fredag den 1. oktober 2010

Og nu til noget godt...!

Nettoindkøbet er overstået. Ungen er afleveret, de vigtige opkald foretaget, humøret er meget bedre end i går og kaffen er lige på trapperne. Så nu har jeg tid. Tid til, at fokusere på alle de skønne ting der sker og skal ske, og jeg har tænkt mig at fylde min weekend med endnu flere lækre ting.

Og nu til det lækre der kommer til at ske i weekenden. I morgen efterlader jeg Hjalte herhjemme, sammen med min veninde, som aldrig har skiftet en ble. Så drager jeg af sted til sushi, show og skønne "damer". Jeg skal nemlig til Nattens Dronning. En årlig tilbagevendende begivenhed, som jeg altid har været grøn af misundelse over at jeg aldrig fik billetter til. Men NU! I år har mine kontakter arbejdet hårdt for mig, og skaffet 2 billetter. Så vi er en kæmpe flok der skal nyde smukke syn af underskønne ungmøer i palietter og pomp.

Det bliver så godt, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg skal have mine røde paliet 10 cm stiletter på - hvilket jo HELT sikkert kommer til, at gå skide godt. Men helt ærligt, så er der ingen af de "kællinger" som skal være bedre i en stilet end mig (hvilket jeg jo godt ved, er en kamp jeg SÅ meget har tabt).

Så midt i arbejdsløsheden, sker der en masse gode ting.

En af de bedste, sker på tirsdag. Der skal jeg, som sagt, til Workshop hos Julia Lahme og kommer forhåbentlig hjem som en kreativ tekstforfatter. Jeg glæder mig allermest, fordi det er noget jeg gør for mig selv. Noget som der kun kommer mig til gode. Og helt ærligt! Det trænger jeg til.

Det er ikke kun mine skrivefærdigheder, der trænger til at få kyndig vejledning, men JEG trænger også. Trænger til at lære, række hånden op, skrive ned hvad læren siger og bliver klogere.

Men kære blog land, jeg må løbe nu. Svigermor og svigerfar er på trapperne, vi skal hente Hjalte, der skal laves aftensmad og jeg må hellere slukke for Steppeulvene som brager ud af min højtaler, inden jeg skal have generation 60+ på besøg.

Vi ses – og hav en smuk weekend.

Ps: Den er god nok, den med veninden der aldrig har skriftet en ble. Jeg håber lidt, at Hjalte vælger at overskide et par, eller 4 bleer. For sådan en god veninde er jeg nemlig.

3 kommentarer:

June sagde ...

Cool at du er med som frivillig på julemarkedet!

Men altså, Julie Lahme...hvad skal du med hende? ;-) Personligt ville jeg dø, for at kunne skrive som dig.

Og så er jeg da ikke en skid misundelig, på de weekendplaner du har! Naaaj! Det ER jeg altså ikke!

JEG skal nemlig bare male træværk, IKKE lide i højhælede eller smage på obskure drinks.

Okay...JO, FOR HELVEDE JEG ER MISUNDELIG!! ;-)

Cristine sagde ...

Kære Søde June!
Jeg håber sådan du kommer på markedet, så vi kan hilse på - sådan rigtig!
og tak! Du er så sød!
KH C

Ps. det var FAAAAAAN FUUUCKING TAAAASTIC i weekenden!

June sagde ...

Fedt, at du havde en god weekend!

Jeg kommer faktisk på markedet - om lørdagen. Har lige betalt for standen, og har allerede stress. *Ruller med øjnene*