torsdag den 22. juli 2010

Flere lyde og ret meget smerte

Eller rettere - ingen lyde. Andet end Bjarne Riis der sløvt fortæller om, at Andy gjorde det han skulle i dag.
Det skal han jo sige...

Men manden er gået i seng, Bassen ligger i en akrobatisk stilling i sin seng og sover tungt.
Jeg sidder i sofaen med blær´ baren i skødet og kan vitterligt ikke bevæge mig.
For jeg er begyndt at løbe. Sådan for alvor. For det bliver jeg nød til. Både fordi jeg mangler de sidste 8 kilo af de 35 jeg tog på under graviditeten, men også fordi det er noget fast, i min hverdag.
Og det virker - jeg bliver mere glad og har lettere til smil.
Jeg er faktisk i bedre form end jeg regnede med. Måske fordi jeg i de sidste mange måneder, har trænet usansynligt meget. Faktisk så meget, at jeg gik sur i det og har holdt en pause på 2 måneder.
Blev simpelthen ramt af "jeg orker ikke engang, at køre mit medlemskort igennem medlemsmaskinen" syndromet og det er først ved at lette nu.
Men jeg tror på det igen. Og det er så fanfuckingtastik, som Chris McDonald ret sikkert ville sige.

Men jeg har så inderligt ondt - overalt. Mine fødder er først nu ved at komme tilbagetil sin oprindelige form. Er nogenlunde tilbage i en str. 38 (ja i sko - satme ikke i tøjet, pardon my english) og har da haft et par højhælede på, også i længere tid end bare en slentretur foran spejlet...
Det er skønt. Efterhånden er jeg også begyndt at åbne op for min gamle lidelse - skonarkomani. En lidelse jeg har savnet, men som har været utrolig fordelagtig at være kurreret for, i en periode.
Men for skønheden må man lide. Heldigvis lider jeg for mere end det - nemlig velværet.

Men jeg skal også tage med det med ro - har allerede overvejet en halvmarthon og om jeg ikke snart skulle have nogle nye løbesko, nyt løbetøj og et nyt pulsur.
Typisk...Men det er skønt at være igang og skønt at vise mig selv, at jeg kan. Yes you Can, you hot ass mom!

Har forresten lige været nede og give Bassen dyne på da han gav lyd fra sig, tage bogen ud af min sovende mands hånd og slukke lyset efter jeg havde hvisket "jeg elsker dig" ind i hans øre... lidt ligesom på film, ik?

Godnat skønne blogland - ses i morgen.

Ingen kommentarer: