torsdag den 2. september 2010

En femmer fra Rundetårn

Der er mange ting der kan få mig til at forstå ting. Der er også en hel del der forvirrer mig, men alt i alt, så oplever jeg ret tit, at tiøren lig´som falder. Du kender det sikkert.

I går da jeg hentede en glad og tilfreds søn fra vuggestuen, faldt tiøren igen. Men den faldt ikke sådan lige så stille. Jeg kunne ikke stå og se på den rotere rundt og lave fine små metalliske lyde på asfalten samtidig. Nej, den faldt som en femmer ville falde fra toppen af rundetårn.

Av.

Lige midt i midt moder hjerte.

"Hjalte" stod der på en træklemme, sat fast på barnevognen. For Hjaltes forældre har IKKE fået broderet navn i regnslaget, barnevognen, myggenettet eller andet så pædagogerne ved, hvad der hører til hvem og hvordan.
Ligesom vi var de sidste forældre der havde en barnevogns sele i vores barnevogn (aka. total ikke i orden forældre, der ikke ved de skal have sådan en, og derfor risikerede liv og lemmer for deres søn) er vi åbenbart også de sidste forældre der har skrevet navn i deres barns ting.
Og hvor belastende er det ikke?
Så de søde pædagoger i den skønne vuggestue, har dælme lavet en træklemme med Hjaltes navn på, som både indikerer at dette er Hjaltes barnevogn, regnslag og Hjaltes alt muligt. Det kan være, at de næste gang det er mig der henter, skal sætte den synligt på Hjalte, så hans hoved-op-i-det-hellige mor ikke tager det forkerte barn med hjem.

Jeg svor, at jeg ikke ville blive sådan en forælder. Sådan en, hvor tiøren skal kastes i raketfart lige midt i masken på forældreren, så de for helvede fatter at det ER skide irriterende at de ikke læser nyhedsbrevet/velkomstbrochuren/huskelisterne der er hængt op over alt i vuggeren. Hvis nu jeg gjorde det, ville der være:
  • navn i Hjaltes tøj, barnevogn, regnslag, myggenet og alt det andet som et barn ikke kan leve uden.
  • navn på Hjaltes sutter (vi finder alle hans sutter i "glemte sager, vi ikke ved hvem det er ophavsmand til" kassen).
  • have været barnevogssele i barnevognen, fra det øjeblik han selv kunne blinke med øjnene.
  • han ville heller ikke sidde med fleecesutter på, i mangel af bedre, på legepladsen midt i august. I ved, dem der er beregnet til en mindre Sirius Patrulje ekspedition. Nej han ville have sko, ligesom de andre børn har.
  • Han ville have både dyne, hovedpude og sovebamse dyr med i barnevognen. Hjalte har et mislykket forsøg på et wannabe krea tæppe i vognen og en bamse fra vuggeren, som han nu har fået lov til at adoptere.
Men sådan en forældre er jeg så. Derfor er jeg meget taknemmelig over den lille tøjklemme de fantastiske pædagoger har lavet til min søn - og mest til mig. Det er jeg virkelig.

Men når jeg er færdig med at være taknemmelig og få femmere i hovedet, er næste tanke: Hvor er den skole, hvor I alle sammen har lært det henne? 
For der er virkelig en skole jeg glemte at møde op i, da jeg blev gravid. Den skole, hvor alle de andre mødre har gået. Den skole der lærte mødre, at unger ikke må få rosiner, skal lægge i sele, ikke må sove på maven og at de ikke må få pastinak (hvad fanden er der nu galt med pastinak?).
Det er også den skole, hvor man i frikvartererne IKKE talte om, hvor fed weekendens fest havde været og hvor stiv man var, men talte om ammete, ammeindlæg, ammetasker (som jeg ville tro var bryster) og om hvor meget man havde tabt sig.

Jeg må have misset ringeklokken midt i kolikskrig og skrål. I hvert fald er jeg blevet en af de der "sidste forældre der..."
Men det er ok. For jeg har pædagoger på... Så kan jeg koncentrere mig om de vigtige ting. Såsom, hvor det egentlig er, at jeg har lagt mit dankort?

6 kommentarer:

June sagde ...

Hmm....tog du et kig ind i mit hoved, for at skrive det der indlæg? ;-)

I hvert fald kan jeg trøste dig med - hvor ringe den end er - at du ikke er helt alene.

SUPER indlæg iøvrigt. Bliver nød til, at følge op på det en af dagene.

Kolorista sagde ...

Cristine, kom i mine (ganske vist virtuelle) arme! Hvor er det DEJLIGT, at ha mødt en lisså uperfekt mor som mig selv! Jeg har fortsat ikke navn i ungernes tøj (som heldigvis er noget billigt hø og møg eller genbrug eller føtex det meste af det - så er tabet ikke så stort når det blir væk, for det blir det jo, det skidt...), laver ikke lektier med drengen så meget som lærerne siger man skal (FYYYYYY!!!), gir mine børn sukker (og rosiner - hva fa´en er nu det for noget gøgl!!!) og læser godt nok nyhedsbrevet, men glemmer ALLIGEVEL når det er "tag-legetøj-med-i-skole"-dag... Stakkels mine børn - heldigvis er de meget elskede, så mon ikke de overlever?!? KRAMMER herfra - søde ;-) og weeeeeeiii, hvor er du sej!!! KH Lisbeth

Cristine sagde ...

Kære June. Der er følgende opfølgning: I dag, eller rettere i går, havde jeg glemt at tage barneveognen ind for nattens mulm og dug. Så den var sjask våd og wannabe krea tæppe var og selvfølgelig også vådt. Jeg tænker: Jamen så tager vi bare dynen med (den han burde have med) men glemmer den i lynets hast og Hjalte har derfor sovet med lånte puder og tæpper i dag...
Men du kender det kan jeg forstå :-) KH C

Kære Lisbeth. Jeg hopper i dine arme og glæder mig over, at trods der er utrolig mange nuller og et taller (internettet er vist bygget op af den slags) imellem os, så er vi alligevel så tæt.
Hurra for Føtex, gennere og Super Brugsen! Skønt tøj til skønne unger!

Og jo, jeg tror Hjalte overlever. Men jeg ved, at der kommer et tidspunkt, hvor han vil hade mig for det. Nok når han når teenageårene og hans forvirrede mor knalder rundt med te og småkager og taber det hele på gulvet, når vennerne er på besøg.

Men forhåbentlig har han mange venner med hjemme, som alle vil se papegøjen - altså hende moderen from another planet :-)
Weiii hjerte hjerte *s* til dig
KH C

missfryd sagde ...

Hmmm... ingen er perfekt C !
Og dem der ser ud som de er det.... tja... måske får de bare for lidt derhjemme... altså... for lidt indput ikk.

Og helt ærligt - det fungerer jo fint nok. Hjalte lider ingen nød. Du må endelig ikke falde for den der med at alt skal være perfekt - det er alt for kedeligt synes jeg.

Kram Maria (og tusind tak for dine kommentarer - de betyder rigtig meget for mig).

Cristine sagde ...

Kære Maria.
Du har så evig ret. det er heller ikke perfekt og jeg har accepteret det, 90 % af tiden. Resten af tiden falder jeg i og vil også bare gerne bage boller, ordne vasketøj og sy navneskilte i - ligesom alle de andre. Du ved, alle de andre i det der "alle de andre land" som jo HELT sikkert findes der, hvor græsset et grønnere.
KH Cristine - som syntes du er mega sej!

Gitte K sagde ...

Stort! Igen rammer du mig lige i solar plexus. Jeg ville også gerne have lært alt det de andre mødre har lært... Tror nok jeg drak cocktails på en fancy bar i de timer istedet, men lad nu det ligge!
NU prøver jeg at læse op ... samtidig med alt det andet. Der er navn i de fleste af NCs ting. Dog ikke sutterne. Han sutter navnet af, og jeg kan genkende hans sutter, så det ...
Men jeg fik en god idé. På papiret altså. Hel uldne bløde såler i gummistøvlerne, så podens fødder var lune i røjserne. Ved du, hvorfor det IKKE er en god idé?
Fordi ...
- tirsdag luner uldsålerne fødderne, lige indtil NC fik vand i støvlerne
- onsdag fik NC hurtigt meget kolde våde fødder igen, fordi sålerne stadig var våde fra om mandagen og fordi moren ikke lige har observeret den mulighed
- torsdag er NC syg!
Tja ... findes der et brevkursus??
God weekend :-)
Gitte