lørdag den 9. oktober 2010

Vil du også have guld til en tidlig morgen?

Klokken 06:00:00 hørte jeg Hjalte første gang.
Klokken 06:02:00 græd han.
Klokken 06:02:04 vendte jeg mig om på siden og trak dynen endnu længere op over hovedet.
Klokken 06:04:00 skreg han så meget, at der ikke længere var nogen udvej: Jeg måtte op klokken kvart i kvalme på en lørdag.

Du spørger måske, om det er første gang jeg har været oppe klokken 06:00 med et lille barn. Og bare rolig - mere candy flosset er det heller ikke. For nej! Det er absolut ikke første gang. Men jeg havde håbet på, at i dag den var første gang i 1 år, 4 måneder og 19 dage, at jeg kunne sove bare en lille smule længe.
Og det kom så heller ikke til at ske.

MEN (og det er så her, jeg deler min ultimative guldkorns hemmelighed med dig) så er det godt at jeg/vi/verdenen har: Prop og Berta. Der er ingen film der kan tryllebinde Hjalte mere, end den film. Og det gælder sikkert også dit barn, hvis du forsøger.
Han blev derfor placeret i sofaen med denne barnepige kørende på TV'et, tæppet over sig, Rasta* og brændeovn til de kolde tæer. Og så holdt han mund. Igennem hele filmen.
Og jeg lavede stempelkande kaffe. En stærk af slagsen og drak to store kopper med halvlukkede øjne. Og der var stille! Hjalte var stille. Det eneste vi kunne høre, var tyttebøvserne der sang: Vi er de små ty ty ty ty ty ty ty tyttebøvser [...]

Så hvis du endnu ikke har den film endnu, så er det om, at få den købt! Det er guld for din trætte moder sjæl.



* Rasta er en rastafari elg forklædt som bamse! I kid you not.

4 kommentarer:

Ursula sagde ...

Åhr, din stakkel!
Jeg husker godt de dage....for os var Teletubbies det der virkede. Faktisk kunne jeg snue en hel time, mens de gentog sig selv i uendeligheder og krammede løs...mmmmm.
I torsdags fejrede hendes 10 års fødselsdag. Onsdag aften havde jeg 6 millioner ting jeg skulle nå at have klart, så jeg væltede i seng kl 23 og sov som en sten....til kl 23.30 hvor datter skulle tisse og lige høre om hun havde fødselsdag endnu....kl 24 bipper hendes mobil fordi hun har mindet sig selv om hendes fødselsdag men ikke sat noget tidspunkt på!! Kl 6 ringer vækkeuret og derimellem har jeg nok været vågen mindst 3 gange fordi jeg var urolig for ikke at vågne på hendes store dag.....zzzzz ;-)

Fru Z sagde ...

Psst..Cristine? Du skal nok lige kigge forbi ovre hos mig idag. :)

Cristine sagde ...

Ursula: Stopper det så aldrig? Det med at vågne tidligt?:-)
I dag var det endnu værre, der var det klokken 05:00. Jeg tror han har noget "et eller andet" i øjeblikket der gør ham lidt skrøbelig. Han er i hvert fald lidt tuttet og spiller total på min dårlige samvittighed.
Men det er SKØNT at høre, at andre også har haft det sådan. Så er man ikke helt alene klokken 05:00 om morgenen.
Og tillykke med din store datter. Glæder mig til at høre, hvordan dagen gik :-)

Fru Z: JAAAAAAHHHUUUUUUUU!!!!

Gitte K sagde ...

Hihi, du er heldig, at du kan sove så længe .. her er det 'morgen' klokken 3:50. Ti minutter i fire.

Det var omkring den tid, jeg i gamle dage overvejede at gå hjem - !

Nu overvejer jeg ørepropper ... og skal bestemt have bestilt prop & berta! TAK for tippet!!!

KH Gitte