onsdag den 18. august 2010

For hvem weee´er du?

I ligestillingens navn, som bliver heftigt debatteret her i blogland, har jeg noget at tilføje.

I min verden foregår nedsmeltningen af ligestillingen ikke så meget på de store planer. Barselsordninger og mangel på samme, ulige løn og ammemafiaer er et udtryk for alt det som foregår lige foran næsen på os, hver dag - hele tiden, uden vi egentlig ved det.

Facebook er en meget god måde at se det ske, på.
Jeg kender enormt mange smukke kvinder. Kvinder med fod på livet, dem der jonglerer mellem job, børn og mand/mænd. Kvinder der er sig selv værd og bevidst.

De taler om sig selv med en vis respekt og forlanger respekt af deres omverden og ikke mindst deres mand.
Og de får det. Nogle af dem får for meget, nogle af dem kunne godt trænge til mere, men fælles er, at de næsten alle mener, at kvinder er lige så gode som mænd og fortjener det samme. Bare der er vi kommet langt... og så er vi alligvel så langt væk.

For et er at tale om sig selv med respekt. Noget andet er at omtale sig selv, uden respekt.Og hold nu fast jeg bliver MEGET upopulær nu...

Men helt ærlig girls... Weeee? I ved den betegnelse som utrolig mange kvinder bruger om deres daglige bedrifter på Facebook. Når de har løbet en god tur, skal til en god koncert, har købt en lækker kjole, fået blomster af manden eller opnået et fantastisk resultat på jobbet.

Weeee...?

Måske tager jeg munden for fuld, men se om du måske kan være en lille bitte smule enig i følgende udsagn:

  • Weee er en lille pige med rottehaler der hopper lystigt op og ned fordi hendes far har købt hende en candyfloss i Tivoli.
  • Weee er en småblomstret ispind i en drøm af et boligblad
  • Weee er tøser der fniser, fordi de skal til deres første fest
  • Weee er fjantede piger der trutmunder den igennem livet

Forestil dig mig der kommer til en jobsamtale, hvor jeg har forberedt mig godt, taget samtale dresset på og rettet ryggen: Velkommen Cristine, dejligt du kunne komme
Cristine: Weeee, jeg er så glad for at jeg måtte komme... weeee der er kaffe!

Ingen af os hopper rundt og klapper i vores små hænder og weeee´er den igennem dagligdagen. Nu har vi, vores bedstemødre og mødre igennem årtier kæmpet for, at skabe grobund for et ligeværdigt samfund og så smadrer vi det ved at putte os selv ned i rottehale kassen.

For come on, ville du nogensinde skrive weee noget som helst sted du skulle tages seriøst?
Jeg er klar over, at det er en måde at fortælle man er glad på. At man er begejstret, fornøjet og stolt. Stolt over, at man kunne løbe den tur, tog afsted til den koncert selvom ungerne skreg og manden lignede noget en der var parat til selvmord.
Men før i tiden kunne vi ikke bare tage afsted. Vi kunne ikke overlade ungerne til manden for at dyrke os selv - på noget plan. Vi skulle blive hjemme, passe unger og smile og være søde. Der skulle vi klappe i vores små hænder og fnise sødt til manden - altså weee´e den lidt.

Måske er det langt ude. Måske er det et skud i tågen. Men jeg tror ikke vi kommer så meget længere, i ligestillingens navn, hvis ikke vi er vores sprog bevidst. Den måde vi italesætter os selv på, er enormt vigtig for opfattelsen af vores køn. Og jeg tror virkelig ikke, at weee, jeg har lige landet en stor kontrakt udgyder respekt omkring ens arbejde.

Så kvinder, skønne dejlige, utrolig smukke kvinder! Drop rottehalerne og start i dag med at italesætte dig selv med respekt. For det kunne være, at ham chefen du er venner med på Facebook bliver bekræftet i hans syge forestilling om, at kvinder dybest set er fødemaskiner der Weeee´ er den igennem livet med rottehaler. Det er måske den chef der skal læse min næste ansøgning, eller forhandle lønnen hjem med din bedste veninde.

Jeg weeee´er ingen steder og fordi jeg tror på kvinder, kommer jeg heller ikke til det

4 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Ti hi - morede mig MEGET (selvom jeg ikke rigtig tror jeg har nogen facebook-venner der weee´er... jeg har til gengæld nogen der bruger hjerter i ALLE deres statusopdateringer, og konstant skriver "søde" når nogen kommenterer... altså HVEM går rundt og siger "søde" til gud og hvermand i det daglige??? IKKE MIG, i hvert fald!!!) HEP til din feminisme-debat herfra! KH Lisbeth

Cristine sagde ...

AAARRRGG de hjerter (krokodillenæb tretal)!! De er ok, når nogen er blevet gift eller der er landet en ny baby, men...

Og weeee - eller weeiii er simpelthen så... ja, mit indlæg siger vist alt.
Der kommer flere røde strømper og lilla ble fra mig i fremtiden.
Og kram, hjerte og søde til dig Lisbeth - Muhaaahaaaha, *fnis*

Kolorista sagde ...

<3 herfra!!!! Weeeeiiii! Kh Lisbeth

Camilla sagde ...

Godt skrevet Christine - Lige mine ord!!!!!!