torsdag den 16. september 2010

Jeg må bukke under - igen...

Jeg kan huske dengang efteråret viste sig på følgende måde: Katten kom pludselig ind igen og ville sove, man fik lyst til kød i enorme mængder igen, det blæste (jamen det gør det!) og man skulle i hvert fald komme forfrossen og blødgjort hjem mindst 10 gange, inden man tog den vindtætte regnjakke på.

Men sådan er det ikke mere. Nu ved jeg det er efterår fordi nu starter: VILD MED DANS… gudhjælpe mig igen.

De sidste mange efterår, har jeg bandet det langt væk, hadet konceptet og brækket lange enetaler ud om kvindenedgørelse og bla bla bla bla. Jeg starter som regel godt ud. Nægter at se det og hader det på afstand. Derefter bløder jeg lidt op, men kun i det skjulte. Jeg zapper måske en gang eller to der over – altså på det der TV 2 – for hurtigt at konstatere at Colgate og palietstrutten stadig er hovedsponsorer. Ad! I forbifarten når jeg at hade ham dommeren, rigtig meget, men jeg får aldrig rigtig nok ammunition, så jeg skal nok lige tilbage, for at se om det nu virkelig kan passe at han ikke er bøsse? For Real?

Nå! Jeg mærker allerede her, hvad der er ved at ske, men jeg ignorerer det – ligesom jeg prøver at bladre hurtigt væk fra Vild Med Dans sektionen i svigermors Se&Hør (Jooo! Det er ER svigermors) og ignorere Ekstra Bladet og BT´s vilde lørdags overskifter så som:… ja jeg kan sgu snart ikke huske det, men noget med

”Bambadabaaaaam!! Hun knækkede en negl og skreg: jeg vil også med til afterparty!”

Men det er svært for på dette tidspunkt er der, Vild Med Dans overalt.

Det er på hjemmesider, i aviser, i radioen, i alle breakere på TV og alle medier, på alle plakater og alle steder jeg færdes og trækker vejret. Så efterhånden kan jeg mærke, at jeg bukker under.

Talent showet på den anden kanal – altså det der DR1 – er stoppet og jeg kan alligevel ikke huske, hvem der vandt (var det tryllekunstneren på det flyvende ben, der jodlede med sin enarmede tyveknægt af en hund?)

Og det ender, efter lang tids kamp med følgende: Mig - ikke til fest, ikke i biografen i en fingerflet med manden, ikke i venners selskab med dertilhørende politiske diskussioner – nej, mig der sidder klinet foran skærmen fredag aften og som pludselig syntes at Claus Elming bare er smadder sjov, at dommeren alligevel ikke er bøsse (hvordan kunne jeg tro det?) og med en ustyrlig trang til at skide på det hele, flytte til Spanien og danse tango igennem resten af mit liv.

Sådan ender det! Hver evig eneste fucking gang! Jeg ender, hver gang med at blive total opslugt af de sidste 3-4 udseendelser og tager mig selv i – gudhjælpe mig! – at danse et lille hoplatrin når jeg skal fra komfuret til køleskabet og tilbage til komfuret.

Jeg ved ikke om det er tilfælde, af en semiintellektuel opfattelse af sig selv man ikke kan opretholde eller det et vaskeægte tilfælde af indoktrinering. Sådan lidt som en vanddråbe der drypper, lige mellem øjnene hele tiden og derfor holder mig vågen.

Jeg ved det ikke, men lige om lidt, starter det hele op igen… og jeg holder, endnu engang, spinkelt fast i, at jeg i hvert fald i de næste 6 uger er sindssyg god til at hade det!

Sådan – You Rock Girl! (later, you will be tango girl, but for now: YOU ROCK GIIIIRL!)

5 kommentarer:

June sagde ...

He he...jeg har så GLÆDET mig bigtime, til det skulle starte op igen!

Æææælsker det! Men, nu er jeg også en anelse hjernevasket selv, da jeg er gammel sportsdanser. Så er det jo så sjovt at sidde og kigge efter fejl, og se hvordan den proff danser laver det meste af arbejdet - især de kvindelige proffer - Fordi mændende ofte er så håbløse ;-)

Jeg bliver så grebet af det, og savner min dans så meget, at manden må lægge øre og øjne til tekniske forklaringer og opvisninger på stuegulvet, så han kan forstå hvorfor lige dét der er så svært :-)

Og han sidder der troligt hver fredag og ser med - og gud hjælpe mig, lytter tålmodigt til sin kone. Jamen, hvad har jeg dog gjort, for at få sådan en skøn mand ;-)

Nåe....videre i teksten.

Dit udsagng om kvindenedgørelse provokerer mig lidt ;-) Explain, please.

K.H June

Cristine sagde ...

Kære June,
Ja, hvad er det egentlig jeg mener..? Jeg tror måske, det er mig og min tendens til at brække en masse poltisk korrtekt bavl op af min hals engang i mellem. Og som jeg skriver, så ender det jo også altid med at jeg sidder klinet til skræmen og nyder der sidste programmer.
Jeg kunne måske bare godt tænke mig, at der blev sat mere fokus på mennesker og ikke glitter og glamour. Jeg har derudover, stor respekt for sportsdansere - kender selv et par stykker - og ved, hvor benhårdt arbejde det er, og at man ikke kommer til det ved at være en dulle eller en dengse. Så det har ikke så meget med sporten at gøre. Det er mere hele setuppet jeg er lidt træt af - hvor er kvinderne henne der viser, hvad de kan og ikke hvad de er dårlige til og måske bliver bedre til - hvis bare de taber sig lidt og kan smyge sig som en kat..? Og det er sgu bare nemmere for de håbløse mænd, der danser med. De er jo bare søde og bedårende og modige fordi de tør...

Ja, måske er jeg ude på et overdrev og egentlig, som jeg skriver, ender det jo med at jeg ser det. For hvis der er noget programmet kan, så er det at få smilet frem hos en.
Og måske er det også bare godt nok?

Men tak for dit mod spørgsmål! Det sætter jeg stor pris på!
KH C

June sagde ...

Jeg fangede godt din selvironi - det er den der gør, at jeg elsker at læse med her ;-)

Og der er ingen tvivl om, at der til shows/turneringer er rigtig meget glitter, bruncreme og pomadehår - og ind imellem også FOR meget ;-)

Men det er jo bare staffage og kostumer - præcis som til et teaterstykke. Her ligger "håndværket" jo i skuespillet, men understreges af effekterne. En samlet pakke så at sige ;-)

Men noget der virkelig kan pisse mig af, er mødre til 5-6 årige piger, der duller dem op som voksne med make-up, håret sat kunstfærdigt, en lille hæl på skoene og kjoler der er alt for voksne i snittet. (Der findes faktisk påklædningsregler i børnerækkerne til nogle turneringer, netop for at undgå det)

Jeg forstår udemærket dit ønske om mere fokus på mennesket bag, men så igen...i hvilken anden sportsgren ses der på personen bag, istedet for resultater? (Men ok, er med på at vi her taler underholdning og ikke sport)

Underholdning der får smilet frem, hvor man kan lægge sin hjerne fra sig på køkkenbordet (når man alligevel henter kaffen) er skøn underholdning! Afslappende og ingen krav om deltagelse eller stillingtagen *G*

K.H. June

Karin sagde ...

Er også vild med det - har overgivet mig totalt, selvom der altid er tumpedumperne som vi godt ved lige skal ud, og at Elming ikke kan danse. Men er altså vild med musikken og fraklippene, hvor der kæmpes i træningslokalerne, det er ligeved at være bedre end selve dansen, når det gælder. Underholdning bigtime her på matriklen for mig og ungerne - manden min bakker dog dig op og tø'r først op senere på sæsonen. Overgi' dig bare, så kan du hade/håne det bageefter, som noget nyt i år!! KH Karin

Prophecy sagde ...

Ny på din blog :o) Magter ikke vild med dans længere. Fulgte skarpt med de første sæsoner - vild med dans kunne om noget samle familien, i det eneste (!) vi kunne se sammen. Jeg kan stadig godt lide at se dansernes udvikling - for real, men jeg magter ikke konceptet længere. Alt udenomssnakken, at de hyper ALT op. For helvete Jytt, det er bare fredags underholdning, ikke NATOs topmøde.