søndag den 30. januar 2011

Der kan ikke være en eneste dråbe mere

For bægeret er fyldt. Altså op.
Men ikke med rod og alt sådan noget stress og den slags - men med en virvar af alt muligt blandet...

Jeg har været sammen med damer af den fineste klasse, fået ørene fyldt af deres fine snak og sovet ovenpå det alt sammen og tænkt, at jeg gerne vil have mere.

Og så har jeg sagt på gensyn.
Til min bror, som snart rejser i krig. Han lover at komme igen og jeg har aldrig været bange for at tro på ham. Jeg var en stor lillesøster. Jeg græd ikke - ikke før jeg kom ud i bilen og ikke før jeg havde sagt: jeg kan jo ikke gøre noget alligevel... det er rigtigt. Han tager afsted.

Så derfor; er der en der kommer med en dråbe mere, så kan jeg ikke rumme det. Så løber jeg altså over, i en strøm af gode og angstfyldte tåre.

Jeg glæder mig faktisk til i morgen...

11 kommentarer:

Julia Hausfrau sagde ...

Åh, det lyder på én gang helt fantastisk, og helt forfærdeligt. Hvor må det være svært at sende sin bror i krig...Sejt af dig, at holde på tårerne til du sad i bilen. Du får lige et kram.

Cristine sagde ...

Tak julia! Mange tak!

AB sagde ...

...også et varmt kram herfra!

Cristine sagde ...

Og jeg kan mærke det, tak AB!

Carla sagde ...

Jeg håber, jeg ville være ligeså tapper, hvis min bror tog af sted. Sejt!

:) C

Onkel Anne sagde ...

Ja jeg hyler bare ved tanken!
Men min bror har kæmpet en anden kamp, som han efter to år vandt. Nemlig kampen mod canceren. Måske derfor jeg er totalt følsom. Sender dig kys og kram

Og så vil jeg gerne høre mere om de damer der?

Fru Z sagde ...

Åh, damn. Min papbror har været afsted flere gange. Jeg kender godt uroen. Men flot at du kunne være stærk og sej. Det har han nok også brug for. Kram til dig!

Æblekinder sagde ...

Knus og kram herfra!

M sagde ...

Puha, det er altså grove løjer Cristine! Ret imponerende at du kunne udskyde gråden! Sej søster! Masser af gode tanker fra M

Kolorista sagde ...

Også tanker herfra - lyder stærkt og hårdt på samme tid! kram fra Lisbeth

hverdagsmaden sagde ...

Godt gået! Sidste gang jeg sendte min mand i krig, var jeg noget betænkelig ved at skulle have svigermor med i lufthavnen, hvis hun nu stortudede. Jeg holdt tårene tilbage indtil jeg vendte mig om og gik mod bilen. Og så stortudede jeg og svigermor måtte trøste MIG hele vejen hjem.