onsdag den 7. juli 2010

Hvad tænker dem der ansætter?

Der er mange gange, hvor man tænker: Gad vide, hvad der foregår i hovedet på hende, ham eller dem.
Sidst jeg tænkte det, var i går, da Bassen stod helt stolt ved sofabordet og bankede en bolle ned i selvsamme. Han hyggede sig gevaldigt og det er jo egentlig nok i en sådan situation. Men jeg ville nu stadig gerne vide, hvad der egentlig foregik inde i hovedet på ham. Var det lyden? Var det den ny opdagede evne til at slå på ting? Eller var det rent og skær "fordi jeg kan" (nå ja, han bliver vel en rigtig mand engang)?

På samme måde, ville jeg gerne vide, hvad der foregår i hovedet på mennesker der skal ansætte nye medarbejdere. Den sidste job jeg søgte, kom der 207 ansøgninger til! 207! Det er ret mange, her på lille Fyn. Så det er hvad man er oppe imod.

Og hvad er det så man bliver skilt fra ved? Hvad er det der gør, at jeg - trods ret så mange kvalifikationer til jobbet, ikke bliver valgt?

Jeg har mine teorier. Men en af dem jeg er mest bange for skulle passe, er denne:
"Mjja... hun har da gode papirer. Gode uddannelsespapirer, skriver godt og har relevant erhverserfaring. Men gad vide, hvornår hun skal have barn nummer 2? Det er jo nok om lidt, og vi har ikke brug for flere kvinder på barsel"

Jeg håber så inderligt, at jeg tager enormt meget fejl. Men jeg tror desværre ikke, at jeg gør.

Man har jo ikke en chance, for at forsvare sig. Lovgivningen siger, at man som virksomhed ikke må spørge ind til det ved en samtale og dermed kan de kun gisne. Og hvorfor skulle de ikke tænke det? 31 år og mor til 1. Det er oplagt - jeg ved det godt.
Jeg tror nu, at det er meget godt den lovgivning er der. Men den kan også sætte nogle - læs mig - i en ret så dårlig position.

Jeg skal nemlig IKKE have flere børn lige forløblig. Jeg vil have et arbejde, jeg vil være god til mit arbejde og så kan jeg, engang i fremtiden, begynde at se på, om det var nu Bassen skulle være storebror.
Jeg er ikke så bange for min alder og børn. Selvfølgelig skal jeg ikke være 40, men jeg skal omvendt heller ikke få børn bare fordi jeg skal.

Mange siger: Få dem nu, mens du kan. Hvorfor ikke nu, mens du er ledig, så har du begge børn og skal ikke tænke mere på det!!
Og der står jeg for vildt meget af. Jeg er opvokset med en bror der er 10 år ældre end mig. Det har sine negative sider og det har sine positive sider. En negativ side, er at vi først fandt hinanden som mennesker, i en sen alder. En fordel er, at jeg har haft en beskytter igennem et liv, hvor det nogle gange var nødvendigt.

Jeg har omvendt set forældre og familier gå i opløsning fordi man har fået børn, med kort mellemrum. Det må være svært, at have surrogat tvillinger - også selvom de kan lege godt sammen og får meget ud af hinanden... når de bliver 14!
En ting er helt sikkert! Jeg fik ikke Bassen, fordi jeg skulle. Men fordi jeg havde lyst. Jeg priser mig i den forbindelse, lykkelig over at jeg kunne, bare fordi jeg havde lyst.
Jeg fik ham ikke fordi det passede godt nu. Heller ikke fordi det var på tide. Vi (der er jo 2 om det her) fik ham fordi vi ønskede, at gøre vores kærlighed større end den allerede var. Ja, det er faktisk rigtigt - det var udgangspunktet.
Jeg kan, forhåbentlig, lave et barn mere, når vi har lyst til det. Og det har vi ikke nu!

Så, hvordan grejer man lige den? For jeg kan faktisk godt, forstå virksomhedernes bekymring over barsels kvinderne. Det koster og i disse tider er koster, et fy ord.
Men hvad gør jeg. Lille mig, der sidder her med røven fuld af energi og bare så gerne vil brænde den af, alle andre steder end der hjemme? Som trææææææænger til at komme ud. Sådan VIRKELIG trææææænger.
Så hvad gør du nu, lille du?

Når nu det, jeg har lyst til, er et arbejde!
Ikke flere børn lige nu, men et arbejde.

Desperat? Nej, jeg er bare enormt bevidst om mit eget sind.

Hvis der er nogen derude, der ved hvad de tænker, eller hvad du tænker, når du/dem/I skal ansætte, så vil jeg så enormt gerne høre om det.

xx Cristine

4 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Hej Cristine - det var spændende at læse dit indlæg, både fordi du skriver om DIG - men osse fordi du piller ved en meget forbudt problematik: fødedygtige kvinder på arbejdsmarkedet. TÆNK at det stadig skal fylde noget, ikke???
Her er hvad jeg tænker (og det handler ikke om at jeg ved hvad der foregår inde i hovedet på dem der ansætter, for det er sgu nok forskelligt fra sted til sted og person til person): Jeg tænker at DU har muligheden for at være aktiv i at sige hvad DU selv tænker om flere børn. Sig det lige ud til en samtale eller skriv det i din ansøgning, så du er sikker på at blive kaldt til samtale. Fortæl, at barn nummer to ligger et godt stykke ude i fremtiden for dig (og så er vi jo ikke forpligtet yderligere end det - så når jobbet er hjemme kan det jo godt være at du LIGE PLUDSELIG skal ha nummer to - planlagt eller ej!). Fortæl at du er KLAR til arbejdsmarkedet og at det er dit hoved-fokus de nærmeste par år. Så skal arbejdsgiveren ikke sidde der og brænde inde med et spørgsmål vedkommende ikke må stille - og du skal ikke tænke på om det var lige netop DET der gjorde at du ikke blev valgt. Og så syns jeg i øvrigt altid man har ret til efterfølgende at spørge hvorfor man ikke fik jobbet - om man så får den rigtige forklaring er jo en anden sag...
Håber snart der er bid - kh lisbeth (som arbejder i det offentlige hvor den slags bare slet ikke er ret meget et issue - gu ske tak!!!)

Cristine sagde ...

Du har fuldstændig ret! Jeg skal nemlig ikke have flere nu og hvorfor ikke bare sige det? Måske vil det virke frembrusende på nogen, men omvendt så er der rene linjer.

Du har ret...

Jeg gør det sgu!
Tak for konstruktive ord.

KH´er i massevis fra
Cristine

Robert Drobek sagde ...

Hej Christine,

Jeg giver dig desværre også ret, desværre fordi det er noget fis. Noget fis fordi kvinder er fødedygtige, så skal de ikke have lov til at arbejde, på trods af de måske mange gange er mere kvalificeret til jobbet end en mand ville være.

Have fun med kreativiteten i dag :)

/Robert

Hanne Eriksen sagde ...

Hej Christine

Jeg sidder lige og læser gl. indlæg på din blog, og faldt over dette. Og min første tanke: hvad med ikke at skrive i dit cv, at du har et barn. Så er de da ude over "barn nr. 2". Ikke at du skal lyve, men du kan jo bare sætter dit cv anderledes op.

Håber at du har heldet med dig snart!

De bedste hilsner fra
Hanne