tirsdag den 23. november 2010

Sluk!

Der er en grund til, at jeg er flyttet til en lille bitte provins by. En af grundene er den rene luft. En anden grund er naturen. En tredje grund kunne være plads til børn, men ærlig talt, så var jeg barnløs da jeg skrev under på den stiblede linje, og tænkte mest på, hvor mange store fester jeg skulle holde, i min store stue.

Men en overskyggende grund er, at jeg kan se himlen. Jeg kan se alle stjernerne om natten, og når min søn bliver gammel nok til at forstå den slags, skal hans seng flyttes over til vinduet så vi kan kikke på stjerner når han skal sove.
Jeg elsker himlen. Specielt når jeg savner. Så kikker jeg op, og tænker på at dem jeg savner sidder under den samme himmel, og pludselig er vi igen tæt.

Derfor bor jeg på landet.

Men:

jeg bor kraftstejlme ikke på landet for at blive blændet af en sindsyg nabos fuldstændig forrykte vanvids julelysshow der lyser hele min fucking forhave op!

PRØV NU AT SLUK!

Din lyspsykopat!

7 kommentarer:

Anne Lotte sagde ...

Hahahahahaha, det er fandme sur røv.
Men sådan er bønder; nogle knoldesparkere der elsker tacky lyskæder.
Du skulle være flyttet til Jylland, der er de for nærige til at betale elregningen for sådan et show ;-)

Anne sagde ...

Hehehehhe... ja, det er altså bare godt gammedaws træls.
Sikke et fint indlæg i øvrigt, overraskende slutning.

Kat sagde ...

Jeg er din fan!

Ursula sagde ...

Ha ha...for filan!

Det lyder så hæsligt, at du næsten bliver nødt til at lægge et billede på, så vi kan se det.

Prophecy sagde ...

Du skal længere ud på landet ;o)

Karin sagde ...

Nej hvor surt. Sad og læste dit indlæg og tænkte - yes den følelse kender jeg og jeg elsker aftenhimlen som du og derfor kæmpede jeg en brav kamp for at overbevise min mand om at vi IKKE skulle have lyssensorer op alle vegne udenfor og vandt heldigvis. Det ville seriøst ødelægge min julemåned hvis en lysfreak blev min nabo - så er sgu ked af det på dine vegne. KH karin

M sagde ...

Åh en kontrast - fra smukke stjernenætter til et Disneyshow i baghaven.

Jeg kan godt forstå at du bander!!!