tirsdag den 19. oktober 2010

Kvinder jeg beundrer #1: Don Svigermor

Hvis nogen af jer har læst Mario Puzos The Godfather, så kan I helt sikkert huske indledningen. Brylluppet, Johnny Fontane der beder om hjælp til at redde hans karriere og alle bejlerne der skal ind og bede Godfather om hjælp. De kysser ham. De bukker for ham og de er parat til at slikke skidtet af hans sko, hvis han beder om det. Han bestemmer. Han er overhovedet. Han er: The Godfather.

Og så er der min svigermor.
The Godfather ville få kamp til stregen, hvis han mødte hende.
Og det er sagt, med den største kærlighed i hjertet, som overhovedet muligt.

Ingrid. Det hedder hun. Hun er 64 år. Hun har haft sin egen garn forretning det meste af sit liv. Mødte Finn, min svigerfar, da de var unge - til et bal - blev forelskede og lige efter gift. Hun er mor til min mand og kun til ham. For de fik ikke flere. Det var svært. Men det lykkedes og nu er han her, sammen med mig og Hjalte.

Og så er der alt det andet. Alt det der gør, at hun er en af de kvinder jeg beundrer mest.

Foreksempel er det der med, at hun har accepteret mig, selvom jeg er så anderledes. For det er jeg. Jeg er opvokset i et andet hjem. Med andre værdier og andre levemåder. Mine forældre er markant anderledes end mine svigerforældre og min måde at være ung på, har været markant anderledes end den måde min mand var ung på.
Og det siger en del. Og så alligevel så lidt.
For det min svigermor kan er, at se mennesker. Nogle gange ser hun også ting, der ikke er - bevares, hun er jo en kvinde. Men hun har set mig. Efter hun og jeg skraldede vores lag af, turde åbne op og lade hinanden komme ind, har hun set mig. Og det elsker jeg hende så utrolig højt for.

Jeg beundrer min svigermor fordi hun  har en evne til at vide, hvornår hun skal smide alt hvad hun har i hænderne og træde til. Hun skal ikke lige noget andet først, tænke over om det nu er rigtigt eller komme hjem fra arbejde først. Har du brug for hende, så er hun der. Uselvisk, med det samme og med hele sit hjerte på et fad.

Jeg kender hende efterhånden. Ved hvilket humør hun er i, når man taler i telefon med hende. Jeg kan se på hende om hun er ked af det, glad, sur eller irriteret på min svigerfar, bare ved den måde hun træder ud af en bil på. På nogle punkter kender jeg hende bedre end min mand, min svigerfar og hendes venner gør. For vi deler noget - vi deler min mand.  Og det gør vores bånd stærkere end jeg troede var muligt. Det gør, at jeg kender hende, fordi jeg kender min mand. Det gør, at jeg elsker hende, fordi jeg elsker min mand.

Men der er en ultimativ grund til, at jeg beundrer min svigermor så meget som jeg gør.
Og det er mit barn.
Min svigermor elsker mit barn i en grad der er så utrolig, at det løber over nogle gange, selv for hende. Jeg kan se, hvordan hun bobler af lykke når hun ser ham. Hvordan tårene altid er parat til at strømme ud af øjnene på hende, når han er i samme rum. Jeg ved, at hun ville dø for ham, til hver en tid. For hun er så forelsket, så helt utrolig forelsket i min søn.

Det betyder, at min søn har knuselskende kærlighed andre steder end hos mig og min mand. Det betyder, at han har flere voksne end os der gider ham. Det betyder, at han vil møde verdenen med en bundløs tro på, at mennesker vil ham det bedste, at mennesker er kærlige, omfavnende og søde. Og når han ramler ind i muren, får tæsk og falder 100 meter ned i en sort afgrund når det går op for ham, at verden ikke altid ser sådan ud, så har han en gundstamme af kærlighed til at komme videre på.
Den kærlighed er ikke bare noget man trækker i en automat. Det er en gave. Og den gave giver min svigermor mig, hver gang jeg er sammen med hende.
Derfor beundrer jeg hende. Derfor er hun mit forbillede.

Men der var jo lige det der med Don. Don Svigermor.
For det er hun også. Dem der er parate til at dø for kærlighed - de er også parate til at slå ihjel for den.
Kom ikke og tro, at den kommer letkøbt den kærlighed. For det gør den ikke. Man skal gøre sig fortjent til den, og det har jeg også måtte sande.
For min svigermor er der en ting der gælder, og det er La Familia. Og er der nogen der messer with hendes family, så kommer hun eddermanme efter dig! Også selvom du hedder Don Corleone og er monster farlig. Hun er ligeglad! Tro mig - det er afprøvet...

Men ligesom Johnny Fontane blev klar over, at han var en del af La Familia da Godfather kyssede hans pande, blev jeg også klar over, at jeg var en del af hende da min svigermor begyndte at omtale min mand og jeg som "mine". Der vidste jeg, at nu var jeg inde i La Familia og at jeg aldrig nogensinde kom ud igen.

Heldigvis.

... og hvorfor skal du så vide det her?
Fordi du skal vide, at kærligheden findes, når man åbner en lille smule op.

Også overfor de allerfarligste, som foreksempel svigermødre.

11 kommentarer:

Gitte K sagde ...

Dejligt indlæg, Cristine! Ikke umuligt, at jeg en af dagene kopierer din idé og skriver en bio om min svigermor. Hun er nemlig gjort af samme stof som din svigermor!

Og det er heldigt, for jeg har ikke en mor mere, men det gør ikke så meget med sådan en dejlig svigermor, for så føler jeg, at jeg har en mor lidt alligevel!

Hurra for svigermødre !!

June sagde ...

Jeg håber at Don Svigermor læser det her indlæg.

For hun er bestemt ikke den eneste, der kan dele ud af sin kærlighed - hvem der dog bare var i hendes sko, og modtog sådan en kærligheds-erklæring! :-)

Jeg blev sgu helt rørt....

June sagde ...

PS: Skal vi så vente en HEL uge på del 2, eller hvad?

Cristine sagde ...

Haha, June - nej jeg går ud fra, at gårsdagen Melt Down ikke gentager sig i aften og jeg derfor er køreklar med nummer 2 i morgen :-)

Fru Z sagde ...

Jeg tænkte det samme som June, håber din svigermor læser med. Flot & ærligt indlæg :)
Min mand er også enebarn. Men der findes mange der tror, at min svigermor har 2 børn. Fordi hun omtaler os begge som "sine". Det er en stor ære, ikke sandt?

Cristine sagde ...

Fru Z: det er en kæmpe ære!! Hun sagde det helt henkastet i en anden sammenhæng og jeg blev så utrolig rørt og glad at jeg næsten ikke kunne sige noget. Tror ikke hun opdagede det - men kan være hun gør nu.
Gitte: Hurra hurra for svigermødre og du låner bare lige så tosset du vil!

Marianne sagde ...

Det er fandme et godt indlæg!!

Anne Lotte sagde ...

Fedt indlæg.
Og det at læse det, fik mig helt til at savne det at have en svigermor. Min er død. Halvandet år efter jeg mødte min mand. Jeg savner hende ikke, for de få gange jeg mødte hende, var hun virkelig sær, men når jeg kigger på min mand og ser ham dybt i øjnene, kan det godt ægre mig lidt at den kvinde der ved allermest om ham har stillet træskoene alt for tidligt... Jeg mangler ligesom en at tale om min mand med.
...
Nå, men fedt indlæg altså. Du skriver super indlevende. Var lige ved at få tårer i øjnene da du skrev det om svigermor og Hjalte. Det var sgu smukt.

Onkel Anne sagde ...

Uh jeg får kuldegysninger. Hvem der bare havde sådan en i familien! Tillykke med hende!

BedstesBlog sagde ...

Hold nu op, hvor er det en smuk og dejlig kærlighedserklæring du har skrevet til din svigermor. Skønt at læse, for der er rigeligt med historier om dårlige svigermor/svigerdatter-forhold. Hvor må det også være dejligt for din mand, at hans kone og hans mor holder af hinanden - så er han helt fri for at spille rollen som lusen mellem de to negle :-)Din svigermor forstår jeg godt, for hvordan kan man undgå at holde af en kvinde, der (som man selv) elsker éns søn og som endda giver en et dejligt barnebarn.

Randi

Michael sagde ...

Din svigermor må være meget kærlig og sympatisk, ellers kan du ikke omtale hende sådan Christine, men når i begge to beslutter jer for at blotte jeres hjerter sådan for hinanden. åbner i op for det stærkeste der findes, nemlig kærligheden.
Mon ikke der er endnu en stærk kvinde på vej i familien, jeg turde godt spille på det, hvis det var muligt.
God Søndag