tirsdag den 25. januar 2011

HJÆLP MIG!

Okay, jeg fornemmer en tendens. Ikke sådan en fremtidstendens, men snarer en, der har været her i mange år. Måske endda altid?
Jinx - siger det dig noget? Hvis du er forældre - specielt en mor med håret i postkassen eller en far med jernmangel (fik du den?) - så ved du, hvad jeg taler om.

For jer lykkelig uvidne så kommer her en forklaring på jinx:
Det engelske jinx refererer til en forbandelse. Ordet jinx eksisterer ikke på dansk og optræder ikke i den danske retskrivnings ordbog. At kaste en "Jinx" (eng. to jinx), evt. på nogen, er at forbande (som i overtro) eller forhekse. En person eller et objekt kan også betragtes som en "Jinx" og så tales der om noget der bringer uheld (ulykkesfugl) [...]

Det er vores alle sammens Wikipedia der er den opklarende kilde

Du er garanteret allerede god til engelsk, og vidste garanteret allerede alt dette. Men med mindre du har stået med vom, bryster, hår, snotnæse, arm, fod, kærligheden, øllebrødet, kolikken, bekymringen, sejrene, de sejre der ikke blev til noget, skilsmissen og alt det andet vidunderlige der også følger med forældreskabet, så misser du pointen. Derfor får du nu en forklaring.
Jinx i "forældre med håret i postkassen" termonologi betyder følgende:
  •  Lad nu for helvede være med at træd på gulvbræt nummer 3 fra højre inde i stuen. Sidst du gjorde det, sov han (barnet) ikke i fucking 3 dage
  • NEEEEIIII! Hvis du vugger hende på den måde, vågner hun! Du skal vugge 3 store, 1 lille, 2 store og 3 store igen - og husk nu at tramp med foden mens du gør det.... hvorfor? fordi det er sådan hun vil ha det... det har jeg jo sagt!
  • NEEEEEI, du siger det ikke! (altså siger: hvor sover han da godt nu, hva?)
  • SUPER! Nu er det hele tabt på gulvet. Alt det jeg bygger op mens du skrider på arbejde hver dag, bare fordi du kommer hjem og siger pølse på den måde... Tak -svin!
Ja... ikke helt til at forstå. Men sandt. Hvis der er nogen derude, som aldrig har oplevet noget lignende, vil jeg gerne høre fra jer - og noter gerne hvilken planet I er fra, hvad I har spist og hvilke super lækre stoffer I er på. Det vil jeg nemlig gerne høre... og ikke mindst prøve.
Men jeg vil også RIGTIG meget meget gerne høre fra jer, som har oplevet at være bange for jinx i forbindelse med jeres unger. Hvad var jeres jinx? Har I dem stadig? Hvad gjorde I for at undgå dit, dat og hatfisen? (for vi ved jo godt at det ikke virker... ik? Altså, ikke hver gang... mest kun hele fucking tiden)

Måske er du på barsel nu, lige har overstået den, eller også kan du bare stadig godt huske, alle de komplet åndsvage regler I opstillede for at få barnet til at sove, spise, sove, spise... er der andet?

Skriv dit jinx til mig. Send det gerne på mail cristineblog@gmail.com eller her på bloggen. Så kommer der en lille lækker ting ud af det, når jeg har samlet nok materiale...
Det er alle - og IKKE kun bloggere, der kan være med.
Håber I vil hjælpe mig og opfordre andre til det! Tak, søde dig...


KH C

9 kommentarer:

Julia Hausfrau sagde ...

Ha ha ha, dit indlæg fik mig til at grine. Og lidt til at tude...

Vi er frygteligt bange for at jinxe sønnens sovevaner. Netop den med "nooo, dont say it", hvis han pludselig lader til at sove godt. Eller hvis han har været glad og medgørlig i et par dage...Det slår bare aldrig (!) fejl. Hvis en af os nævner det, så vender det med det samme. DON'T JINX IT!!

Jo´s sagde ...

Mindes det alt for godt med mit første barn...barnet der aldrig ville sove. Hver gang han faldt i søvn så var det SSSSSSSSSHHHHHHHHHH!!!!!!!...i frygt for insomnia barnet ville vågne igen. Hjalp det, næææh ikke en skid. Gik heller ikke op i andet end hvornår han sov og hvornår jeg kunne komme til det. Nr 2 har sovet igennem fra han var 6 måneder og er halvandent år nu. Han sover 11-12 timer i streg uden en lyd...lyver sgu ikk...praler bare. Forskellen mellem første og andet barn. Første barn = hysteriske forældre. Andet barn = helt afslappet, det kan jo ikk blive værre end nr et.

Hysterisk morsomt (og dødsens alvorligt) indlæg Christine : )Keep it coming....

Kh fra Jo

June sagde ...

Hi hi....det bliver en underholdende ordbog ;-)

Jeg må dog lige tænke over sagen, for jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om noget... (Og lur mig, om de ikke står på række IRL lige om lidt)

I mellemtiden kan du jo kigge på mit sidste indlæg...

vibeke sagde ...

Hahahaha. Sad og tænkte at dem har vi da vist ikke nogen af, da jeg læste det. Øjeblikket efter sagde jeg "Nu sover hun vist" og tænkte straks "pis, det må jeg ikke sige"...:-)

Trine sagde ...

He he... fantastisk.
Hvem kender ikke det? Helt ærligt, dem vil jeg gerne møde, hvis de overhovedet findes.

Min førstefødte var med inde og høre opera da han lå i maven og terminen nærmede sig.
Derhjemme havde jeg hørt den samme opera i tiden op til forestillingen (ok, jeg er vild med Aida, so shoot me)
Da han blev født fik var jeg o.v.e.r.bevist om, at han kun kunne sove hvis han hørte lige præcis den særlige opera, og helst for fuld skrue.
Imens læste jeg den forfærdentlige bog fra hende 8-børns-moderen fra Sverige (Anna-whats-her-name?), hvor hun fortalte at barnet skulle køres i barnevognen med taktfaste og kontakte ryk for at skabe lige præcis den rette kontakte vuggen.
Vi boede i en lejlighed og havde kun en klapvogn, men tænkte at det sikkert var ét fedt?
Så i umennskelige tider rev jeg klapvogn og barn frem og tilbage og frem og tilbage i takt- og håndfaste bevægelser, med opera væltende ud af højtalerne....
Det er først nu jeg egentlig husker de øjne min mor og min svigermor sendte hinanden...

Karen sagde ...

Min søn led af kronisk mellemøresbetændelse - og hver gang han lige var stoppet med penicilinen var der ALTID en DUM pædagog i hans vuggestue, der absolut skulle fortælle mig, at "det var dejligt, at han var blevet rigtig rask igen" og SLAM - sammme aften: feber, smerter og snot - jeg har flere gange været ved at kvæle koen!
Kh Karen

Ida Sauer Eriksen sagde ...

Selv om min søn er voksen nu husker jeg tydeligt hans første 3 måneder og alle de gode råd og velmenene meninger der kom fra alle i min omgangskreds
min søn havde kolik og græd i flere døgn i træk og til sidst var jeg så udmattet at jeg ringede til min søster og bad om krisehjælp. hun kom med udryknings-fart og tog ungen på armen og viste ham den smukke udsigt ud over en lille sø.. ungen stak i et hyl hvorefter hun blot sagde ok ok lad vær og se på søen jeg er da lige glad hvorefter han lagde hovedet på hendes skulder og sov 5 timer i træk..
den sætning med søen blev nærmest et mantra for os de efterfølgende måneder og tænk det virkede faktisk... tror jeg.... mener jeg.. det er ganske vist man kan også jinxe med positiv virkning..

gittepigen sagde ...

Efter 4 uger på mit nye job har jeg undladt at slæbe min bærbare (!) pc med hjem 3 gange. Alle gange var NC syg morgenen efter, og så sad jeg dér og kunne ikke arbejde hjemmefra.

Så den lige vej til sønnikes gode helbred går via morens dårlige ryg. Den forpulede møgcomputer vejer 5 kilo eller der omkring. Men jeg slæber den gladelig med frem og tilbage.

G

Ane sagde ...

Det er sikkert temmelig forbudt som absolut single og minus-forælder-agtig at liste en kommentar ind her, men synes I er ret sjove (ja - nu jinxser jeg vel for tykt, har da planer om at blive mor engang :-) ) men det er bare en smule komisk, at jeg den anden dag lagde mit "Til (mor) Ane" - brev ind på min blog. Skrevet da jeg gik i 9 klasse - fyldt med frygt for, at jeg ikke ville kunne huske, præcis hvordan det er at være 15 - når man først selv bliver mor.
Så hyg lidt videre med de der dejlige forbandelser, det bliver kun bedre :-)