tirsdag den 12. oktober 2010

Når nu vi mangler Gud...

I den kommende uge vil du, dagligt, kunne læse et indlæg om en kvinde, som jeg beundrer. Om hvem hun er og hvorfor hun er endt på min "seje liste". Nogle af kvinderne kender jeg. Andre ikke. Men fælles for dem er, at de er stærke, seje og værd at se op til - i min optik i hvert fald.

For det mangler vi lidt. At se op til nogen.

I dette gudsforladte land, mangler vi forbilleder. I gamle dage var det autoriteterne. Politikerne, læreren, advokaten og i nyere tid - rockstjernen eller frihedforkæmperen. Men hvem er det i dag? Mangler vi dem, fordi vi er bange for at hylde, ophøje og tro på andre? Lære af andre og blive klogere af andres ord? Ja, det tror jeg faktisk og det er her, det der med Gud jeg nævnte før, kommer ind i billedet.

Mennesket er et flokdyr, og et flokdyr der har behov for lederskab, eller i hvert fald, guidens. Og dertil havde vi engang Gud. Man kan så diskutere, om han var en klog mand ham Gud. Eller om han egentlig var god for alt den godhed, han flottede sig med.
I mit tilfælde kan jeg sige at: jeg er konfirmeret for festens skyld, min søn er døbt for min mands skyld og jeg er at finde i en kirke til jul fordi - fordi det skal man da, ik?
Men jeg mener nu alligevel, at han gjorde noget godt for mennesket. Han gav os et forbillede, noget at se op til. Måle sig imod og tro på.

Er det langhåret? Ok lidt - I know, men hold nu fast...

De kvinder jeg beundrer, giver mig noget at se op til. Efter jeg har tilladt mig selv at se op til nogen, har jeg kunne se mig selv i et helt andet lys. Se hvad jeg er god til, hvad jeg vil blive bedre til. Jeg har måtte tage stilling til, hvad det er, den kvinde repræsenterer, som vækker noget i mig. Ergo: en utrolig lærerig proces der har gjort mit billede af min fremtid, mere klar.

Det betyder IKKE at jeg IKKE selv skal. Det betyder blot, at jeg ikke skal famle i blinde. Det betyder, at jeg kan tro på, at det jeg virkelig vil, det kan lade sig gøre - se blot på hende, eller hende! Hun har jo gjort det.

Jeg mener ikke det er skidt, at nogen stikker en retning ud. At nogen stiller sig i front og viser en vej. Jeg mener det er nødvendigt. Og nej, det er ikke mine nye Guder, som jeg vil præsentere dig for. Det er kvinder, som jeg mener gør en forskel. Som stikker en retning ud. Som jeg mener er værd at gøre opmærksom på, og tro på.
Jeg er ikke bange for at hylde. Det er jeg virkelig ikke. Nogle mener måske der er en tand for meget. Det kan endda være, at nogle af de kvinder jeg har tænkt mig at skrive om, syntes det er en smule mærkeligt.

Men til det vil jeg bare sige: Ros. Det er faktisk bare ros.

Så stay tuned for min rosemission. Min: tro på andre mission og min: find dit forbillede mission.
Det bliver savlende lækkert! Det starter på mandag d. 18 oktober.

Og dem jeg roser, ved det ikke engang endnu - måske er det dig?

( Forresten: min tunge sidder ligger godt i min egen mund og smager som den plejer)

7 kommentarer:

June sagde ...

Cool! Det glæder jeg mig til at læse mere om. både hvem, men især hvorfor du beundrer dem.

Personligt kunne jeg bestemt godt bruge nogen at se op til og beundre.

Før i tiden havde jeg også en, som jeg i den grad beundrede, og ønskede at blive som. Det gør jeg ikke mere - realismen sneg sig ind, og hun faldt med et brag fra sin piedestal.

Siden har jeg vidst ikke rigtig turde at beundre og se op til nogen, af bar angst for at blive skuffet. Men tricket er måske, at man skal udse sig nogen, som man kan beundre på afstand? ;-)

Nå, men jeg sidder i hvert fald klar, og synes du skal starte idag! ;-)

K.H. June

Maria sagde ...

Rollemodeller er fantastiske til at inspirere ...
Glæder mig til at følge med i hvem der er på din liste!

M sagde ...

Hey det er en god idé! Og inspirerende, for nu sidder jeg og tænker på hvem jeg ser op til og hvorfor...det er sundt at gøre! Tak for det indlæg og alle dem der kommer:o) og KH fra M

ThinkingSpace sagde ...

Super ide. Jeg glæder mig til at læse med! :-)

Trine sagde ...

Jeg synes bare overhovedet ikke det er spor langhåret!
Tværtimod glæder jeg mig da vildt til at læse hvad du ender ud i!

Lis sagde ...

Orv, Cristine! Det var godt nok et tankevækkende indlæg og jeg glæder mig til at læse med.

En rollemodel er jo god, hvis man formår, at tage det bedste og strikke det ind i sin egen verden, så de netop forbliver rollemodeller og ikke noget man blot kopierer.

Og jeg synes i øvrigt heller ikke det lyder for langhåret:)

KH
Lis

Michael sagde ...

Cristine, efter min bedste opfattelse er Gud i os allesammen, vi er alle Guds børn, når der kommer store udfordringer for mig, søger jeg indad, ind i mit eget indre, og spørger om hjælp, eller beder om hjælp til den pågældende udfordring, i vores tid lytter de fleste af os kun til vores ego, som kun handler ud fra konkurence, om at være bedst, og så handler det ud fra frygt, dit eget indre handler kun ud fra kærlighed, hvilket egoet i den grad frygter.
Jeg glæder mig til at læse historierne om dine stærke forbilleder, som tror jeg, har kontakt til deres eget indre, hvilket er en af grundene til at de er nået så langt i deres karriere.
Det er rart at have nogen at se op til, men husk nu, at drømme om at være en anden person end den man er, er at lade den person man er gå til spilde!!!