tirsdag den 14. september 2010

Nu med former... eller?

Og så sad man lige og browsede nettet. Og så faldt man over denne overskrift og så blev man jo glad.
De kvindelige former er på vej tilbage! Hvor dejligt! Straks melder følgende spørgsmål sig:
  • Vil det sige, at der bliver lavet flere størrelse 40 og 42 til både Vero Moda, Vila, Only og Saint Tropez?
  • Vil det sige at Baum Und Pferdgarten, Malene Birger og SAND begynder at lave størrelse 40 i en størrelse 40 og ikke en maskeret størrelse 38?
  • Og vil det sige, at topmaven igen bliver moderne... altså ligesom dengang... eller... altså der hvor det var moderne at... var det i renæssancen?
Hvis det betyder det, så halleluja!
Men hvis det betyder:
  • At kvinder med former - I ved os med en F skål og størrelse 40-42 i hofter - endnu engang må gå angstprovokeret ud af alle prøverum, fordi en størrelse 40 stadig er en 38
  • At det med taljen betyder, at dem uden talje pludselig får en?
  • At modedutterne tror, at os med hofter og bryster BARE så vildt gerne vil vise hele baduljen frem og derfor skærer alt tøj i taljen - prøv nu at forstå: Under brysterne - UNDER BRYSTERNE! Empire snit er et fantastisk snit og minimere chancen for luft i maven (dem der har trukket maven ind en hel aften i stramme bukser ved, hvad jeg taler om!)
  • At hende på billedet, på linket ovenfor, er idelaet - jamen så ud til kummen og host op med aftensmaden, Cristine.
Hvis det betyder dette, så... ja, så er det jo bare som det plejer at være.

3 kommentarer:

pif paf puf sagde ...

Ja hvis det er de billeder der visser kvinder med former, betyder det så ikke bare at det er ok at have bryster og røv (men ikke FOR meget), men stadig skal være en str. "jeg er 12 år gammel!"

June sagde ...

Tøhø....det betyder nok bare, at der kommer en kort dille, hvor modellerne på diverse catwalks, kommer til at ligne Marilyn Monroe istedet for Twiggy.

Same shit - uopnåelige idealer ;-)

Line sagde ...

HØRT!