fredag den 3. september 2010

Løsning: ris og grøntsagssovs

I dag er en privilligeret dag. Den startede med en ordenlig omgang skriveblokade men er endt i en lind strøm af ideer.
Dem skal du nok blive berriget med - en anden dag.
For der er noget der er vigtigere end mine ideer, mit hoved og mine tanker. I dag handler det hele om Hjalte!

Jeg vil gerne blære mig med, at jeg er ligeglad med, hvad min søn kan hvornår og hvordan. Det er jeg faktisk. Sådan lidt ligeglad, i hvert fald. Men ser man tilstrækkelig mange undrene blikke og hører man: Det kommer - lige pludselig! flere gange om ugen, jamen så skabes der et pres og det pres er jeg også bukket under for.

Men lige pludselig - lige freaking fucking pludselig skete det! Hjalte, min skat, mit liv, mit hjerte, min søn rejste sig op efter aftensmaden, og gik. Som om ris og grøntsagssovs skulle være løsningen!

Han går.
Min lille 14 måneders gamle søn, går. Jeg er så skide hamrende pave stolt og samtidig så utrolig bange. For det betyder også, at han en dag, går fra mig.
Det gør mig nervøs.
Men ikke mere nervøs, end at jeg vil bruge resten af mine dage på at give ham så stærke ben, at de kan føre ham hele vejen rundt om jorden og lige tilbage til mig og mine ris med grøntsagssovs.

4 kommentarer:

June sagde ...

Hi hi....ja, og det er IKKE sidste gang, at han tager røven på dig!

Og så synes jeg at de der tabeller for, hvornår de skal kunne hvad, burde smides ud!

De tjener ikke andet formål, end at gøre - især førstegangsmødre - forvirrede, usikre og pådutte dem følesen af, at deres "øgle" er bagud...

Sandie sagde ...

Sådan Hjalte! :)

Gitte K sagde ...

Ej, stort tillykke! Fra nu af går det hu hej over stok og sten - det gør det ihvertfald her!

Cristine sagde ...

June: Du har så meget ret. Det meste af tiden, kan jeg også godt leve efter det og være ligeglad. Men der er nogle gange man falder i. Og det gjorde jeg denne gang. Men jeg er oppe på selvtillidshesten igen!
Sandie: NEMLIG!
Gitte: Ja, det går allerede over stok og sten! Er du gal der er fart på de små fede baby ben... som nu er drengeben.

Med altid KH
Cristine