mandag den 23. august 2010

Når du nu spørger - så får du et svar.

For et par dage siden blev jeg spurgt, på Facebook, om noget. Okay, måske blev jeg ikke sådan direkte spurgt, men i alle fald så opdaterede en ven med et spørgsmål.
Det lød sådan her: Har en skrigebarn lige nu! Må man godt sige sådan, når man er VIRKELIG træt af, at høre på det og snart ikke kan rumme det mere!
Og svaret må givetvis være: Øhm ja...

As in: JAAAAAAAAAAA FOR HELVEDE SGU DA!

Og ikke nok med at du må: Du skal!
Her er, hvad du også må sige/skrive:
  • Har en møgunge, der intimidere mig liv og ødelægger den ro jeg aldrig har
  • Har en skrigeunge, der sælges dyrt. Dyrt, fordi jeg skal have mange penge for overhovedet, at have holdt det ud
  • Har et barn, fra en anden planet
  • Gad vide om ombytning af børn stadig sker - eller er det kun på film? I så fald, vil jeg være skuespiller
  • Har et skrigebarn og barnet har en skrigemor
  • "Prøv nu at flet arret, din lille....."
Osv. osv.

Nuvel - vi har alle forskellige måder, at udtrykke os på. Nogle mere bramfrie end andre. Facebook vennen med spørgsmålet, er altså af den mere stille type. Det respekterer jeg, det forstår jeg.

MEN, hvis vi kvinder ikke snart holder op med at tro, at vi er Bad Ass Moms fordi vi nogle gange - læs: altid -har lyst til at skrige tilbage, så ender vi med utrolig mange skilsmisser, og utrolig mange mødre med ticks og stress symptomer.
For ja, selvfølgelig må du kalde dit barn for en skrigeunge! Faktisk vil jeg vove at påstå, at hvis du ikke gør det, ender du i kategorien: Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, der ikke hjælper hinanden. Sagt af denne smukke kvinde.
For det kunne være, at der sad en fortvivlet mor, på randen af skilsmisse, eller det der var værre, og bare havde behov for at høre, at alle de andre de andre tynde, lykkelige, har-sex-hele-tiden mødre også er ved, at hoppe ud fra en bro, når ungen skriger. Hun har også behov for at høre, at det er helt okay! Ikke som et spørgsmål, men som en klar stemme. En stemme der taler fra et hjerte der elsker så meget, at det også kan føle sig fortvivlet og kan føle had (ja, der står had). At der er andre, der også kan føle sig som verdens største fiasko af en mor - kun fordi hun elsker så højt, at det kan slå klik, engang i mellem.

Vi hjælper ikke hinanden, eller os selv, hvis ikke vi tør stå ved det vi føler.

PS: Glemte at skrive, alt det du IKKE må sige. Der er meget, blandt andet er "idiot unge" en af dem - men det må du tænke ligeså tosset du vil!

PPS: Måske har jeg total misforstået behovet i det omtalte spørgsmål. Måske var det egentlig mest et forsøg på, at få bekræftigelse i, at man/hun er en perfekt mor. Hvis dette er tilfældet, så undskylder jeg og tilføjer: Når nu du spørger - så ja, du er en god nok mor.

3 kommentarer:

Frk. Hverdag sagde ...

Ohhh yearh.
I got the point!

Gitte K sagde ...

Jeg vil lige gentage denne her sætning fra dit indlæg, fordi den er så ufattelig vigtig:

Vi hjælper ikke hinanden, eller os selv, hvis ikke vi tør stå ved det vi føler.

Dét er kernen af det hele. Ved at tænke på det, kan vi hjælpe hinanden til at stole på os selv som de gode mødre vi er!

Tak (igen!) for et super indlæg!

Gitte

Cristine sagde ...

Ja nemlig - det nytter ikke noget det facade p-i-s. Ja undskyld mit sprog men det gør mig lidt trist, hver gang jeg opdager facadens grimme ansigt.

Men så må vi jo bare blive ved med at skrige vores ærlighed ud i denne verden!
Med altid KH C