fredag den 20. august 2010

I´m still waiting

Imens jeg sidder her, i blandt Marie Kiks madder og hjemmelavet kaffe lattens, tænker jeg over noget.
Jeg tænker over, hvordan det kan være at et fuldt ud intelligent menneske, som jeg selv, i den grad er i stand til at agere bremseklods.

I øjeblikket har jeg, og det ved den trofaste læser af denne blog (hvis der er nogen...) at jeg har 10 tusind milliarder ideer, oppe i mit hoved. Der kommer bare ikke en eneste ud. De sidder fast, groet fast på lystavlen og blinker som om en pære er løs. Og de blinker om natten. Som et lysstofsrør i neonpink der siger; "biiizzzt (pause pause pause) biiiitzzz", blinker det der ud af.
Hver nat, når Hjalte skriger på sin sut og jeg slæber mig ind og roder ham i øjne, næse, mund og en gang i røven, for at finde den forsvundne sut og proppe den tilbage i halsen på ham, så skal jeg tisse. Og når jeg sidder der og tisser, så starter det. Tænke, tænke, tænke. Du kunne også lave en... eller hvad med en...? Du kunne da sagtens strikke en, eller sy en, eller skrive en eller bage en..? Du skal bare lige i gang ik? Dryppe dryppe af, falde ned af trappen og ind i seng igen.

Det fortsætter om morgenen, når Hjalte igen skriger og flitsbuer den igennem bleskiftet. Har du tænkt på, at du kunne..? Det ville blive mega fedt, hvis du gjorde... og malede stolen i turkis - FUCK du er fremme i skoen, hvis du gør det mand..!
Og der sker bare ikke en levende hat fis.

Det er så frustrerende og jeg aner ikke, hvad pokker i himlens navn, jeg skal gøre ved det.
For jeg kan en masse. Jeg vil en masse og jeg tænker en masse. Dem der kender mig ved, at jeg tænker for meget. Det er et problem nogle gange. Både fordi det kan drive mig ud i personlige ugekriser - sker - drive mig til vanvid - sker lige nu og ikke mindst, stoppe for al handlekraft - er i gang.

Jeg har lavet en: hvad er det du gerne vil? liste. Den skal op og hænge på min opslagstavle og jeg gør mig forhåbninger om at når jeg ser på den, så kommer jeg igang med bare noget af det.
Og så har jeg bestemt mig for, at læse en coach bog - Sofia Manning; Hvad venter du egentlig på? et stort skridt for mig, for jeg syntes faktisk lidt, det der coach er noget mærkværdigt noget. Jeg tror min apati i mod det, er dannet på en tyrkisk strand, for 5 år siden med B.S. Christiansens bog Et liv på kanten i hænderne. Siden dengang har jeg hadet alle skovsnegle, af et godt hjerte, for jeg elsker ellers dyr så højt.

Så Sofia - jeg håber eddermanme, du kan fortælle mig, hvad en i hule helvede det er, jeg egentlig venter på.
Svaret skal komme fra mig selv - det er jeg sikker på. Men hvis nu du bare, søde Sofia, kunne lede mig i den rigtige retning, så er jeg godt tilfreds og forlanger ikke pengene tilbage.

Vi får se...

16 kommentarer:

Loui' sagde ...

Hvor er det bare dejligt at du er så fuldstændig lige som alle os andre kvinder, der vil det hele, hele tiden, og kun når en brøkdel!! God fornøjelse med at finde niveauet.

Kolorista sagde ...

Pøj-pøj med din søgen - OIJ hvor jeg godt kender ALT DET du beskriver (måske lige minus den med skovsneglene, for jeg har altså aldrig læst B.S....)
Nogen gange sku man bare være i nuet - uden at tænke og skulle og handle - ik??? Men det er suleme svært... KH Lisbeth

Barbara sagde ...

Hej Cristine,
Ville bare sige at jeg er her ;-) Og jeg har lige genkendt OG grint rigtig meget af det du har skrevet - du skriver fantastisk, og jeg vil glæde mig til at følge din blog fremover!
God aften og kærlig Hilsen fra
Barbara

Glaphuset sagde ...

Hej Cristine.

Rendte forbi din blog, fordi den herlige Lisbeth viste mig vejen :o)
GUUUUD hvor kan du da lige sætte ord på, hvordan det er, at være i besiddelse af en kreativ alt for tænkende hjerne. Jeg kalder mig selv for et systematisk rodehoved. Mit hjem roder ikke, men i min hjerne føles det nogengange ligesom du meget humoristisk og råt beskriver her. Ham BS har jeg også et eller andet med, har bare ikke fundet the big clue endnu. Sofia Manning står også i mit bogskab, "Coaching" bogen. Den står der, burde læsses, men skal liiiiige nå at lave noget andet..... Tror mit budskab til dit indlæg er, at jeg nikker genkendende til følelserne. Nogengange burde man ligge hjernen, bare nyde nu og her.

Længe leve livet og det at være til.

Jeg følger med hos dig fremover, takket være Lisbeth :o)

Skøn uge til dig :o)
KH Anette

Cristine sagde ...

Jarrrmen. Jeg er så glad!

Det er for vildt lækkert, at andre kulørte hjerne, også kæmper med selv samme kulørthed.

Hurra for farvepalletten, men hvor ville det være rart, hvis den var sort/hvid engang i mellem.

Med altid kh,
Cristine

Der ville ønske at kager ikke blev for flade og smattede når man sender dem med posten, for så ville der være en kage på vej, til Lisbeth!

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Hej Cristine,
skønne og nedfældet tanker som du skal vide at rigtig mange af os også går rundt og har, men IKKE kan sætte så klare og samtidige morsomme ord på. Tillykke med dit talent!
Her hjemme ligger der rigtig, rigtig mange halvfærdige projekter og venter. Ja, jeg får lavet en hel del, man der er også ideer som ikke kommer så langt i processen. Så køber jeg materialer til det ene og det andet lille projekt, som jeg mener at jeg skal lave og det sker not!!
Men i din situation er det jo også vigtigt at huske på at lille gutten bliver større. Der kommer en tid hvor du ikke bliver vækket flere gange om natten og igen en tid, hvor du kan føle dig udhvilet om morgenen når du vågner. Og så skal du ser, så får du helt sikkert noget for hånden;)
Stine:)

June sagde ...

Hej Cristine,

Jeg fandt også vej via Lisbeth, og WEEEEEE....*Hopper så fletningerne flyver om ørene*
(Tøhø....kunne ik´ lade være)

Har grint min røv i laser! Skøn blog.

K.H June

Bianca sagde ...

Ja anbefalinger virker... For her er jeg også... Super skønt indlæg!
Glæder mig til at læse mange flere... :D

by myr sagde ...

Hmm...det lyder umiddelbart som the story of my life...men er det ikke sådan for alle kreative sjæle?? (Specielt dem med små børn også?? :-)
Jeg melder mig med det samme som fast læser her hos dig, kan allerede fornemme at du har en skøn og humoristisk måde at skrive på. Håber du har lyst til også at kigge med hos mig - min blog hedder "by myr" og er helt ny (så jeg håber du vil læse med, trods det meget meget begrænsede indhold endnu:-)
Kh. Malene

Cristine sagde ...

Kære alle sammen.
Det har jeg aldrig prøvet før - at få så mange kommentarer. Det er skønt, og jeg nyder at læse, at I alle sammen ved, hvad det handler om: det der med den krøllede hjerne.

Glaphuset: Sofia Manning er virkelig værd, at gå i gang med. Jeg læser den inden jeg skal sove, hvilket 2 gange har resulteret i at jeg græd mig selv i søvn - på den gode måde
Barbara: Hej og velkommen - hvor det dejligt du er her
Lisbeth: Læs ALDRIG BS! Og ja, kom nu - gør det nu bare!
Stine: Hvor skønt at en som dig, som jo skriver bøger og alt muligt, også er sådan! Det gør det altså lidt mere betryggende...
June: *fnis* *ss* og weeei tilbage! Kunne heller ikke lade være... :-)
Bianca: Du er så evig velkommen! Og tak for de skønne ord.
By Myr: er der allerede og tak! Skøn stor mave du har!!!! Smuk!
Loui: Skønt at høre - og dejligt du også er lidt som mig.

anette lyskjær sagde ...

...så er man lige på lille fredelig rundtur fra link-til-link-til-link i blogge-lokke-land og hopper hovedkuls ind i en beskrivelse af MIG - troede jeg - for det er en nøjagtig beskrivelse af mig og min krøllede, blinkende og idé-overfyldte overetage - lige bortset fra Hjalte-mandens sutte-gemmeleg. Christine - du har min dybeste medfølelse, for jeg ved hvad du taler om! Skulle jeg måske også gribe til lidt Manning-coaching...? Må hellere holde mig orienteret og følge din vej ud af frustrationerne....altså du, Christine...jeg er simpelthen nød til at være "fast læser"....SÅ - I'll be back ;D

Cristine sagde ...

Anette: Tak! Og velkommen til dit univers :-) Du er bare så meget velkommen som fast læser!
Stay tuned.
Med altid KH
Cristine

Kat sagde ...

Fandt også herind på anbefaling af Koloristaen. Skønne skønne tanker:) Kender godt det med konstant at være igang med et kreaprojekt eller 18 inde i hovedet. Jeg går så dog igang med en hel del af dem, men der er nok i hvert fald dobbelt så mange, der ikke ser dagens lys. Kig forbi min nye nye blog og se lidt af dem, der blev til noget:)

Cristine sagde ...

Kære Kat!
Det vil jeg straks gøre!
KH C

Anonym sagde ...

Hø Hø - har døjet med det samme syndrom i år-tier!!
Har dog fundet en vis hvile i følgende gruk af grukkens mester:

Ting man gerne vil
- er fjerne.
Ting man vil
- når man til.
Thi det at ville
er den lille smule mere,
end gerne ville.

Go´ dag - kh Anemone

Cristine sagde ...

Anemone:
I loooooove Gruk!
Og selv god dag!

KH C