mandag den 7. november 2011

OMG! GRAVID!

Altså ikke mig.

Og læser min chef dette, lover jeg, at han nu har en puls på omkring 1000.

Men det er altså ikke mig.

Jeg kender bare en dejlig dame, der laver tv. Og tv'et og hende vil gerne lave et program med/om gravide.
Og jeg synes faktisk, at det lyder som noget, man gerne vil være med til. Mest fordi det er til DR 1. Og det plejer jo, at være sådan nogenlunde i orden. Nogenlunde. Sådan... cirka.

Men altså, tv'et søger gravide, og jeg synes, at hvis du er sådan en, så skulle du læse videre.
Hvem ved, det kunne måske blive dig. Eller mig.

Jeg LOVER dig, at min chef har en puls på 2 milliarder nu...

DR søger gravide til ny dokumentar



DR søger gravide til et kærligt og respektfuldt dokumentarprogram om det at blive mor, og om tankerne og følelserne bag.Dokumentaren vil både skildre de kvinder der er med, men også forskellige idéer om den rigtige graviditet og fødsel. Er du kommende mor som teenager, karrieremor, er du endelig blevet gravid efter mange forsøg, har du valgt at få barnet alene, er I et homoseksuelt par der venter barn, venter I på adoption, er du gravid i slut 40’erne, har du valgt en utraditionel måde at føde på eller har du en helt anden historie, så er det måske dig, vi leder efter.


Vores gravide vært vil sammen med de medvirkende beskrive hvor forskelligt det kan være at være gravid i Danmark – for nogen er det rigtige at få et barn, hvis de bliver gravide som 14-årige, for andre passer det ikke ind i livet før de er langt ind i 40’erne. Og hvad hvis man vil adoptere, hvilke tanker gør man sig så, mens man venter.


Hvis du vil høre mere så skriv et par linjer om dig selv, inkl. fuld adresse og telefonnummer, samt et vellignende billede tilcasting@metronome.dk eller ring og hør mere om programmet på tlf. 2382 7930– eneste betingelse er, at du venter barn, og har termin efter 1. december.
Optagelserne finder sted et par dage i løbet af december og januar 2011/12.

fredag den 28. oktober 2011

Har du (det) skæg?

Det har jeg - og ovenikøbet på grund af noget alvorligt. Men jeg tror faktisk på, at med humor kommer man, måske ikke længst, men langt.

Og kropsbehåring kan være ret så morsomt.

Tjek derfor, hvad denne prægtige mand (som jeg endnu mangler at lære at kende - det kommer nok, når hans kone er færdig med at arrangere, det fedeste marked i kvindes minde) har gang i. Og tjek i samme klik, også hvad det egentlig går ud på.

Og fordi min mand har en noget sporadisk og fesen ansigstbehåring, kompenserer jeg for ham, og påfører mig gerne moustache af den lækre slags, i den gode sags tjeneste.

I dette tilfælde, foregår det på overlæben.



Mandesur moustache - det måtte prøves. 
Opdatering:
Det viser sig, at flere af de skønne kvinder i mit liv's mænd (fik du den) er med på moustache bølgen i movember - denne skønne, soon to be dad fyrbøder, lader også skægget gro. Ham kender jeg heller ikke rigtigt endnu - men det er nok fordi, hans kæreste også er ved at arrangere det der fede julemarked, og som den anden kone, til ham jeg ikke kender, også er i gang med... de laver det faktisk sammen, so you know!

Men jeg kender konerne - og dem liker jeg - trods deres manglende kropsbehåring...

tirsdag den 18. oktober 2011

Bøtten

Når man vender den på hovedet, inde i hovedet - så ser man ikke kun verden fra en anden vinkel. Man er tvunget til at leve fra det sted, man ikke var sikker på, at man turde opdage.

I dag kom jeg til at tænke på, at man også kan vokse igennem flammer. Og det kunne være, at den bøtte man vender på hovedet udover sit liv, var fyldt med vand og flammerne dermed slukkede.

Ja, jeg tror sgu, jeg har ret denne gang. Den er god nok. Bøtten har det bedst på hovedet.

søndag den 16. oktober 2011

Følger du efter mig?

Hvis nu vi sagde, at jeg var ved at have en så stor kripblen i mine blogfingre igen, og at jeg er ved at finde en form, en ny en - og at jeg tænker, at verden ikke kan leve uden mine ord( i al beskedenhed) - men at det blev et andet sted, med en ny verden, i et nyt univers - ville du så følge efter mig?

Jeg krydser mine kriblekrable fingre...

mandag den 5. september 2011

Til alle dem uden børn

Vi er nogen, der stadig forstår jer.

lørdag den 3. september 2011

Mig, mit, intet andet

De forsøger sig med sjove valgplakater i denne omgangs valgkamp.
Dem fra blå blok.

Jeg synes ikke deres bud er gode. De kunne have nøjes med denne.
Så ville de i det mindste være ærlige om deres politik.

Læsevenner

Drengene er på kanotur. Jeg er på langs. En lorteryg, og en halv influenza har lagt mig ned.
Godt, jeg har bloggen, din blog, andres blog og andre gode læsevenner.

tirsdag den 30. august 2011

ATTENTION! PLEASE BE SEATED!

Nå, men den anden dag, var jeg med en færge. En af dem, der kommer langt ud i det store hav, der hvor der er bølger. Mange bølger. Store bølger. På 2 meter.

Og ok! Jeg er måske ikke den mest søstærke person i verden, trods for min opvækst med egen strandgrund og komsikomsa. Selvom jeg er født i en gummistøvle, med en fiskebedstefar, så må jeg sige, nej: Jeg er ikke glad for vand, store både og manglende kontrol.

Derfor var det knap så fedt, at jeg skulle med den færge, den dag det blæste allermest i hele verden.

Men det var jeg så. Og uden detaljer, så indgik der forskellige elementer af bræk, svimmelhed, koldsved og en messende stiren på horisonten (og en stemme inde i mit hoved, der sang Jeg ved en Lærkerede...)
Det var ikke fedt. Slet ikke for Hjalte, der brækkede sig ud over sin far og måtte sidde resten af turen på 1 time i ble. Intet andet.

I kan nok fornemme, at det var mere end bare bølgegang vi var ude i. Faktisk var vi ude i advarsler fra kaptajnen og info skærme, der blinkede med budskabet: Attention, please be seated.
Ja, tak - vi kan godt mærke det her ikke er helt normalt. Og jo tak, vi er klar over at der ligger en potentiel fare i det her! Vi er her jo lig´som!!
Og man skulle så tro, at det var gjort med det. Men nej. Oveni en mandsperson med svag hollands accent, som talete til os i højtalerne, folk i uniformer, der løb rundt med gamle damer og væltede ind i barnevogne, ja så valgte kaptajnen, at sætte hende den thailandske dame på - på repeat - der havde fået til opgave, at sige det som i forvejen stod på info skærmen: ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!ATTENTION! PLEASE BE SEATED!

Man behøver ikke arbejde i kommunikationsbranchen for at synes at her, lige her - der virker komandosprog ikke videre godt...

Jeg ville bare gerne have af vide, at jeg gjorde det godt, at det nok skulle gå og at der var gratis is til alle seje piger og drenge, når vi kom i havn...

Der går en rum tid inden, jeg skal på havet igen.

tirsdag den 23. august 2011

Sig noget pænt!

Hvem er hurtigt, og laver verdens bedste ide?

søndag den 21. august 2011

Dragoon Cock

"Nå, nå, så er du sådan en, der tør sige pik? Uhh, hva. Sådan en kvinde, der synes det er sjovt? Ja, ja, sådan en, der kalder sig moderne og fri af hæmninger, men du sidder på bakker af hæmorider?"

Nej, egentlig ikke. Men når nu franskmændende laver den slags syrligheder, så er det da værd at nævne. Igen.
Og når nu jeg indtog det i rå mænger, i selskab med 8 andre kvinder, så spidser du garanteret øre, og synes det hele bliver meget sjovere... ik?

Lånt hos den smukke pen, AB http://pennefoereren.wordpress.com/

(Tak for selskab, fabelagtige kvinder)

onsdag den 17. august 2011

Så bliv dog skilt, så vi kan tjene nogle penge!

For helvede, skide danskere. Så sidder I der, midt i jeres ækle lykke og elsker hinanden.
Mens jeg sidder her, med reklamestunts, huse jeg vil sælge og banklån, jeg vil af med.

Og så griner I ad mig, når jeg poster reklamer ud, med budskaber om sex med elskerinder og mænd, der boller unge kvinder gravide midt i en reklame for en bank - ja, undskyld mig, at jeg ikke engang kan huske, hvilken bank det var for - jeg skal jo for helvede bare tjene nogle penge!

Hold nu op med det ækle lykke. Bliv skilt for helvede. Start med at bolle udenom. Og mens I er i gang, kan I så ikke fucke jeres børn op? Det må der være penge i!

Kraftedeme for meget at I sidder der og er gift.

(så I også det nyeste påfund af en sindsvag tåbelig reklame, der viser en ung kvinde, der er blevet gravid og hendes "mand", der efterfølgende svarer: Hvad vil du have jeg skal sige til min kone? Hvorefter teksten siger: få en bank, der forstår dig.)



mandag den 15. august 2011

Så kom han hjem

Min bror. Fra Afghanistan. Med det hele i behold.

Tak...

fredag den 12. august 2011

"Hvad har du i madpakken?"

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er specielt begejstret for Kongehuset. Ikke så meget dem, der bor i det. Tror nu egentlig de er meget søde, intelligente mennesker. Men selve konstellationen, begrebet og all the money we spend on it. Det er forældet. Dog meget sødt, men ikke sødt nok til at sætte en trend og være rollemodel. Slet ikke for kvinder - Sorry Mary og Marie, men jeg er sku egentlig glad for mad...
Men, det er min mening. Og den er vældig interessant -  for mig.

Men jeg vandt en smule respekt for dem i dag. Den Lille Prins skulle jo starte i skole (den der helt almindelige folkeskole i Hellerup) og svarede på spørgsmålet om indholdet af madpakken fra orgiet af journalister:
"Det er en hemmelighed"

Det er godt gået.

Det er rent faktisk i orden.


søndag den 7. august 2011

Hvilket hjem er du vokset op i?

Der er mange måder at definere det.
Igennem tiderne har folk nikket anderkendende på hovedet, hvis nogen sagde: Ja, jeg er fra et hjem med klaver. Underforstået: jeg har rytmisk sans, synger rent, har kreativ forståelse og drikker nescafé om morgenen, stempelkande kaffe om aftenen.
Eller: Vi tog altid på camping - min familie og jeg. Underforstået: Kartoffelsalat, kogt skinke og Bilka.

Jeg selv er på ingen måder fortaler for den slags stigmatisering af mennesker. Men eftersom jeg betræder reklamekontorets smarte lokaler hver dag - ja, så laver jeg faktisk ikke andet.

Men for at kunne båse alle jer andre, båser jeg mig selv og kan derfor afsløre nu og her, at jeg er fra et hjem med rosakvarts.

Alle vegne.

Rosakvarts siges nemlig at have en healende kraft på mennesker. Fjerne støj og stråler fra jorden eller menneskeskabte ting. Som f. eks computere. Det betød, at når man skrev på 90érnes tidlige hakkebræt af et tastatur i mit barndomshjem, skulle man hele tiden passe på, ikke at hamre for hårdt. Det ville få den 1½ kg tunge rosakvarts sten, der var placeret på computerskærmens top, til at falde ned og tæt på knække dine fingre over i 2 dele.

Og fordi rosakvarts skulle have den healende effekt på mennesker, så fyldte min mor huset op med rosakvarts. Selv når jeg skulle til eksamen, kunne jeg knap nok komme ind af døren og møde det grønne tæppe uden at være ved at stå der i bar røv. Hvorfor? Fordi mine lommer var tunge af sten. Ikke bare rosakvarts, men også tigerøje, ametyst og måske en selvopfundet healersten fra den sidste strandtur.

Ja, jeg er fra et hjem med rosakvarts. Og indtil for 1 års tid siden, var Hjalte også fra et hjem med rosakvarts. I alle hjørner. Skuffer og skabe.

Men så opdagede jeg, at selvom jeg ikke er fra et hjem med klaver, så drikker jeg stadig nescafé om morgenen og stempelkande kaffe om aftenen. Jeg kan godt synge rent, og handler ofte i Bilka.
Og selvom jeg tror på mere, langt mere, end himmel og jord, så tror jeg også på mig selv. På at jeg selv er i stand til at træffe beslutningen om hvilken effekt, det der rammer, har på mig.

Ligegyldigt hvilket hjem vi er opvokset i, er vi vores eget individ. Og vores eget ansvar. Derfor er det hjem Hjalte vokser op i, Hjaltes families hjem. Ikke et hjem af historie, slæbt med fra fjerne egne han ikke kan stilles til ansvar for. Men Hjaltes hjem.

Og selvom jeg altid vil stoppe op, når jeg falder over en sten med healende kræfter, altid vil stemme rødt som jeg har lært det hjemmefra, og altid elske mit ophav, så var den dag, jeg smed mine rosakvarts ud, dagen jeg blev voksen.

Hvordan det så defineres, det ved kun jeg.

lørdag den 6. august 2011

Hørt på motorvejen på ferien...

"Jamen, lille skat. Jeg ved godt, der er langt til Frankrig"
...
"Nej, der er nok et par timer endnu... ja, men.... nej, hør lige skat... okay, ja, du må godt tage den sidste kiks"
...
"Hvad, ska... nu?!"
...
"Jamen, jeg troede du havde tisset sidst vi stoppede"
...
"Nej, nej okay, skat - selvfølgelig vil jeg ikke have at du tisser i bukserne - jeg skal nok stoppe næste gang, der er mulighed for det..!"
...
"Hvad? Nej, jeg ved ikke hvor langt der er til næste toilet, skat... sååå, såååååå - jeg er IKKE sur på dig, skat... jeg kører bare lige bil, ik? Jeg skal altså koncentrere mig, ik lille skat"
...
"Græder du? Ejjjmen, hvorfor skaaat..? Det er okay - vi skal nok finde et toilet til dig"
...
"Nej, jeg kan ikke bare stoppe her nu, skat. Det er motorvejen - det må jeg ikke"
...
"Nej, man må ikke"
....
"NEJ"
...
"Ved du hvad?! NU stopper du eddermanme"
...
"NEJ, Cristine! Jeg stopper ikke fordi du skal tisse for hundredesytten milliard gang. Så må du kraftstejlme tisse, når vi andre tisser - OKAY? Jeg gider ikke mere pis fra dig nu!"
...
"... NEJ, sagde jeg"

(det endte godt)
(efter et par timer...)

fredag den 5. august 2011

Gå ikke glip af weekenden

Jeg sender dig på weekend med smukke toner, smuk lyd, smukke ord og billeder, der heldigvis stadig laves.
God weekend

torsdag den 4. august 2011

En vinder er fundet!

Og hvilken heldig en. Og hvor heldigt at alle jer andre stadig kan få bogen bogen Fra LØNmor til MOMSmor med en rigtig god rabat indtil d. 11/8. Se mere her.

Men nu til vinderen. Min mand Dan (det rimer stadig sært lige meget hvor mange gange jeg siger eller skriver det) har været lykkens pamfilius og mener, at der skal være noget ved at være den sidste, den såkaldte rosin i pølsenden. Derfor er vinderen af denne omgangs fede Give Away:

Nr. 12 Heidi-Æblekinder

Tillykke! Ikke mindst fordi du nu får en ordenligt omgang spark bagi!
Til alle jer andre, både jer, der deltog og jer, der har været forbi og tænkt: Njjaaa... hmmm, måske. Men nej, hvad skulle jeg dog med den (I er en del - indlægget her har været læst igen og igen af mange, mange drømmende og kommende MOMSmøde, fortæller statistikken): Husk - I får den som sagt med rabat indtil d. 11/8!

Men lad sende Heidi-Æblekinder afsted til MOMSmor landet med en klapsalve. Du bliver kontaktet direkte af Vibeke Storm-Frandsen.

onsdag den 3. august 2011

Vind den klogeste E-bog!

Tjek linket!
http://cristinegliese.blogspot.com/2011/08/e-bog-give-away.html
Jeps, jeg bliver ved, lige indtil i morgen, hvor jeg trækker en vinder.

tirsdag den 2. august 2011

mandag den 1. august 2011

E-bog give away

Nu er vi i gang igen. Arbejdet kalder. Pligten viser sig fra sin travle side, og hele Danmark er så småt ved at vågne igen. Og selvom jeg stadig kan dufte røgen fra weekendens bål i haven i mit hår, så kan jeg mærke over det hele, at også jeg er i gang igen. Jeg kan også mærke, at det er ok. Jeg er glad for det jeg laver - det er ok!

Det sidste er faktisk noget, jeg ville ønske, at alle var. Glad for deres arbejde. For vi bruger de fleste af vores vågne timer på netop at arbejde. Tjene til føden, men forhåbentlig også til sjælen.
For at være glad i sit job, ligemeget om det er som lønmodtager eller som selvstændig, handler det om at tage stilling. Og tage ansvar for sit eget liv. Ikke at gide sit arbejde, er det samme som ikke at gide sin hverdag. For selvom det er en kliché, så er hverdagen det, der er mest af.

Og netop tage ansvar og stilling, har min blogveninde Vibeke Storm-Frandsen gjort. Det betød, at hun for et lille års tid siden sprang ud som selvstændig kommunikationskvinde "med foden under eget spisebord", som hun selv udtrykker det.
Jeg siger ikke, at livet som selvstændig er det optimale liv. Gud bevares, om jeg selv turde. Men det som jeg holder af ved Vibeke, er netop, at hun tog stilling, mærkede efter og tog en beslutning, der frigjorde hende fra det arbejde, som tog alt tiden fra dem, hun holder allermest af. Og det til trods for at et budget på 1000 kr. om ugen til en familie på 4 var i vente de første mange måneder.
Det er eddermanme godt gået!

Men ikke nok med, at hun har taget livet by the balls, har hun også en umanerlig trang til at dele hende viden om det selvstændige liv med alle os. Og hvor endnu mere fantastisk er det ikke?

Vibeke har simpelthen begået den E-bog, jeg godt tør sige, er dette efterårs E-bog: "Fra LØNmor til MOMSmor" Den er spækket med alt det, du skal vide, lære og turde, hvis du overvejer livet som selvstændig. Det er 77 sider, fyldt med information om skat, moms, dit og dat og vigtigst af alt, hvordan du træffer beslutningen. Og den synes både Vibeke og jeg, at de fantastiske læsere af denne blog, skal have mulighed for at få fingrene i. Derfor: Skriv en kommentar til dette indlæg og du er med i lodtrækningen om en E-bog, der vil sætte fut i dine tanker om livet som selvstændig.

Jeg trækker lod torsdag d. 4/8.


Bliver du ikke den heldige vinder på torsdag, kan du, fordi du er læser af denne blog, bestille bogen med rabat indtil d. 11/8. Du betaler kun 123,75 kr. inkl. moms indtil d. 11/8 - herefter koster e-bogen 199 kr inkl. moms. Oplys rabatkoden: cristinerabat02, når du bestiller bogen her.

Jeg har læst bogen. Og selvom jeg ikke overvejer livet som selvstændig, så er der guf til de små grå - specielt dem, der roder rundt på på farveskalaen for små grå, der tvinger dig til at se dig selv i øjnene. Og det er ægte guf!

Kærligst fra
Cristine

Ps: Vil du have fixet nu, kan du selvfølgelig bestille bogen med rabat fra nu af og frem til den 11/8.
Pps: Se meget mere til den skønne MOMSmor lige her og her
Ppp: Du kan ikke undvære denne bog, hvis du bare så meget som har tænkt tanken om at blive selvstændig...

Vibeke siger selv om MomsMor.dk

MomsMor.dk er et rum, hvor alle kommende, nystartede og veletablerede momsmødre kan finde inspiration, netværk og ressourcer til et liv med egen succesfuld virksomhed og med børnene i første række. Nogle af momsmødrene kalder MomsMor.dk for et frirum – et pusterum, hvor kriterierne for succes er individuelle og ikke afhænger af, om du tjener 40.000 + om måneden eller har investeret 70 timer om ugen på virksomheden – en meget almindelig opfattelse af livet som iværksætter og selvstændig.

Og om E-bogen fra LØNmor til MOMSmor:

Fra LØNmor til MOMSmor hjælper mødre, der overvejer livet som mor med momsnummer uden at skulle gå på kompromis med behovet for at have tid med sine børn. E-bogen hjælper læseren med at overskue beslutningen og inspirerer til at prioritere et liv med børnene i første række. Den giver et overblik over regnskab, moms, skat og fradrag på et niveau, hvor alle kan følge med. Derudover er der en helt fantastisk bonuspakke med 7 kvinders professionelle råd til livet som nystartet mor med momsnummer.

lørdag den 30. juli 2011

Pik på Fransk

Ja, det må være titlen på mit comeback!

Udover det, så siges det, at ugen, hvor alt sker på nettet, er uge 32 i år. Det er ugen, hvor vi alle lander på vores tastatur igen, ugen hvor vi suges ind i internettes tunge spind, med varme lår foran fjernsynet og et efterår på vej. Uge 32 er ugen, hvor vi alle ses igen. Siges det.

Så indtil der har jeg lidt til dig. For jeg er nemlig på vej tilbage - som overskriften antyder.

Godterne kommer her:
Haribo - det er et smukt liv... som den lækre by-line understreger.
Croco er glad...
Heldigvis er han det i Frankrig, hvor jeg har tilbragt en del af min sommer. Og nej, jeg tog ikke en pose med hjem. Og ja, du har helt ret - Hjalte fik ikke mere slik, den sommer!

Vi ses snart igen - og det kommende halvår byder på meget. Flere godter, mere slik og mere... af det gode.

tirsdag den 5. juli 2011

Jeg holder ferie

Kære alle sammen

Pause. Ferie.

Glæder mig til at se jer igen. Jeg håber, at I er her, når jeg kommer igen efter sommeren.

Pas på jer - og lad være med at være dovne på livet.

Kærligst Cristine

torsdag den 23. juni 2011

Nåmen, du savner mig?

Tak, i lige måde.

Jeg er stille fordi følgende er hørt i og omkring mit liv i den sidste uge.

1: Skaaat... lugter barnevognen af kattepis?
2: Emne linje: Cristine er hjemme med sløj Hjalte - hun er på mobilen
3: moaar, sutti, mig av - (bræklyde)
4: Vejrudsigten: "Det regner"
5: Skaaat... smager du også smør, når du bøvser?

Hvortil, jeg kun kan svare... "ja"...

Over, and really far out.

fredag den 17. juni 2011

2 år, kærlighed og kvinder

Nu er det weekend. Køkkenbordet bugner af varer, der skal laves til mad, kage, bogstavsmåkager, chokoladedrømme, togkage og citronkylling. I gryderne er der hjemmelavet hyldeblomstsaft, og i køleskabet står der en skål med en dej, der koldhæver til i morgen tidlig. Så vi kan få friske morgenboller.
Drengen sover. Uvidende om det fødselsdagsbrag hans mor planlægger for ham. Manden slapper med zap, velvidende om det fødselsdagsbrag hans kone skyder af i de kommende dage.

Kort sagt, så er der skuret godt og grundigt op for husmodergenet. Og det er ok. Jeg nyder det faktisk. Jeg bygger rede i reden. Og jeg må godt. Hjalte bliver 2 år på mandag.

Imens er der kvinder i Saudiarabien, der kører i bil med livet på spil. Fordi de lever som kvinder, der ikke må rejse fra ét sted til et andet, uden en mands tilkendegivelse. Lever som kvinder, der ikke kan få et kørekort, eller få det arbejde de vil.
De tænker ikke på chokoladedrømme og balloner. De bager ikke. De reagerer.

Og mine små hår rejser sig.

Jeg holder normalt meget af kontrasterne her i livet. Men denne her, bliver mit intellekt nød til at lukke ned for. For ellers virker chokoladedrømme, bogstavkager, gaver, sang og balloner mærkværdigt.

Ikke alt behøver være det store billede. Nogle gange er det mere end ok, at hænge sig i detaljen. Min søns fødselsdag er ikke en detalje. Det er mit liv. Eller, skulle jeg hellere sige: det er også mit liv.
For jeg kan ikke være hende, som bager og planlægger dage med balloner, uden at være hende, der også kikker ud. Og bliver rørt af det.

Men når vi er færdige med at holde fødselsdag, spise kage og pakke gaver ud, vil jeg fortsætte livet som mor til Hjalte. Og fortsætte min kamp, for at opdrage et menneske, der kan mere end se ind.

Det er det bedste våben, jeg har. Og det bedste, jeg kan give videre.

Gør en forskel: https://www.facebook.com/Women2Drive?sk=wall

tirsdag den 14. juni 2011

Hammerslag

Indrømmet - jeg er en sucker for boligprogrammer. Har selv lavet et af slagsen - og det gør man kun, hvis man er glad for huse. Min reol bugner af boligblade og jeg rykker tit om, rykker til og rykker ud overalt i huset.
Og lige nu, kører Hammerslag potpourri i baggrunden. Et program som vi alle vist har set, nogen mere end andre. Jeg er, i dette tilfælde nogen, for: er du sindsvag, jeg har set meget Hammerslag!

Men ligeså meget som jeg sluger det i mig, lige så meget undrer jeg mig over vores måder at indrette os på. For vi er jo hyggefolket. Det land i verden, som har allermest hygge på dagsordenen. Vi sluger, æder og fortærer hygge i rå mængder i Danmark - bare ikke der hvor vi bor... eller hvad?
For mage til kønsløse, u-hyggelige, hvide, stramme køkkener og perfekte designer-møbler-stuer, skal man lede længe efter. Det er jo UMULIGT at slå en ærlig prut i de danske hjem. For hvor skal den gå hen? Allerede inden den er sluppet ud, er den kvalt af Herstal, der glimter af Ajax.
Hvor er ungernes hjemmelavede billeder? Hvor er dørkarmen med fars tegnede streger, der viser, hvor meget poden er vokset. Hvor er de der rædsler, vores unger slæber med hjem fra institutionen, som forestiller en påskehare eller et askebæger - nå nej, vi ryger heller ikke mere. Hvor er rækkerne med sko, der alligevel aldrig kan være der, trods utallige IKEA løsninger? Hvor er den plettede sofa? Come on! Fortæl mig, at jeg ikke er den eneste i Danmark med en skide dyr designer sofa  - stinkende be-plettet af bæ, gylp og sen-nattetime-kaffe..?

Men pænt ser det ud. Det gør det da. Det ser bare ofte ikke så beboeligt ud.
Men ok, hvis jeg skulle have besøg af Hammerslag ville jeg virkelig også give den gas på oprydningen. Sådan for alvor gas! Men jeg ville aldrig fjerne alt det, der gør vores hjem til vores. Blandt andet pletterne på sofaen. Eller toilettet, der kun kan skylles ud af professionelle. Eller Hjaltes tegninger, der er i glas og ramme og som vægter mere, end det kunst jeg kan blære mig med at have.

Er det bare mig, eller er det hele en smule u-hyggeligt at se på?

ps. Min sofa er ikke til salg - mere...

lørdag den 11. juni 2011

Derfor fejrer vi pinse

Bare så du ved det, og kan blære dig med det i morgen til pinsefrokosten:

Pinsen er Kirkens fødselsdag. Ligesom Bilka, Netto og de andre har fødseldag, har kirken det også.
Den har fødselsdag, fordi kirken er legemliggørelse af Jesus, som jo bestemte sig skride for et par dage siden - og det er så her, du kan møde ham, hvis du vil. Altså i kirken - ikke her på bloggen. Så det er altså en form for fejring af en helligånd, der tager form i kirken. Sådan cirka.

Og så er der noget med jøderne. Men jeg vil skyde på, at ovenstående er nok viden til at få de andre bespisende gæster ved morgendagens bord, til både at tabe næse om mund af bar' overraskelse over, at der var én i selskabet, der vidste noget pinsen. Eller en helligånd. Eller noget...

God pinse.

Og selv tak.

onsdag den 8. juni 2011

Omtanke i onlinegenbrug

Hvad tænker du, når jeg siger Røde Kors?
Jeg tænker mest på søde, ældre damer i en butik med gammeldags "der-er-nogen-i-butikken" klokke, gråt gulvtæppe og tiden, der gik i stå. Men kun på en enormt befriende, tidslomme-agtig måde.
Jeg er kæmpe fan af den slags butikker og i det hele taget, Røde Kors som organisation, plantet i en nation, der i den grad har behov for at udvise mere næstekærlighed.
Og derfor har det ikke taget mig et splitsekundt at sige ja tak, da Røde Kors spurgte, om jeg ville hjælpe dem med at gøre opmærksom på deres nye webshop. But off' course!

Derfor: Her er den! Onlineworlds danske svar på Mother Teresa, i en saglig, proper og helt igennem godt-skruet-sammen form.

Jeg kan lide det. Jeg er faktisk fan. Hvorfor? Fordi det bare er en skide god ide at:
1) gøre mindre rovdrift på kloden
2) se det smukke i det gamle
3) holde mere af det nye
4) elske sin næste
5) og tro på at der ER muligt at gøre en forskel
Og så selvfølgelig:
6) få styret sin shoppetrang til en billig penge
Og endnu mere vigtig:
7) uden at løfte måsen fra sofaen!

Derfor, smut ind i en fart og tjek alt det lækre ud. Blandt andet denne her, eller denne her og dem her, som jeg personligt er ret lun på, men som desværre er for små...

Så hvad venter vi på? Jeg er i hvert fald i hopla og ved godt, hvad min aften kommer til at gå med...

Røde Kors siger om webshoppen:

[...] Som den eneste webshop i Danmark sælger Røde Kors genbrugstøj, hvor salgsprisen går direkte til en god sag. Og fordi vi sælger det særligt udvalgte tøj på nettet, er det gjort nemt og bekvemt at handle både hverdagstøj og high fashion mærkefund – også uden for åbningstid [...]

[...] Dine penge bliver til hjælp fra Røde Kors - i Danmark - og i andre lande. Og en del af pengene går til at sikre, at vi gør det ordentligt. Derfor går 9 kroner ud af 100 til administration - og omkring 3 kroner bruges på at informere om hjælpen, så du ved, hvad vi laver.
 Takket være midler fra Røde Kors-indsamlingen, private, virksomheder og fonde, salg i vores genbrugsbutikker og her på nettet, hjælper Røde Kors hvert år mennesker ude i verden og herhjemme
[...]

mandag den 6. juni 2011

Projekt: Mand!

OK. Jeg er bagefter. Det er jeg med mange ting, men med dette indlæg, er jeg sådan virkelig bagefter. Det skyldes flere faktorer, men mest, at da debatten om den kastrerede mand blev smidt i offentligheden af Uffe Buchard i marts måned i år, vidste jeg ikke helt, hvor jeg jeg skulle forholde mig. For jeg blev ikke provokeret af ham. Slet ikke. Og slet ikke, som mange andre kvinder blev. Og det har jeg så gået og tykket lidt på.
Det er udmundet i, at jeg vil trodse frygte for en en hordende sort, vred sky af kvinder, der løber i min retning med knyttede næver. Jeg vil vove pelsen og påstå:

Det er os, der i vores trang til at give svar på tiltale, kapper en vigtig del af vores mand.

For vi tror, problemet er Uffe Buchard. En kronbøsse, der vil tilbage til det stigmatiserede forhold, hvor en mand var en mand med et lem, og en kvinde havde bryster i et køkken. Det er jo bare dumt. Det er tåbeligt langt fra den verden, vi lever i - og det er tåbeligt langt fra Uffe Buchard selv.

Der, hvor vi skal se problemet er i det øjeblik, vi hører os selv sige: Min mand kan godt være en mand, selvom han skubber en barnevogn og tager 3 måneders barsel, Uffe. Jeg synes faktisk, at han så er en rigtig mand - netop fordi han gør det, Uffe.
Lige i dét øjeblik, skal vi høre en kaskade af advarselslamper blive kastet i vores retning.
For det er her, den egentlige kastraktion af vores mænd finder sted.

Det var forbavsende få mænd, der blev vrede over den artikel. De fleste jeg kender, trak lidt på smilebåndet og tænkte: tjaa, det har han sgu ret i. Men hey - I don't give a shit.
Imens stod vi, os kvinder, midt på banen og kastede røde kort efter overlæben, Uffe.

Mænd er simpelthen blevet det nye projekt for os. Nu har vi aflivet det moderlige omklamrerende forhold, de sene 90'ere og tidlige nuller dikterede i forældrekulturen. Nu er det mændens tur. Og på samme måde som vi kaster os over pædagoger og lærer, der forsøger at kaste et andet blik på dine børn end dit falkeøje, kaster vi os over en 1½ meter høj kronbøsse med botox i tisseren... Ingen skal kritisere os eller vores projekt. Eller sagt på en anden måde: Lad mit visitkort være i fred! Jeg har selv lavet det! Og det tog lang tid! 

Det er kastraktion i sin rene form. Pakket godt ind i selvstændige kvinder med mening.

Og selvom jeg er bagefter, så ender jeg faktisk med at være enig. Ikke i alt hvad Uffe siger. Men i den debat han rejser, og som jeg tror, var meningen at rejse fra start.
Enten det, eller også er Uffe bare sur over, at han ikke rejser så meget på barnevognsskubbende fædre med latte i hånden...

Se artiklen, der startede det hele her:
http://politiken.dk/debat/ECE1228053/den-unge-far-er-et-kastreret-handyr/

Og læs forøvrigt flere perspektiver her:
http://www.information.dk/265625

mandag den 30. maj 2011

Der er håb!

Jeg ved ikke, hvad jeg helst vil. Men mulighederne er følgende:

1) Hemmeligt forelske mig i en 15-årig dreng
2) Skynde mig at lave en pige, som kan finde denne 15 år ældre modne mand, som vil elske hende resten af livet.
Eller bare:
3) Glæde mig over at der er håb for kærligheden, ægteskabet og troskaben.

Læs, og bliv glad. Også fordi det er fantastisk, når unge mennesker gider.
http://politiken.dk/debat/ECE1295468/i-oedelaegger-boerns-tro-paa-kaerligheden/

Noget om agurker

Og diarré.
Det er mit liv i dag.
Og var det i nat.

Og jeg er nervøs. Hader pludselig agurker. Hader endnu mere producenter, der sløser med opgaven.

Og hader at jeg er blevet hysterisk. Men det er jeg. Ingen vil se sin søn skide sig selv i søvn, bare fordi han har spist... mad.

Det kræver nye tider og jeg starter med at kikke mit køleskab i spejlet og mine vaner i øjnene.

!

lørdag den 28. maj 2011

Se hvad der er lige for

Som oftes ligger den store fortælling i et tomrum. Det tomrum, der opstår, når verden står stille.

I vores øjne har Pat's verden stået stille. I filmen bevæger den sig fremad i et tempo, der er nok til at fylde et helt liv. Og hvis du ikke helt ved, hvad jeg mener, så se filmen. Den er fantastisk. Og bliver gjort på 5 minutter. Det efterlader stor respekt i min optik. Og stor lyst til tomrum.


Piano Pat: Montana Legend from Matthew J. Clark on Vimeo.

Demolering?

Nå men så var det vist at min blog, i et og samme åndedrag, kom til at handle om tissemænd og børneopdragelse.
Og sønner af ludere.

Pænt uheldig blanding.

Og jeg er blevet bedt om at stramme op - af min far. En far, som bruger ord som demolering. I en mail.
Som jeg så kan sidde og google bagefter, fordi jeg i min opdragelse ikke skrev under på, at skulle vide hvad ord af finere fornemmelser betyder.
Men ok. I'm diggin it. Jeg ved det godt. Far, du har ret.

Min blog er pænt forvirrende.

Så der lidt om kager.
Så der lidt om hip hop.
Så der lidt om kønsdele.
Og så der lidt om børn.

Altså: pænt forvirrende. Og underligt. Specielt fordi man ikke engang skal stoppe op og hive ny luft ind, inden man er færdig med at sige det.

Skal jeg dog liiiige spille en "op med paraderne", vil jeg intellektualisere over den og påstå, at det er livets cyklus du/I ser udrullet for jeres øjne på denne blog: mad, fest, sex og re-production. Men lad det ligge.

Jeg demolerer. Jeg nedbryder tidligere tiders shit.

Det betyder, at jeg fra i morgen opstiller reglen: Sig kun noget når du har noget på hjerte.Gør det kort, præcist og med omtanke. Også hvis det handler om 'BIB'. Og med du, mener jeg mig.

Det bliver ikke nemt.

PS: jeg har læst, at man skal sige noget 3 gange, hvis man vil have folk til at huske én. Derfor; hvad husker du bedst fra dette blogindlæg?

Opdatering: Har nu fjernet ordet med p (for dig, der er ny i indlægget, så er det et lille ord på 3 bogstaver, der har sit oprindelessted lige under navlen - på en mand) - det blev måske en smule ekspressivt...

fredag den 27. maj 2011

Warning! Du bliver klogere...

Her er 8 minutters visdom til dig forælder. Inden du kræver kvalitetstid og bekymrer dig om dit barns udvikling, bør du se dette her. Det er kloge ord.

God weekend...

torsdag den 26. maj 2011

Med ærlighed kommer man længst

Og således blev jeg afsløret af mine gæsters søgninger, som ledte til min blog..:

cristine gliese 

cristine gliese blog

cristinegliese.blogspot.com

cristines

cristine blogspot

forarget

grillede kammuslinger 

hader børn 

med ærlighed kommer man længst

mig med briller

ps. dette indlæg, er forresten inspireret/tyvstjålet fra den vidunderlige løber, Maren Uthaug

Pikkemand

Jeg håber, virkelig håber, at det er en mand, der har fået ideen.


Jeg er forelsket...

Tjek det ud: http://piktures.dk/

onsdag den 25. maj 2011

"Slangetæmmer svinger med min helikopter"

Det nedenstående er en tekst som det danske hip hop band, Suspekt, har skrevet. Lavet, indspillet og udgivet.

Jeg hørte det den anden dag i bilen. Og kørte faktisk en smule galt imens.
Det er grimt. Det er beyond "Ho", "fisse", "luder" og "kælling".  Det her det er så beyond, at det bare er grimt.

Jeg kunne nemt, sagtens og uden problemer kaste en analyse ned over Suspekt. Vi kunne bare starte med navnet. Vi kunne gå videre med deres fremtræden (har faktisk være til koncert med dem - en ret fed koncert faktisk), gå videre over i den sadistiske kultur i hip hoppens musik, kultur og sfære. Derefter kunne jeg tale en del om vores moderne kropskultur, pornokultur, ungdomskultur og kultur i det hele taget.
Men jeg tror, det er ligemeget. For det her - det tjener ikke analyse.
Det fortjener en konstatering: det findes. Og det fortjener at vi ved det er der, så vi kan vogte os i mod det.

Os med sønner, skal spidse vores øre. I stedet for at kaste med lilla ble, skal vi skærpe blikket og turde tage snakken, når sønnerne bliver gamle nok til det. Og vigtigst af alt: finde en mand, der kan være en rollemodel, der viser sin søn, hvordan man er en mand.
Ikke en pikkemand.
Men en mand.

Du sir du har en mand men pigeven hvor er han hen



Hjemme i seng eller ude med sit slæng


Og boller rundt på godt og ondt du er for nem


falder du for den og jeg er noget du ik ka glem'


Jeg er en kinky fætter vil du være kinky med mig


Sæd pletter på din pink sweater efter hede nætter


Lad mig knep dig for din skede spjætter


Og min pik hænger ik længer mellem mine lange stænger


Men står ud i vejret som en stangspringer


Jeg er en slangetæmmer svinger min helikopter


Og fuck´dig er hva jeg burde gøre for du har trang til mig


Der er ingen som dig selvom jeg har andre kvinder


Så få en langefinger op i dit skræv


la mig slik dig la mig smæk dig i din røv


og lad os prøve det er forbudt og beskidt


omme bag i den busk så kan du sut på min pik

um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh

Det Spænedene

Du sir at du vil prøve det forbudte pige


Så stik mig en bar røv jeg kan trut i


smæk i din booty


Og slik i din pussy


La mig stik en fed pik i din nuggi


Du ik en groupie bare en god pige der sys Emil kører go stil


Og har set min profil i de beskidte blade


Amatør sektionen med en kæmpe stor pik i din middagsmad


er du træt af alle de væmmelige mennesker


så lad mig komme og værre din hemmelige elsker


jeg ka gi dig det du drømmer og ku tænk dig


strøm eller lænker saml dine fingre


og få dem alle sammen op i dit skræv


la mig smæk dig la mig slik dig i din røv


la os prøve det forbudt og beskidt


omme bag i den busk så kan du sut på min pik

 
um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh


Do Sodo sam  (Søn af alle ludere)

Teksten er fundet her

mandag den 23. maj 2011

Ok - der ER altså en fed blog

Ja, at det skulle komme over mig. Men, når nu man finder noget, der er værd at fortælle videre, så skal man gøre det, ik?
Denne gang er det intet mindre end en enormt husmoderlig blog - om kager. Men nu har jeg siddet og sukket over den i en lille time, og det plejer at betyde, at jeg nok komme igen - tit.
Og så er det skønne billeder...
Ja, i det hele taget, så får mit husmodergen godt medløb her - og denne once in a lifetime thing, skal I ikke snydes for.
Se nu bare her:



Eimen, det er JO pænt.

Selv jeg synes det.
Se mere på: I am baker http://iammommy.typepad.com/i_am_baker/


Og lad mig SÅ høre noget heavy..!

If you want me to remowe the pictures, please let me know: cristineblog@gmail.com

lørdag den 21. maj 2011

Pics

En gammel ven er kommet hjem. Og vi har leget lidt sammen i dag. 

Hvor meget deler du?

Jeg deler alt. Og vil gerne blive ved. Er ikke bange for det. Jeg har intet at skjule. Heldigvis.
Og må jeg så sige; jeg knuselsker amerikanerne - bare engang imellem. Og det til trods for, at dette er en musical... (sagde jeg virkelig det?)

fredag den 20. maj 2011

36 par sko

Jeg har talt mine sko i dag. I par. Det blev til 36 par.

Det kan jeg blive forarget over...

Kan du virkelig blive forarget?

Egentlig er jeg sådan en, der ofte bliver forarget. Mest over mennesker.
Men nogle gange, kan det, der optager andre, ikke optage mig. Det, der får andres pis i kog, får mit til at løbe stille og det som andre rynker på næsen af, skaber de samme rynker hos mig - mine er blot af grin.

Og faktisk vidste jeg ikke om det var pis eller grin, der skulle ramme mig, da jeg så dette her:
Men en ting jeg ikke kunne blive, var forarget.

Slet ikke, når man tager dette i betragtning:

Lægger man de to ting sammen, så synes jeg faktisk, at det går lige op. Og giver god mening.

tirsdag den 17. maj 2011

Øjeblik

Et øjeblik i Brøndbytrøje og strømpebukser. Enhver far, mands og brøndbyfans stjernestund.

mandag den 16. maj 2011

At have noget på hjerte

Hvad vil du gerne fortælle om dig selv? Hvad vil du gerne huskes for?
At du var stor, størst og bedst? I det hele taget, at du var meget bedre end alle de andre?
Eller at du var dygtig til dit arbejde, en god kollega, en kærlig forælder og et godt menneske?

Der var nogen, der glemte at stille REMA 1000 dette spørgsmål, inden de trykkede på ja knappen, på denne kampagne.

fredag den 13. maj 2011

Det er de små ting...

Som disse. Alt andet, det er bare fyld.
God weekend...

Hjælp! Hvorfor sletter blogspot indlæg?

Har mistet indlæg... nogen, der kan hjælpe?

torsdag den 12. maj 2011

Det er en gåde - ihvertfald for mig

Jeg vil gerne lære at hækle. Sådan for alvor. For jeg er faktisk vild med det der hækleri, og alle de fine sager, der kan komme ud af det. Puder, tæpper, tasker og tusindvis af fortryllende ting.
Så det vil jeg gerne lære.

Men der er een ting, jeg ikke forstår ved hækling. Og det nager mig faktisk. For det er en af den slags ting, som man ville ønske, man kunne blive vild med, fordi alle andre tilsyneladende er vilde med det. Og hvem vil ikke gerne være som de andre? Jeg har forsøgt hele livet - aldrig lykkedes, og det kommer heller ikke til at ske denne gang.

Det handler faktisk ikke om, om jeg kan lide det eller ej. For før jeg kan tage stilling til det, så må jeg forstå. Og det gør jeg ikke.

Jeg forstår ikke hæklet mad.

Jamen, nej. Den er simpelthen ikke røget ind på min sluk-tænd-sluk-tænd-sluk-tænd-sluk-tænd lystavle.
Sushi, pølser, brød, pølsebrød, slik, burger, kylling - ja, you name it. Blogland - fantastiske krea blogland er fyldt af det. Det var overalt på Pakhus 16 Markedet og derfor er jeg blevet helt ked af det. For jeg forstår det virkelig ikke. Hvad bruger man det til? Leger man med det? Eller er det til pynt? Og hvis ja, hvor? Altså, både hvor leger man med det og stiller det til pynt? Jeg forstår det ikke.

Men jeg vil rigtig gerne. For I er jo helt skudt i det - alle kreabloggere.

Kan du hjælpe mig? Helt alvorligt. Kan du fortælle mig, hvad der er det sagligørende ved hæklet sushi? Eller en hæklet burger. Er det for alle jer, der har piger, og som leger sushi bar? Og hvis ja, er vi så kommet så vidt, så børn leger sushibar? Se, det ville jeg heller ikke forstå...

onsdag den 11. maj 2011

Der må være en grænse!

Så fik Pia sin grænse. Men ikke flere folk til grænsen.
Så hvem skal passe på Pias grænse? Og hvornår ved hun, hvem der er gået over?

Jeg synes ikke det er underligt, at grænseløse mennesker, søger grænserne. Som Pia gør. Faktisk er det forståeligt. Der står en hel del om det i den Freud bog, jeg læser i af og til. Det er mest noget med at afprøve sine egne grænser hele tiden.
Og noget om at drømme om enorme tissemænd.

Håber Pia ved, i hvilken rækkefølge tingene skal komme.
Vi kan jo ikke have, at hun ligger der og får mareridt... vel?

tirsdag den 10. maj 2011

Molekylesammensætningen ligner lort

Og du vidste slet ikke, at det handler om glas.
Men det er faktisk rigtigt.

Glas´s molekylesammensætning har det med at opføre sig hulter til bulter. Slet ikke som andre ordnede stoffer som jern og metal.

Det giver stof til eftertanke. For man kan se igennem glas. Men ikke igennem jern. Og glas er uordnet. Jern er ordnet.

Og inden at ingenting slet ikke giver mening mere, så tænk lige tanken: Hvis det du ser igennem, er uordnet, men det du ikke kan se igennem, er ordnet - hvad kikker du så egentlig på?

Hellere uorden og udsigt, end lukket orden.

Jeg har lige set For lækker til Love. Det må være derfor.

mandag den 9. maj 2011

Hvilket dyr er mors dag?

Der findes jo et dyr til alle helligdage eller et stykke mad. Eller en fed engel. Den har fået Valentines Day. Ovenikøbet med et mordvåben, som tro væbner. Tænk lige over den.

Julen har hjorte og rensdyr. Og kogler med huer.
Påsken har får og lam.
Fastelavn har en kat.
Bededag har en varm hvede.
Lucia dag har fået et brød.

Men hvad ville MOrs Dag have?
En ko? Ej, det er for oplagt.
En hval? Jeps, hvis du vil dø samtidig - smertefuldt... måske under tortur.
En hveps? Jo, vi nærmer os. Stikkende, smertefuldt og innoverende hidsig.
Nej, jeg tænker mere på en hund. En bullterrier. Med øjne, der popper, når den gør.
Eller en Candiru (og gør dig selv den tjeneste, at læs nærmere på linket)

Hvad ville man spise?
Cupscakes? Tja, hvorfor ikke?

Ja, det var bare en tanke.
Min er vel lige så sigende som en dusk til 150 kr...

Men NU handler det om...

Ikke at genoplivningen af min blog bliver til en modeblog, men: Moustache sandaler! Hvem vil ikke eje dem? En sko med skæg.

M Å H A V E!


Beklager den ringe billedkvalitet. Se mere her: http://shop.lolaramona.com/product.asp?product=1393


Dette indlæg handler ikke om...

Det er lang tid siden. Altså, det handler det ikke om, men det ER lang tid siden. Hurra for, at I stadig er her.
Jeg har været en smule ved siden af mig selv det sidste lange stykke tid. På alle måder, i alle ender og på alle kanter og leder og omvendt igen.

Men nu er jeg her. Og når man nu sådan skal starte op igen med at blogge, og det skal jeg, for jeg savner det, så er det passende at fortælle en masse om, hvad man ikke vil skrive om. Ik? Og hvorfor det er passende, ved jeg ikke - men hang ind there; jeg er lidt rusten.
Men! Det kommer ikke til at handle om følgende:

- At jeg ikke var til Roger Waters koncert i weekenden
- At når jeg hører Pink Floyd og Roger Waters, altid tænker på min bror og min far, der sidder i hver deres sofa og hører The Wall. Højt. Den ene med lukkede øjne, den anden i tårer
- det kommer heller ikke til at handle om, at når de sad der, sad jeg lige ved siden af og kikkede på dem, måbende, fascineret og meget uforstående overfor kuldegysninger. Alt jeg vidste om kuldegysninger, var at de var rare.
- og derfor kommer det til at handle meget lidt om, hvor meget jeg er ærgerlig over at jeg ikke var til Roger Waters koncert
- så det gider jeg ikke tale mere om
- nu er den lig´som lukket, ik?
- ...
- men derudover, har jeg alligevel haft en, på alle måder, smuk weekend. Med tryk på smuk og med stort behov for lige netop det. Det var dejligt, opløftende og alt hvad hjertet kunne begære
- altså, lige bortset fra den der koncert, jeg ikke var til
- men det er et overstået kapitel nu

Men det kommer til at handle om alt det, vi har for lidt af. Men som der er nok af, hvis vi gider at se efter.
Hjerterum.
Og så vil jeg vælge at overhøre intellektuelle frispark, der kalder det for kvindelig bavlevavle.
For vi mangler det, men kun fordi vi ikke kan se det.
Men det er der.

Lov mig at kikke efter det. Med start fra i morgen. Jeg ved det er der derude. Jeg oplevede det selv i weekenden. Og det er ikke til at tage fejl af - man bliver grundglad

Lidt ligesom man ville være blevet, hvis man nu var til den der Roger Waters koncert.

som har fået åndsvagt mange stjerner i alle aviser.

.. Super...

lørdag den 30. april 2011

Grundglad og kuldegysninger

Begge dele kan man heldigvis stadig få af at se TV. DR 2 sendte i aften Tema Lørdag om 90´ernes musik.

Mine 90´er. Min musik. Min ungdom. Mine Dr. Martens. Mine kærester med langt hår. Mine joints. Mine krone øl. Mine hullede busker. Mine skovmandsskjorter. Mine smykker af kokosskal. Mine batik gamager. Mine fester. Mine festivaller. Mine venner.

Min vrede. Min utilpassethed. Min diskomfort i Strøby Ladeplads/Køge. Der hvor jeg ikke hørte hjemme, og aldrig kommer til det. Mit oprør. Min selvstændighed.
Mit liv.

Det er mine 90´er. Og jeg elsker dem. Jeg skylder dem alt og mere til. Jeg skylder mine gamle venner alt. Alle vores fester. Vores forsider på lokal pressen: "Strandsvin i Strøby Egede". Min første forside - intet under jeg blev aktivist og senere, kommunikationsaktivist. Livet hænger alligevel sammen.
Men også vores festivaller. I rus, røg og musik. Hvor vi ikke var gamle, men hvor vi passede på hinanden. Fordi vi var en gruppe, der passede sammen. Og når man havde oplevet ikke at passe ind, så passede man på dem, man passede sammen med. Sådan passer tingene sammen.

De bor, trods afstand, stadig i mit hjerte - altså uden pis, ik?

Det var mit Grunge og jeg er sindsyg stolt af, at have delt det med alle jer andre batikhoveder!

Tab, tab, tab

Er der nogen, der kan mærke at jeg er total åndsbollet fraværende doven?

Yes?

Me too - og det er ret så irriterende, for hvis nu jeg ikke var det, ville jeg skrive om følgende:

- Designerbørn
- Familiebranding
- Royale brølloppser
- Det duepar, der hakker udeforan mit vindue lige nu
- Muffinsforme - et indlæg der ville udmunde sig i, hvor tarveligt det er, at have fødselsdag d. 25. december
- og min elskede veninde, der, efter en del forsøg - endelig er gravid og venter den smukkeste lille baby

Men eftersom det eneste jeg kan bedrive i øjeblikket, er at læse faglitteratur og kloge mig på ting i det virkelige liv, jeg ikke aner en hatfis om, så kommer der ikke en disse ud af tasterne...

Det er tanken, der tæller ik?

tirsdag den 26. april 2011

Påske, druk og dildoer

Påskens betydning, taget i betragtning, kalder på ingen måder på overskriften til dette indlæg. Men ikke destomindre så var det mere eller mindre, indholdet i min påskeferie. Eller - det overskyggede i hvert fald en stor del af min påskeferie. Og hvordan kan en ting som en dildo, der trods alt har en relativ lille størrelse, betyde så meget? Det kan den/dem/de, hvis man ufrivilligt bliver indlagt til et dildoparty!
Og det blev jeg - placeret til en 40 års fødselsdag med 30 inviterede kvinder, ved bord nummer 2, højre side i midten - altså der, hvor man ikke kunne løbe skrigende bort. Der sad jeg, med denne bestillingsseddel i hånden og anede virkelig ikke, hvor jeg skulle kikke hen. For ind kom Mie - søde Mie, uden tvivl. Fra Slagelse - helt sikkert uden tvivl, med hendes 3 rejsekufferter med alskens sex-vidundermidler, cremer og udefinerbare tingester, i klædt (altså legetøjet) i lyserød latex og som små søde sommerfugle med søde vinger, der vibrerede ved tanken om et AA batteri.
Der sad jeg  - stadig fastklemt - og anede virkelig ikke, hvor jeg skulle se hen. For jeg kunne ikke se på Mie, der 10 minutter inde i hendes party, havde røde pletter på halsen af varmen og hendes tapre forsøg på at råbe 30 kvinder med champagne i blodet, op. Og hun gjorde det godt - i hvert fald så godt hun kunne.
For hvad gør man, når man er 25 år, og tror man kan fortælle kvinder på 35 + (jeg var vist den yngste med mine 32 and counting) om sex, og om hvordan de stimulerer manden derhjemme på en måde, så han er lang tid om at komme? Hvad gør man, når man står det med alle sine talenter - se her:
... og den eneste kommentar man får på sine talenter er: "ER man interesseret i, at han er lang tid om at komme?"
Hvad gør man? Ja, Mie gjorde ikke så meget andet end at strække hendes arme, med hver deres dildo i enden, endnu højere op i luften og sige: " Jeg har også de her med - de kan stimulere dit G-punkt" fordi Mie troede at alle, der har født, HAR fundet deres G punkt...

Men Mie ved ikke, at kvinder på 30 + som regel ikke er interesseret i, at deres mand er lang tid om at komme. Mie ved det ikke, for Mie er 25 år og endnu barnløs, sovende-igennem-natten, sexlysten på livet og slet slet slet ikke ligeså træt som mødre på 30 +. Derfor ved Mie ikke, at det ikke er fedt, at sidde der ved bord nummer 2, i midten, hvor man ikke kan slippe væk, i sin nye kjole man endelig kunne passe, med de fede sko, der ikke klemmer pga. vand i benene, iført mormor trusser, der holder maven på plads og med champagne i blodet og høre om dildoer med sommerfugle og røre ved latex og forsøge at mærke varmen fra en creme, der stinker af klistrede lagner, når man egentlig bare ville danse og drikke... og gerne i en god blanding. Helst hele natten.
Mie ved det ikke - og gudske tak og lov for det, for ellers var hun aldrig kommet.

Men jeg ved det, og derfor synes jeg, det er så umanerlig uinteressant.

Men festen var god; den var faktisk fantastisk. Champagnen var af den rigtige slags, sprutten blev indtaget i rå mængder og Jesus var lagt på hylden - i hvert fald indtil næste morgen, hvor jeg bad om at få et nyt hoved. Et uden tømmermænd og med væsentlig færre billeder af dildoer og penisringe på nethinden.
Bønnerne blev ikke hørt. De havde travlt i kirken.

Men påsken taget i betragtning, har jeg vist en stort sort plet på skyldnerlisten hos ham der, Gud og Søn.

tirsdag den 19. april 2011

Og her kommer vinderen....

Jeps, vinderen blev faktisk fundet i går - og jeg ved godt jeg er sen på den, men et barn og en veninde, der er gravid (hvilket du også vil komme til at høre meget mere om) kom "i vejen". Men forarbejdet blev lavet - det skulle bare på bloggen. Og det gik rigtigt for sig og alt det der. Se selv her:



Alle navnene er skrevet og klippet ud - der var mange og tak for det!
Jeg er altså helt rørt faktisk...


 
Og jeg havde lukkede øjne... og morgenhår, selvom vi var godt inde i eftermiddagen



Og vinderen...

Derfor:

TILLYKKE TIL VIBEKE STORM FRANDSEN

Følg forresten Vibekes rigtig gode blog og hendes liv som Momsmor - der er en hel del at lære, fra en skarp kvinde.

Så Vibeke - smæk mig din adresse på cristineblog@gmail.com, så får du straks en pakke - måske inden påske, ellers så til bagefter...
Og til alle jer andre:
Jeg er så glad for at I er her. Jeg håber I vil nyde mine ord! Glæder mig til at følge med hos alle jer!

KH C

Jeg HAR husket at piske mig selv

Men jeg nåede bare ikke at skrive indlægget om hvem, der har vundet min Give Away i går... Familielivet ramte mig - og I ved nok, hvad jeg mener.
Men vinderen er fundet og ligger hjemme på en fin seddel på mit spisebord... Men I må liiiige vente med svaret til jeg kommer hjem og får knipset billeder. Lige nu er jeg på job nemlig.

Men TAK til alle, der har deltaget - jeg er ret så overvældet over jeres interesse. Og VELKOMMEN af hjertet til alle de nye skønne ansigter.

KH C, der udløser spændingen når jobbet er overstået...

søndag den 17. april 2011

Husk min Kähler Give Away og så lidt om fårelort

Og mens du gør det, fortæller jeg lidt om min weekend.

- Jeg så ingen køer. June fortæller om hendes oplevelse i Ilse Jackobsen helvede lige her
- Jeg så tilgængelig påskelam. På en gårdbutik, hvor kun jeg og Hjalte var - alene sammen med gårdmutter og en hel stald fuld af påskelam. Nogen fra i går morges, andre en måned gamle. Alle søde og meget nysgerrige - specielt efter små barnefingre og næser.
- I samme forbindelse, spiste Hjalte nok ca. 1 hel fårelort under hele besøget
- I den forbindelse vil den kommende uge bestå af ekstra meget af holden øje med Hjaltes afføring, og evt. spoleorme og deslige.
- Hygge i venners have, med urimelige børn og massere af grin
- Lækker tid med manden - der hvor man ser hinanden i øjnene på den der måde, I ved..!
- Indkøb af flybilletter og feriedrømme

Jeg napper gerne en mere i samme tegn, dog uden fårelort...
... og dog...

Din mandag kan forresten blive ret meget bedre, hvis du vinder denne her

Det var det med de der køer

Dem skulle vi jo have set i dag. Men selvom jeg bor på landet, i forstadsidyllen, med naboer, buskbum og højbed, så orker jeg ikke. Orker ikke at stå der, med det hele halve Fyn, på en gård, der garanteret stinker af lort, fordi den er SÅÅÅ himmelråbende økologisk. Orker ikke at stå og se på dyr, og lades som om at det er helt ok, at de vælger at slippe dyrene løs klokken 12.00, hvor alle børn på 3 minus sover til middag. Og orker ikke at stå i kø til en traktor med en søvnig dreng, der hader alle omkring sig - specielt sin mor.

Bare fordi, du landmand - og tilsyneladende hele Fyn, har en tendens til at stå op klokken 06.00 (min dreng inkl.) så er det ikke ensbetydende med, at det ikke bider en (læs: mig) i røven resten af dagen - startende sådan ca. klokken 06.15, vel?! Hvilket gør mit humør, klokken 12.00, til alt andet en smilende og imødekommende overfor en flok forvirrede, hormon fyldte, yverlignende dyr, der kåde hopper på en... EN MARK.

Ej, landbrug - det er fanme dårlig timet, mand!

fredag den 15. april 2011

Ikke at det du gør, ikke er godt nok...

... måtte jeg sige til mig selv, da jeg hørte radio i morges.
Men der er bare nogen, der gør det ekstra godt.
Som foreksempel en sprognørd her i DK, der har sat sig for at oversætte det Sydsudanske sprog, Denka. Et sprog, som aldrig er blevet nedfældet, fordi det simpelthen er for svært for den hvide mand at forstå. Alle vokaler på Denka, kan udtales på 18 forskellige måder afhængigt at luft på vokalen, benævnelse og tryk.

Og det har, af forståelige årsager, været for svært at nedfælde. Indtil nu. For nu er det nedskrevet. Med sit eget alfabet, for med 18 forskellige tryk og lyde på SÅ mange forskellige vokaler, så løber man hurtigt tør i sin ABC. Og nedfældet af en dansker ovenikøbet. Som ikke engang selv forstår det helt, endnu. Og hvorfor? Jo, såmænd bare fordi at det dermed bliver muligt for Sydsudanerne at få en uddannelse...

Bare sådan... fordi han tænkte det nok var smart.

R E S P E K T

torsdag den 14. april 2011

Barnedåb og konger uden seler

Er jeg den eneste, der synes det er lidt underligt, at de eneste, der må køre med baby´er i armen, i en bil, uden sele, er de kongelige?

Har lige set et sammendrag, og det eneste, der kunne få blodet til at pumpe i min krop var da jeg så Frederik og Mary indtræde i en bil, med to børn, sætte sig ind og køre. Vel og mærke, med de små i armen.

Ja, ja, der er PET folk overalt. Og nej, ingen kommer i nærheden af den bil, og ja, det er de kongelige og bla blaha blahuhatadarrh. I don´t give a shit.
Sæt de babyer i en babystol, tag en sele på og opfør jer ordenligt - hvis I stadig vil have alle de millioner på baggund af, at I er et forbillede for danskere og Danmark...

Og hvorfor er der INGEN journalister, der spørger til det? "Nu skal I se, hvordan det så ud, da de gik ombord i bådene..." er det sidste jeg hørte inden jeg slukkede...

Det´ for meget!

onsdag den 13. april 2011

Et indlæg, der fortjener din opmærksomhed!

Heldigvis faldt jeg over dette indlæg hos Onkel Anne, hvis man kan sige det sådan. For allerhelst, ville jeg ønske det aldrig var sket. Men det er sket, og det skal vi alle sammen gøre noget ved. Julia Lahme har også bragt indlægget og jeg har også fået lov af Anne. Jo flere, der viser, at dette kan ske - jo flere stemmer kan vi samle mod racisme.
Indlægget kommer fra Anne Thomsen, som har bloggen "Fra vand til Vin". Hun er mor til en skøn dreng - Samuel, der er hentet i Sydafrika og den anden dag oplevede hun dette, som hun heldigvis valgte at dele med os.
Jeg græd, da jeg læste det...

Racisme i fuld dagslys

Jeg har dimlet frem og tilbage om hvorvidt jeg skulle dele nedenstående med jer. Men den politiske filosof Edmund Burke er kendt for at have skrevet, at "The only thing necessary for evil to triumph os for good people to do nothing." Om jeg er et godt menneske, ved jeg ikke, men jeg ved, at jeg ikke vil, det onde skal triumfere. Så her kommer det:
Som du vil vide, hvis du har været besøg før, er jeg mor til Samuel, som er født i Sydafrika. Igår var det mig, der hentede ham fra vuggestuen. Vi havde købt is, vi skulle spise i haven og småsnakkede som på en almindelig tur hjem, da der fra bilkøen ved siden af os, pludselig blev råbt temmelig højt.
En ung mand hang med overkroppen ud af vinduet på den bil, han var passager i og pegede hen på os. "Se den der" råbte han. "Der er også én." Han retter så henvendelse til mig, der fuldstændigt paf går i stå midt på fortovet, da han siger: "Hvad er det for én, du har der? Er det en hun eller en han?"Min mund kan ingenting og det er som om, min hjerne har svært ved at absorbere meningen med det, han siger. Jeg hører ordene, men meningen trænger lissom ikke igennem.


Jeg vågner op ved, at en banan lander foran os, ledsaget af beskeden om, at "Den kan du jo give til din abekat."


Her slår mit høje uddannelsesniveau, mine forældres rummelige opdragelse samt min kristne grundholdning så til, og jeg giver ham f... fingeren, og begynder at gå. Imens regner en mængde meget lidt flatterende ord om kvindekønnet ned over mig. (Det pæneste var smatso)
10 skridt senere går det op for mig, at jeg skal have fat i nummerpladen. Men da er lyset skiftet til grønt, og de er kørt,
Det var så voldsomt grænseoverskridende, at jeg var ved siden af mig selv resten af eftermiddagen. At jeg blev svinet til er én ting. Men at mit 2årige barn bliver angrebet af en voksen mand er for meget. Grunden til angrebet er mig så forkastelig, at jeg har haft en syg fornemmelse i maven, når jeg har tænkt for meget over det.

Hvor er det små mennesker, der er så bange, at angreb er den eneste mulighed. Ovenikøbet angreb på et lille barn, der ingen mulighed har for at passe på sig selv endsige forstå, hvad det handler om.


At blive antastet og udstillet på den måde er ydmygende; det peger én ud, som anderledes og leder derfor let til følelser af skam. Når jeg, en voksen lyserød kvinde med et lille barn, kan blive passet op på den måde en helt almindelig eftermiddag midt i en fredelig by - hvad oplever unge mænd og piger med mørk hud så? Hvad hører kvinder i tørklæde eller voksne mænd af afrikansk eller arabisk afstamning?
En veninde hjalp mig med at gå til politiet i dag. Hændelsen er anmeldt, og bliver behandlet efter en paragraf om racisme. Betjenten, jeg talte med, havde aldrig før hørt tale om, at små børn er mål for racisme. Men spørgsmålet er jo, om det er første gang det sker, eller om andre bare ikke har anmeldt det. Det eneste, der skal til for, at ingen ved den slags sker er, at vi ikke siger noget. Det sidste den slags truende adfærd skal få os til er, at lade os isolere!
 
Læs indlægget her og læg en opmundrende kommentar til Anne - og specielt Samuel.
 
Mange hilsner
Cristine

tirsdag den 12. april 2011

Lygtehash...

På en dag hvor der er 3 mennesker, der er stillet for en domstol på grund af handel med 1 ton hash, ser man dette i Odenses gadebillede:

Og det synes jeg eddermanme er humor!
Hurra, for de hætteklædte drengerøve, der, i nattens mulm og mørke, har iklædt byens trafiklys med disse "klistermærker".
Og nej, jeg ryger ikke hash - men derfor kan jeg stadig godt få grineren på...

mandag den 11. april 2011

Kähler Give Away!

I dag har jeg fødselsdag. Eller det vil sige: Min blog har fødselsdag. 1 år! 1 helt, og alligevel, lille bitte år.

Det vil sige følgende:
- Det er 1 år siden, at jeg startede med at skrive. Indtil der, var det bare en drøm
- Det er 1 år siden, at jeg fandt ud af, hvad jeg skulle bruge resten af mit liv på
- Det er 1 år siden, at mit liv gav mening, andre steder end når jeg kikkede min søn og mand i øjnene

Så derfor: hurra! JEG har fødselsdag!

Og det udløser... Taaadaaaharhar: En Give Away, med alle de strings attached, som man kan finde.

Masser af lækkerier: En notesbog til dine søde tanker, sød chokolade til søde drømme, en nøglering - måske til nøglen til hjertet? Sød te, lyserøde fyrfadsstager og økoslik til din søde tand.
Det vil sige:
1 lod: 1 kommentar
2 lodder: 1 kommentar + fast læser
3 lodder: 1 kommentar, fast læser + link med billede til denne lille fine Give Away.

Jeps! Fordi, når jeg har fødselsdag, så skal jeg (også) have "gaver".
Og så til præmien:

Brug gerne billede til at linke til denne
Give Away

Kähler fyrfadsstager fordi.. ja, fordi jeg elsker Kähler! Oveni hatten er der en masse tøsede ting, som du kan nyde mens du sidder ved stearinlysets skær og måske blogger?

Jeg håber du vil være med, og også spreder ordet for mig.

Hurra til mig, ik?!

Husk, at skriv hvor mange lodder du deltager med. Og hvis du ikke har en blog, så huske lige mail adresse og så´n.

Vinderen trækkes om en uge - mandag den 18. april!

søndag den 10. april 2011

Dagen, da de ældre kom på banen

Eller måske: Dagen, hvor jeg opdagede at de ældre er på banen - og måske allerede havde været det i lang tid?

For det er jo ikke sådan, at jeg går mener, at når man rammer de 60+, så er man færdig. Men fordi jeg selv roder rundt i 30+, har jeg ikke så meget føling med, hvad der sker på ældremarkedet, hvis jeg må tillade mig at kalde det for sådan.

Men min morgenavis var et levende bevis på, at de ældre i høj grad stadig er her. Heldigvis i en form, der indgyder til mere respekt end til dem, der har bestemt sig for at et langt liv med kærlighed, sorg og lykke er bedst tjent med en erstatning hvor en plads i bussen og en Karen Wolf småkage, er det bedst mulige, man kan opnå...
For de 3 "gamle" som min morgenavis havde uafhængige interviews med - de har eddermanme nosser!

Den første fordi han har formået at bruge iPhone og iPad i en version, der skyder langt over 4.0.
Se udstillingen på Louisiana frem til d. 28.8 - I know I will!
"Billeder er magt" siger den 73-årige David Hockney, der har kastet sig over at "male" sine billeder elektronisk. Lige nu udstiller han dem på Louisiana, på skærme, direkte koblet op til hans iPhone og iPad, hvilket betyder, at udstillingen vil ændre sig i takt med, at David Hockney sender nye billeder... Nemlig!
Og hvis vi tror, det "bare" er en gammel mand, der sidder og sender billeder, fordi han har lært det af sine børnebørn, så tro om. Provokationen vælter ud over rammerne... hvis man kan se den for skyklapperne.
Og det sker alt i mens, at alverdens medier er fyldt med halvdårlige billeder skudt i iPhone Hipstamatic, for at give verden et retro look... Og så er 73-årige gamle mænd ved at male fremtiden for os.
Nej du, vi har vist lidt at komme efter på den front.
Godt gået, du gamle!

Den næste er en kendt og elsket kvinde, i mit hjerte i hvert fald. Nu er hun på banen igen. Kirsten Thorup, med en bog, der historien igennem, spørger: Kan vi holde vores rigdom ud?
Kan vi?
Prøv lige at se, hvor smuk hun er! "Nuff said, aiiing!"

Og den sidste, er også alderspræsidenten, men måske den af de 3, der har allermest berettigelse på toppen af poppen. Med sine 93 år, har den tidligere fransk-tyske diplomat, Stéphane Hessel begået en bog, der har formået at lægge det franske bogmarked ned og i den sammenhæng, blive fortaler for unge mennesker - nu også verden over. Bogen er på 29 sider - mere behøves ikke, og hedder: "Indignez-vous" oversat til dansk: "Gør Oprør".
Køb bogen her
Ud over at have kæmpet under 2. verdenskrig, har han levet et langt politisk liv, hvor han har kæmpet for social retfærdighed og ligevægt i vores verdenssamfund. Han hylder det, der sker i Mellemøsten og har måtte høre på at blive kaldt antisemit, til trods for at hans far var jødisk, og at han selv har siddet i en nazistisk koncentrationslejr. Blot fordi han har fortalt israelerne at vold altså avler vold... Hvis de skulle have glemt det i mellemtiden.

Og så sidder jeg her. I mit parcelhus og bekymre mig om, om cheferne kan lide mig, hvordan jeg skal lave mad med glaskål og filosoferer over cupcakes...

Shit, det er for meget - eller i hvert fald for lidt, for min generation.

lørdag den 9. april 2011

Vi tager det første skridt...

De sidste par dage, uger og måneder, er der sket noget. Jeg synes, jeg ser en sammenhæng.

Det hele startede i mellemøsten for nogle måneder siden. En ung mand i Tunesien begik selvmord i demokratiets tegn og startede en flodbølge af oprør imod diktaturet. Et diktatur, ingen kan være uenig i, har fået lov til at herske i al for mange år.

Der sker det, at mennesker ikke vil finde sig i at blive holdt nede.

I en helt anden del af verden, havde en bestemt TV serie, fra det store moderland, lagt lande øde og døde hen i den bedste sengetid. Vi flokkedes om TV´et for at sluge hovmod, griskhed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og dovenskab og nå, ja - RØG! Og vi gør det råt. Moden, medieverdenen, de unge, de gamle og de grå kikker langt efter Mad Men og industrien er stor omkring serien: Mad Men... som om der aldrig havde været andet at se (hvilket der i øvrigt ikke har)

Der sker det, at mennesker dyrker de 7 dødssynder - oprøret mod Gud.

Og så til noget, som vi alle sammen er bekendt med. Butikker skyder op i hovedstaden, folk står i kø, kvinder kan gøre det til deres levebrød. Pludselig kender vi alle ord som fondant, ising og topping: Cupcakes. En lille kage med stor magt. Kvinder over hele landet spiser, bager og tænker cupcakes i en så stor grad, at det til tider, kan virke en anelse overdrevet. For come on - det er jo bare en kage... eller er det nu også det?

For selvom min sammenligning med en ung mand, der begår selvmord i demokratiets tegn, os, der dyrker en TV-serie, der dybest set er skrevet over de 7 dødssynder og kvinder, der kaster sig frådende over cupcakes og dyrker det som om det var en ny religion, måske kan virke en anelse søgt, så mener jeg alligevel, at der er en sammenhæng:

Vi gider ikke mere. Vi vil være frie. Og vi vil have een religion: Friheden til selv at vælge.

Men vi er spundet ind i politiske magtkampe, idol og gudsdyrkelse, der hylder det smukke, det rene, det sunde og det perfekte.Vi har i årevis lyttet til sundhedsguder, der har prædiket ingen røg, ingen druk og ingen fedt. Og vi er trætte af det. Vi gør oprør. I den alvorlige, og langt mere seriøse ende, begår folk selvmord i frihedens tegn. I vores del af verden, er vores oprør at sætte os foran TV´et, se serier og æde kage. Kvinder finder på den måde, en undskyldning for at nyde livet lidt igen. Smile i maven, uden det koster en løftet pegefinger.
Kort sagt: "Jeg æder min kage som jeg vil, når jeg vil og fanme ikke mens jeg også spiser agurk, får en tarmrensning og detoxer mit liv. Kom igen, når du vil lære mig at kende."
Kan du se sammenhængen? Også selvom den har vidt forskellig alvorlig karakter?

Misforstå mig ikke - der er langt fra Tunesien til en Cupcake. Sammenhæng er, at også vi, på vores breddegrader, er nået et mæthedspunkt.
I Vestens verden, higer vi efter en erstatning for Gud (som er stendød i vores bevisthed). Alligevel har vi underlagt os normer og regler for, hvordan vi skal leve vores liv, bare fra en anden Gud - eks.: Sundhed. For mennesket har svært ved at leve uden Gud - vi kalder ham bare noget andet, afhængigt af hvilken verden, vi lever i.
I Mellemøsten er det en anden sag - diktatur er ikke valgfrit, men oprøret må angiveligt også komme - ligesom vi er vidner til nu.

I Vesten er vi blevet suget ind i en industri, der hele tiden dunker os i hovedet og aldrig fortæller os, at vi gør det godt nok. Jeg mener rent faktisk at sundhedsdyrkelse, gudedyrkelse og detox your life er langt mere sundhedsskadelitg end røg, fedt og hor. Og selvom vi, i Vesten, lever i et demokrati, kaster vi os nådesløst ind i diktaturens sundhedstegn og underlægger os selv regler som er menneskeligt uopnåeligt i sidste ende. Og det må på et tidspunkt kalde på en modstand.
Og jeg ser modstanden. Også selvom den hedder Cupcake og "Mad Men".

Og jeg er slet ikke så bange for det, eller sur på det. For jeg tror, det er det første spæde skridt  i mod noget, der tjener et højere formål.

I samme forbindelse så se indslaget her og køb pladen!