foruden de to ting jeg lige nævnte.
Gad vide, om der er noget sted i verden, man kan finde absolut stilhed?
Nå det er en helt anden tanke...

Nej, nu får I lov til at se et øjebliksbillede fra mit liv. Sådan ser der ud, lige nu i et hjørne af mit arbejdsværelse.
Det er taget med webcam, så bær over med kvaliteten.
Og når nu vi er i gang.
Sådan ser fruen ud når hun tænker. I dag uden make-up!

4 kommentarer:

missfryd sagde ...

Det er godtnok ikke nemt det der....
FOr meget tid, er jo noget vi drømmer om, når vi stresser rundt og har alt for travlt. Og travlhed, eller bare indhold drømmer vi om når vi har stilhed...

Suk - hvor jeg forstår dig. Hvis man selv har valgt at gå hjemme, er det jo noget helt andet ikk.
Lykke til med jobsøgningen - mon ikke det letter en smule efter sommerferien. der er jo nærmest ingen der ansætte lige midt i industriferien.

KH Maria

Cristine sagde ...

Kære Miss Fryd,
Nej, vi er ikke nemme at gøre tilfredse. For når jeg engang er i job igen (7-9-13, spyt over skulderen og så videre) så vil jeg nok savne den stilhed, jeg har for meget af nu.
Men det er jo mig selv der har valgt det. Jeg har sagt mit job op. Ikke det smarteste at gøre i denne periode, men nødvendigt for familiens skyld. Så det er total ambivalent for mig.
Puha - men det er i hvert fald dejligt, at nogen tager tiden til at gide læse om det. Det luner.

altid kh fra Cristine

missfryd sagde ...

Jo.... Men selvom du selv har valgt det.....
Som jeg læser det, er det jo for din families velværes skyld du har sagt dit job op. Jeg har selv stået i samme situation engang. Eller... Jeg sagde et job op, for både familien som min egen skyld. Og JA, gu var det tissehårdt, men for at lyde rigtig gammelklog - "Alting løser sig altid "

Jeg læser rigtig tit med ved dig, jeg er bare ikke verdens bedste til også at få kommenteret.

KH M

Cristine sagde ...

Det er mega hårdt selvom man selv har valgt. Men egentlig så kommer det jo ned til (for at fordanske et engelsk udtryk) at der nok ikke var noget valg. For familien var gået i opløsning med tiden, hvis ikke jeg traf det valg. Og hvilket valg er det så?
Det rigtige...

Men man skal sgu hver dag, minde sig selv om sit eget værd. Og det er hårdt. Er begyndt at løbe, sådan for alvor, bare for at kunne sige at "det gjorde jeg sgu".

Meeen, generelt er jeg glad! Specielt nu, hvor Boligliv er kommet på gaden. Glæder mig til at snuse med hos dig - henter det i morgen... har været så dum at sige mit abonnement op..?

Altid KH med flødeskum på toppen!