tirsdag den 30. november 2010

Hvor vil du helst bo?

Candyfloss, klatkage, perfekt eller uperfekt? Æstetisk eller grimt? Det hele er i spil i øjeblikket her på bloggen.

Karen Klarbæk spurgte for noget tid siden, om hvorfor vi aldrig viser det uperfekte frem. Det møg beskidte og de store bunker tøjvask. Og det er der en god pointe i. Faktisk er det et enormt vigtigt emne, som i hvert fald deler vandene i blogland.
Og hvorfor gør de så det? Altså deler vandene? Der er jo ingen af os, der er Jesus eller for den sags skyld, Gud. Selvom jeg er falden til at tro, at jeg er begge dele engang i mellem, vil jeg alligevel prøve at komme med mit bud – selvklart efter, at jeg har kikket opad og sagt undskyld først…

Jeg tror de deles, fordi blogs afspejler den verden vi lever i. Mange kalder deres blogs for deres fri rum. Et sted der er deres og som kun de bestemmer over. Derfor vil de ikke vise alt det negative, som fylder i hverdagen – alle nullermænd og tøjbunkerne. Jeg kan egentlig godt forstå det. At man ikke vil vise det frem, som man irriteres af. Og at man heller ikke gider se på det hos andre, kan jeg også godt forstå.

I bund og grund, handler det vel om, hvem man er. For selvom mange kalder bloggen for deres fri rum, der hvor de bestemmer over alt – også indhold og nullermænd, så tror jeg ikke vi er klar over, hvor lidt vi i virkeligheden selv bestemmer.
Der er jo en grund til, at mange ikke vil vise det grimme frem. Der er også en grund til, at jeg hellere end gerne, vil vise det frem. Og stod vi overfor hinanden i real life, så ville det også afspejle sig.
Lige meget hvor meget vi syntes vi selv bestemmer, så kan vi ikke se os fri af det som omgiver os. Vi er underlagt en norm, nogle sociale måder at agere på og vi tager det hele med på bloggen.

Vi ER vores blog. Vi er meget andet end det, men dybest set er det et spejl.

Vi debatterer, fordi vi søger. Når vi læser, søger vi altid os selv. Vi læser med det for øje, at kunne genkende os selv. Og der, hvor vi ikke genkender os selv, forkaster vi, glemmer, eller irriteres.
Fordi vi ikke ser på, hvem vi står/læser overfor – men kun fokuserer på, hvad jeg vil have ud af det og hvad jeg i hvert fald ikke vil. Dette er blandt andet en af grundene til, at det bølgerne kan gå højt.

Der har været en tendens til, at man skulle sige alle de grimme ord først og fortælle om alt det grimme. Modpolen til dette bliver alle dem, der ikke fortæller om det grimme og som gør en dyd ud af det pæne frem. Ligesom samfundet, bevæger blogland sig i modpoler.

Og vi skal byde alle poler velkommen. Men vi skal passe på med at forurene luften, her inde. Vi har nemlig brug for alle poler for, at vores verden kan bestå. Både her og der ude. Der er jo noget med, at de er ved at smelte de der poler, og jeg er ikke interesseret i at blive oversvømmet, hverken af den ene eller den anden…

Jeg sender derfor den grimme, smukke og vigtige debat videre med spørgsmålet:

Vil du nyde bloglands mange poler, eller vil du helst bo på din egen?

søndag den 28. november 2010

Når han smiler, smiler hele universet

I øjeblikket sker der en del med Hjalte. Det er vist den der periode. Den som alle, der har børn, kender alt for godt. Heldigvis har jeg ikke mødt nogen der har sagt: nej, sådan var min ikke, eller: det kender jeg slet ikke til. Tværtimod har alle sagt: Fååååårk er det nu? Shit, øv, synd for dig og hold ud - det går over.
Og det gør jeg så. Holder ud.

Det bliver nemmere og nemmere.

For når han smiler, så smiler mit hjerte.
Når han stiller sig bag sofaen og tripper på sine små ben af bar begejstring over, hvornår jeg mon finder ham, så smelter jeg.
Når han går på tæer med Rasta (ynglingsbamsen) i den ene hånd og en gnasket kiks i den anden, så falder jeg sammen af kærlighed.
Når han står bag bordet, og det er muligt at stå bag et bord når man er sytten måneder, og griner stille mens jeg render rundt og siger: Hvooooooor er Hjaaaalteee? Jeeeg kaaan iiiiikke fiiiinde ham. Og jeg spørger både bogen, køkkenbordet, planten, nissen der venter på at komme op af kassen og katten der er sur - og ingen ved, hvor han er - ja, så bliver mine knæ så bløde af ubetinget kærlighed, at jeg ikke kan gå den sidste meter hen til ham.
Og når han sætter sig i sofaen ved siden af mig, læner sit lille fine hoved op ad mit bryst og peger på Bamse i fjerneren og siger: Aaa dee? så falder der en tåre fra mit øje og jeg mærker kærlighed, som kun kan komme fra ham.

Så du kan skrige sine lunger ud. Jeg er ligeglad. Jeg elsker dig Hjalte.

Noget om bryster...

Læs det her:
http://debat.mama.dk/forums/p/193/633.aspx#633

God søndag, alle sammen!

lørdag den 27. november 2010

Køn lørdag

Okay - jeg vedkender mig det. Jeg indrømmer, bukker, nejer og bøjer mig i støvet. For alle dem der har skreget: Hygge, kønt, julestemning og marcipankugler ind i mit øre i den forgangne uge.
For det her syn er da ok, at stå op til, ik?


Og hvorfor så den pludselige ærbødighed over for snevejret?
Fordi jeg faktisk var træt af det inden det startede. Allerede da de talte om det i vejrudsigten, blev jeg træt. Begyndte at pruste og var en anelse barnlig faktisk. Ærgede mig faktisk også over, ikke at være et andet køn, så jeg kunne malurte den lidt i andres sne, hvis I forstår sådan en...

Men ok - det er pænt. Bare så enormt besværligt.

torsdag den 25. november 2010

Ordbogen dot mor slash pædagog

Nå men, så sad man der. I vuggestuen. Tømmermændshængt på en mandag (jeps!). Hjalte gumlede på en bolle, han var lige stået op. Jeg ventede, og fik en kop tiltrængt kaffe.

Og lad mig lige sige, inden jeg starter sådan for alvor; Jeg er utrolig lykkelig over vores vuggestue. Pædagogerne er fantastiske, miljøet er fantastisk, rammerne er skov og naturlegeplads og reglerne er musik, for fulde drøn. We Love It og Hjalte endnu mere.
Men når man nu sad der og hørte på: Ja, han har nu godt nok sin egen vilje, din dreng. Eller: Uhhada han har meget personlighed og: ja, vi prøvede at tage sutten fra ham... men... Så tænker jeg lidt på, hvorfor en i bare hule H.. at de ikke bare siger det, som det er? At Hjalte er i Over-Jeg´s perioden og han derfor er en lille tyran der damptromler hele stuen, alle pædagoger og sine forældre.

"Tell It Like It Is" var der engang nogen der sang, dog i en noget mere kælen udgave end den jeg beder om. Og de havde, og har, ret.

Måske er jeg bare en af de forældre, der gerne vil have sandheden. Jeg fortæller den i hvert fald gerne selv. Jeg bliver ikke sur over at høre, at mit barn er kropumulig - I KNOW!! Jeg ved også, at sådan er børn, og sådan er Hjalte. Og det går nok over igen. Men indtil der så lad os for guds skyld - ja, tell like it is.

Derfor har jeg oversat pædagosk til forældresk. Det kommer her:

ja, han har nu godt nok sin egen vilje, din dreng: kan have flere betydninger. De vigtigste må være:
1) Dit barn er røv irriterende
2) Vi forhøjer prisen for jeres barn - han koster en indlæggelse på den lukkede for en af pædagogerne

Uhadada, han har meget personlighed:
Vi er egentlig ret ligeglade med om det er fra dig, eller din mand, at han har det! Vi slår gerne begge ihjel, som er årsag til den drengs temperament.

Ja, vi prøvede at tage sutten fra ham... men...
Da han havde skreget og peget på suttetræet i en time, og alle de andre børn på stuen skreg i sympati med Hjalte, valgte vi at proppe en prop i munden på drengen - og vi lod den sidde, ellers blev vi vanvittige. Og hvis du nævner noget om, at du IKKE vil have, at han har den sut i munden, så er du tæt på at have en bolle siddende lige mellem øjnene om lidt...! At du bare ved det...

Og her kommer en nyttig information til de pædagoger der forsøger at pakke Hjalte ind:
Når Hjaltes mor nikker, betyder det enten:

1) Yes!! Jeg er ikke alene om at være udbrændt
Eller:
2) Så ka´I lære det!

ps: jeg er faktisk en stolt mor.

http://debat.mama.dk/forums/t/192.aspx

tirsdag den 23. november 2010

Sluk!

Der er en grund til, at jeg er flyttet til en lille bitte provins by. En af grundene er den rene luft. En anden grund er naturen. En tredje grund kunne være plads til børn, men ærlig talt, så var jeg barnløs da jeg skrev under på den stiblede linje, og tænkte mest på, hvor mange store fester jeg skulle holde, i min store stue.

Men en overskyggende grund er, at jeg kan se himlen. Jeg kan se alle stjernerne om natten, og når min søn bliver gammel nok til at forstå den slags, skal hans seng flyttes over til vinduet så vi kan kikke på stjerner når han skal sove.
Jeg elsker himlen. Specielt når jeg savner. Så kikker jeg op, og tænker på at dem jeg savner sidder under den samme himmel, og pludselig er vi igen tæt.

Derfor bor jeg på landet.

Men:

jeg bor kraftstejlme ikke på landet for at blive blændet af en sindsyg nabos fuldstændig forrykte vanvids julelysshow der lyser hele min fucking forhave op!

PRØV NU AT SLUK!

Din lyspsykopat!

mandag den 22. november 2010

Jeg kan ikke engang finde en titel til dette indlæg...

... så træt er jeg.
Og jeg ved, at lige nu, sidder min mand og nærmest sover over sit skrivebord på hans arbejde. Han er lige så træt som jeg er.

Vi har nemlig været til koncert. Vi har headbanget, vi har skrålet, kysset og aftalt, at når vi bliver gamle og Hjalte er stor, så skal vi være sådan nogle forældre der tager til koncert med sit barn...

Det sidste, håber jeg aldrig vi holder...

Men det var sjovt. Og der var drinks og der var grin og latter med tåre. Jeg elskede det og savner det allerede.

Og så var der Pakhus 16 markedet. Der har jeg heller ingen ord, andet end: stort, fantastisk, hyggeligt, lækkert, smukt, dyrt for min pengepung og godt for min gane (herre lækker Kent med kaffen, ik´?) Og mange skønne, skønne, SKØNNE blogdamer, som jeg havde glædet mig til at møde. Alle forventninger blev indfriet. Det var koldt i døren, men så helt utrolig hyggeligt. Hvis der er nogen der har været udsat for min velkomsttale, så skriv lige - jeg vil vildt gerne høre om jeres oplevelser!
Men lige som Lis, kan jeg ikke sætte to ord sammen til noget der minder om en sætning, så jeg stopper her, hengiver mig til TV 2 Fyn, Lulu og Leon senere og garanteret samtidig; søvnen.

Jeg sender krammere til alle... og min mand.
KH C

torsdag den 18. november 2010

Hjælp mig med at vælge briller... Please!

Jeps - jeg skal have nye læse/skærm/job/modedille/wanna be AD´er/tekstforfatter in spe briller.
Jeg har fået fire par med hjem, og har brug for lidt hjælp.
Derfor får du her 4 sjælnde billeder af mig, poserende foran mit udemærkede webkamera (as in NOT).

Og lad mig strakts forklare de mærkelige modelposeringer med siden til. Det er ikke fordi jeg syntes profil billeder af mig er bedst, eller at jeg virker mest seriøs fra den.. nej, den... eller vent - DEN side. Det er fordi lamperne spejlede sig ind i glasset og så kunne man slet ikke se brillerne. De to sidste er der ikke glas i, derfor den mere normale adfærd på disse billeder.
Men kære blogland - bring it on: Hvad syntes DU?

en brun brille med et snært af smart AD`er...?

en sort brille med ret meget smart AD`er over sig...

En stor brille der er... stor... brun og creme


Den samme store brille i mørk brun...
Jeg ved ikke rigtig... er mest til de to første.
Men hvad syntes DU?
Jeg vil virkelig sætte pris på hjælpen!

Har dit barn også kæmpe lunger?

Så røg vi ind i den periode. Ikke den månedlige - eller jo, det kan man måske godt kalde den, for jeg syntes den har været her før... faktisk; når nu jeg tænker tilbage, så er det ret tit jeg oplever følgende:


At hente dreng i vuggeren. Glad, tilfreds, smilende og fuld af kys og kram. Tage dreng med ud af vuggeren - stadig ok glad og tilfreds med livet. Lægge an til at sætte dreng i autostol. Mærke en begyndende flitsbue af en dreng, der stille krænger sig i mine arme. Sætte barn fast i autostol, i en lettere kamp der ender i med at jeg klemmer et lille stykke af drengs inderlår i en sele... av... Et barn - nej vent; en sirene af en skrigeunge, der skriger hele vejen hjem, hele vejen ind i huset, hele vejen igennem bleskiftet og hele vejen ind i stuen igen, indtil Bamse og Kylling bliver sat på.
Og ja, ALLE advarselslamper blinker derud af i en sundhedsplejerskes øjne nu. Men you know what?: Jeg er så enormt ligeglad. Jeg sætter gerne Bamse på repeat i 40 år, hvis jeg for en i H bare kunne få en dreng der smilede sødt til mig, også selvom jeg var så fræk at sætte ham i en autostol.

Men det er ikke så meget stolens skyld, at vi nu er i den periode. Var det dog bare det. Så kunne vi da brokke os til fabrikanten, klage til forbrugerombudsmanden eller nogen. Nej, perioden skyldes ene og alene - Et barn. Og et barn er som børn er flest - egoistiske, selvfede, bestemmerøvs agtig, humørsyge og skide irriterende. Og det er lige hvad Hjalte er i øjeblikket. Det gode er, at jeg har det lidt lige som han har. Heldigvis. Jeg kan nemlig i det ene øjeblik være ved at springe i luften af arrigskab over ham, for i det næste at syntes han er den mest nuttede, elskelige og smasklækre unge, der bare skal kysses vildt og inderligt. Han gør det samme. Han kan også stå i et skrig af arrigskab over at der ligger bøger på gulvet (Yes, I kid you not!) i det ene øjeblik, for 2 sekunder senere at løbe over til mig, nærmest hoppe op på min arm, lægge hovedet mod mit bryst og ae mig i håret - for lige at toppe den med et afsluttende vådt kys.

Og sådan er vi så, så ens.

Men jeg tror, håber og beder til, at det bare er en periode. Jeg har jo hørt, at de her børn har perioder engang i mellem. Det problematiske ved at antage den betragtning er dog, at når de så er glade, søde og artige - er det så også bare en periode?
Nå, jeg ved det ikke. Lige nu sover han - trygt og dejligt. Og lige nu syntes jeg han er verdens skønneste dreng, uden sammenligning. Det er ret vigtigt, at jeg har det sådan, for jeg har nemlig lært at man skal lade op til morgendagens nye prøvelser. Jeg kan allerede nu sige, hvad min kommer til at bestå af. Og den har overskriften:

DRENGEN DER HAVDE VERDENS STØRSTE LUNGER!

mandag den 15. november 2010

Her vil jeg bo!

Aldrig har jeg set et sted, hvor jeg kunne hygge mig mere!


Hvis du vil se andre skønne hjem, så tjek denne blog ud: http://freundevonfreunden.com/
Bloggen er fyldt med uhlala lækre billeder!

Se foreksempel dette billede:
Hvem der bare havde balls til at indrette sig sådan... tjek det fantastiske hjem ud her

Jeg elsker den slags mod.
Hvor kan man købe det? Jeg har et par hundrede tilbage...

If you want med to remove the pictures, let me know at: cristineblog@gmail.com


Du er inviteret!

Jeg har fået en fantastisk mulighed. Dumpende lige ned i min turban! Og jeg sagde ja tak, så højt jeg kunne.

Den næste måneds tid gæsteblogger jeg på http://www.mama.dk/. Jeg er nemlig blevet inviteret af selveste
Aller/mama.dk og det er jeg ærlig talt, ret stolt over. Derfor skal du også inviteres og jeg glæder mig allerede til, at høre hvad DU syntes om det.

Men det betyder ikke, at jeg forsvinder her fra!! Slet ikke. Jeg opdaterer med mine indlæg her, lige så tit som de kommer på mama.dk. Jeg må nemlig godt begge dele - og det er jeg meget glad for, for jeg knuselsker min skønne blog!

Men kære alle sammen - jeg håber I vil klikke over på mama.dk, enten ved hjælp af linket i siden eller via de opdateringer jeg laver. I vil gøre mig så utrolig glad, hvis I gider.

Så kære alle sammen. I skal være så velkommen!



søndag den 14. november 2010

Jeg har respekt for dig!

Altså dig der har tre børn.

Jeg har haft tre børn her i weekenden. Mit eget og min bror og svigerindes to. Og de er søde. Jeg knuselsker dem begge to - og nå ja, mit eget også. De har også været søde ved mig. Og jeg har været sød ved dem... det meste af tiden...
For da den ene havde faldet ned af sofaen for sjov tyve gange, den anden havde kørt rundt på en plastikmotorcykel som larmede som en i bare f...nden, den tredje skreget på sin "mam mam", som jeg for helvede ikke fatter, hvad betyder - ja så fik jeg nok. Jeg skreg ikke. Det gjorde jeg ikke.

Jeg talte højt. Og jeg fik tre børn til at måbe på samme gang.

For syv søren i ...!! hvor er det edder hårdt, at have tre børn. Derfor har jeg respekt for dig. Dig der overlever en dag med tre børn. Du burde have en stor guldøl, hver aften inden du lægger dig - og det uden at blive alkoholiker af det. Det må kunne arrangeres med Gud, på en eller anden måde. Eller endnu bedre; du burde kunne indtage alle ulovlige stoffer - uden at blive afhængig af det, men blot nyde rusen og svæve på en sky. For det fortjener du virkelig. Du er jo en... en helt!

Jeg kunne ikke gøre det. Og jeg gør det heller ikke igen, uden min mand er hjemme. Om jeg så skal brænde hans arbejde ned til grunden, så tager han ikke på job næste gang jeg siger ja til at være barnepige. Simple as that. Og jeg har leget med tændvæske før, siger jeg bare...

Det har været hyggeligt - jo da. Specielt da jeg sov til Baronessen fra benzintanken og det ene barn sov og de to andre spiste popcorn og en alt for stor mængde slik. Jeg røber ikke kilomængder, men der var meget slik. Så jo, det har været hyggeligt. Bare så helt enormt opslidende.
Hvordan hende her gør det ved jeg virkelig ikke. Men det er blandt andre hende, jeg tager hat, tøj og alt andet af for.

Så endnu engang til dig der har tre børn:
I salute you!

torsdag den 11. november 2010

Og så blev man også ramt af det!

Og sådan kan det jo gå.
Ramt af dårlig samvittighed. Og ikke sådan as in: Ej, hvor for meget at jeg ikke fik ringet tilbage eller: Nøøøhøø øe, hvor tarveligt at jeg ikke fik afleveret de penge!! Du ved nok, hvad jeg taler om.

Men ved du også, hvad jeg taler om når jeg siger, at denne dårlige samvittighed er den der sniger sig ind på dig, og giver dig hjertebanken og krumme tæer? Den, hvor du bare ved, at dem i den anden ende ikke tror en levende hat fis på din forklaring om, hvorfor du endnu engang måtte aflyse? Fordi du endnu engang, lige skulle... ja, jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvad det var jeg sagde...

Men jeg sagde noget.Og det var nu rigtig nok.
I øjeblikket er der så meget run på, at jeg knap nok kan huske, hvor jeg lagde babyen. Det trøster jeg mig så med, at andre til tider også har glemt.
Men det hjælper ikke så meget på den dårlige samvittighed. Den er der nu stadig - her klokken 21:00 en torsdag aften (det er da torsdag ik?).

NÅ MEN ALTSÅ! Det kan jeg jo ligsom ikke bruge til noget, vel? Sig nu nej... pretty please
Der er ikke noget at gøre ved det - jeg måtte aflyse den aftale jeg havde haft i hundrede tusindvis af år.
Og jeg må indrømme, at nu, hvor jeg sidder med benene oppe og god kaffe lige ved siden af mig - ja, så er det faktisk nok den bedste beslutning jeg har truffet i lang tid.

Men derfor kan jeg nu godt savne de mødregruppe damer, som det gik ud over. Og have mega monster dårlig samvittighed oven i hatten.

Og jeg går faktisk aldrig med hat...

onsdag den 10. november 2010

Uhlala lækker fotografinde

Tjek lige Frk. ubams nye site: http://ursulabach.dk/. Hun kan altså noget med at fotografere.
Og så har hun faktisk også en flot blog, med ret så mange lækre billeder - så vil du have vanilje til øjnene og visuelle smagsprøver, så tjek hende ud.

Og ha´så en god dag!

tirsdag den 9. november 2010

Nå, det er DET I mener.

Hele sidste uge var fyldt med aha oplevelser. Og der findes forskellige slags aha oplevelser.
Der er dem hvor man siger: Ahhhhaaaaa!! (nærmest hurraaaa).
Så er der dem, hvor man siger: Nå, eeehhhmmm, aahhaa...? (oversat kunne være: så det er derfor I ikke varmer modermælkserstatningen op efter den er lavet...)
og så er der disse her: ARRRGGGHHHHGGGRRAAA HA!

De sidste har fyldt min uge.

Jeg er jo startet i det skønneste vikariat. Jeg er meget glad for at være der, og får lige præcis den mængde udfordringer jeg har behov for. Det er skønno, det er dejligt og det er så skønt at være en af jer andre. Altså alle dem med job. For der er ikke noget arbejdsledige vil mere end at være ligesom alle de andre.
Og nu er jeg en af de der mødre med job. Og det er skønt...

...altså når ungen ikke:
- bliver syg med skidesyge og må hentes to dage i træk - i den første uge man jobber
- vælger at komme i en seriøs trods periode der blandt andet indebærer skrigeture a´40 minutters varighed
- vil sove i sin egen seng - sådan lige pludselig
- vil sidde i sin højstol og indtage føde

Der har I mine aha oplevelser. Aha oplevelser for fulde udblæsninger. For sådan har de første fjorten dage i mit nye job været.
Så det er altså det I mener når I siger, at I allerede er trætte efter tirsdag. Det er altså det I mener, når I har brokket jer over bilkøer, sure madpakker og en evig stræben efter at stille et ur tilfreds.

Det var altså det, som I kan skrive stolpe op og stolpe ned om.
Og det kan jeg eddermanme godt forstå.

Men jeg ville ikke bytte den for noget...

mandag den 8. november 2010

TAAADAAAA!! Og vinderen er...

Så kære alle sammen! Nu har jeg, i samarbejde med den bedste, trukket vinderen af min Give Away.
Allerførst; tak til alle jer der har tilmeldt jer og gidet være med!

Og vinderen er:

GITTE K.
Som har bloggen Amatør mor.
Tillykke kære Gitte. Smid mig en mail med din adresse. Så er der en efterårspakkebog med en lille lækker ting, på vej til dig.

Jeg har desværre ingen billeder af lodtrækningen at vise jer. Jeg har dog fotograferet seancen, men jeg mangler mit overførselskabel til mit kamera, og I må derfor tro på mig og vente med bevismaterialet til en anden dag. Men det er et godt bevismateriale. Min bedste (som er min veninde) har en lækker kjole på, og satte også håret til lejligheden!

Og må jeg lige benytte lejligheden til, at sige Hej. Hej fordi jeg er her igen. Efter en uge med travl på job, et barn i den anden ende af landet og en dertilhørende mor der, derfor, var ude af sit gode skind.

mandag den 1. november 2010

Nu har I kun 1 uge mere...

For på mandag i næste uge - altså d. 8. november, trækker jeg lod i min Give Away.
Så kom og vær´med! Det er altså en ret god bog, og det kan blive din - helt gratis!