mandag den 17. januar 2011

Kan du høre det gro - igen?

Nu tror du måske, at jeg taler om det samme som hende her taler om. Foråret. Men desværre er det ikke det, jeg hører gro i øjeblikket (omend jeg glæder mig enormt meget til det).
Nej, det jeg hører gro, med en hastighed, der larmende ødelægger mere end frøet selv er klar over, er en tendens, jeg ikke bryder mig om. Tendensen til at vi skræmmer livet af forældre og deres valg.
En tendens, der var ved at sende mig selv og min sjæl lige lukt ned i afgrunden, dengang jeg blev mor og vi blev forældre.

Og den ulmer igen. Eksperter står i kø for at fortælle os, hvad vi gør forkert. Hvor meget vi ødelægger vores børn med vores ødelæggende principper. Så meget at vi faktisk skader deres hjerne.
Denne gang handler det om, at vi ikke vil lade vores børn sove hos os, hvis de græder. Og at vi ødelægger dem, deres hjerne og deres mulighed for at tackle stress senere i livet.
Altså kort sagt: ødelægger, ødelægger, ødelægger.

Jeg er ikke ekspert. Jeg er mor. Og der er ting eksperterne ved bedre, end jeg gør. Men det er en ting eksperterne ikke er gode til - retorik. De er heller ikke gode til at tale til og ikke ned. At vise vej og ikke skubbe. Og er der en ting, jeg har behov for som mor, så er det at blive talt til og få vist vej.

Som et eksempel på den ødelæggende retorik som eksperterne bruger, har jeg taget et udpluk af et interview i Aftenshowet på DR, med netsundhedsplejerske, Helen Lyng Hansen. Hun sagde, blandt andet:
  • "Sådan er vi ikke som forældre i danmark".
  • "Det strider i mod mit menneskesyn og min måde at se små børn på".
  • "De holder op med at græde fordi ellers kan rovdyrene finde dem"
  • "Jeg syntes det er så trist"
  • "Der er meget mere status i at kunne fortælle at man netop er nærværende og omsorgsfuld og lytter til sit barn anerkender sit barns behov"
  • "Konsekvenserne kan være, at de ikke kommer til forældrene senere i livet fordi de ikke har en opfattelse af, at forældrene er der for at hjælpe"
  • "Det kan også være ødelæggende for barnets hjerne, som er rigtig umodent på dette tidspunkt"
  • "Deres krop er fyldt med stresshormoner[…] i en grad så de senere i livet ikke bliver i stand til at kunne tackle stress"
... vil du være sød at tag´ den?... med dig ned i den rygsæk, som i forvejen er proppet med forventninger, babyblade, forældrebøger, jordemødrebesøg, ammepoliti og kernesunde familier? Og hvis du så lige vil bære din sexede krop og din blowjobs blowende trutmund samtidig, og give din mand en på opleveren, så er du hjemme! Og hvis din mand så lige vil bære hus, job, økonomi og en baby der tager alt tiden fra ham, hans kone og det job han elsker, så er I alle i hus!
Med Jackpot og et par lykkepiller...
Nå, så gik min retorik hvis også en tur i fløjten.

Men kan du se, hvad jeg mener?
Giv lige denne her til alle de forældre, der lige er blevet forældre. Eller til alle dem, som lige nu står i nathelvedet og gør det som de har fået af vide at de skal - holde børnene ude af soveværelset. For ellers er der ikke noget sexliv og der er børn i sengen til de er 14 år... og så videre og så videre...

Her hos os sover Hjalte gerne i sengen, og gjorde det (med min pat i munden) til han var 6-7 måneder. Græder han og er utrøstelig, så kommer han stadig ind til os i sengen. Men mest fordi jeg ikke orker andet. Jeg er nemlig rigtig dårlig til at gå tidligt i seng. Heldigvis, så gør min umodenhed mig til en af de forældre, der er omsorgsfulde og en forældre der anerkender sit barn... jeg er en af dem "der må klappe sig selv på skulderen", som Helen Lyng Hansen afslutter med at sige i interviewet.

Men hvad så nu? Hvad så med alle dem, der får en knude i maven når de hører, at de lige har smadret deres barns hjerne og barnets evne til at tackle stress? At de ikke anerkender deres barn, og slet ikke er omsorgsfulde og nærværende? At rovdyrene kommer og tager deres barn og instinktet tvinger barnet til at tie stille i selvforsvar?
Hvad med dem?

Helen, ekspert, dig: Hvad med dem?

Og hvad skal det hjælpe?

Jeg anerkender at det kan være rigtigt. Jeg anerkender, at vi har for travlt med at være principfaste som forældre.
Men samtidig skal vi også høre på dem uden børn, der brokker sig over larmen på caféerne, ungerne der larmer i Rema1000 og barnevogne, der fylder. Og når de er færdige, skal jeg høre på Helen og eksperterne, der fortæller mig, at jeg gør det hele forkert - igen og denne gang med omvendt fortegn. Og når de er færdige, så kommer mine forældre og svigerforældre og fortæller mig at det hele er et spørgsmål om valg.

Men hør nu på mig. Hør nu på os.
Vi ved ikke altid hvad vi gør, men i det mindste så gør vi noget. Og ALT hvad vi gør, gør vi i kærlighed, fordi vi elsker, fordi vi er egoister i kærlighed og fordi vi vil brænde levende resten af livet, hvis det kunne redde vores barn.
Vi vil så gerne fortælle. Det er bare så enormt svært nede under jorden - lige der, hvor du står foroven og peger mens du tramper med din mund.

Jeg mærker det gro... og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre andet end at skrive om det.
Måske skulle man skrive et dementi? Danne en klub? Lave et badge eller en bil sticker?

Hvad syntes du, og kan du også mærke, at det er på vej?

11 kommentarer:

Carla sagde ...

Jeg så også indslaget, og det, jeg fik ud af det, var en reminder om, at man skal bruge sin sunde fornuft som forælder. Det er så fristende at tro, at man bare skal gøre, som de gør i de der nanny-programmer, når krapylet fx ikke vil sove. Jeg har slugt pogrammerne råt og tænkt "okay, sådan gør man. Det vil jeg huske, til jeg selv reproducerer mig". Er det ikke meget godt at blive mindet om, at man skal mærke efter i sig selv, lytte til krapylet og bruge sin sunde fornuft i stedet for at køre blindt efter nogle principper og ufortrødent demonstrere, at man er konsekvent i sin opdragelse?

Vibeke Storm-Frandsen sagde ...

Hej Christine
Godt du fik det skrevet - det skal du da ikke gå og gemme på, det er ikke godt.

Jeg gerne give mit besyv med:
Det handler vel om, at vi forældre ikke skal gøre noget, fordi andre siger det eller mener det - ammepolitiet, sovepolititet, opdragerpolitiet, slikpolitiet, sexpolitiet, arbejdspolitiet eller andre smagsdommere med en mening om hint og hist. Vi forældre skal ikke have principper "fordi det har man".

Vi skal lukke ørerne for alle politimænd rundt om os og mærke efter aller inderst inde og så skabe et liv, der giver mening - i og uden for sengen for børnene og for os selv.

Herhjemme ender vi alle fire jævnligt i dobbeltsengen (måske 6 ud af 7 nætter), og det er nok fordi, vi ingen principper har haft om det. Det er da vildt hyggeligt. Under alle den samme oplevelse - om det føles rigtigt for denne person.

Tak for et godt indlæg om principper og meninger.
Vibeke - længere nede ad vejen

Gitte K sagde ...

Cristine ... tak for endnu et godt indlæg, der efter min mening rammer hovedet på sømmet på et meget følsomt emne - for mødrene altså. Alle andre vader rundt i det med store træsko på og ævler om empati og hvad ved jeg - altimens de demonstrerer en himmelråbende mangel på samme ved deres adfærd og udsagn (don't get me started on this)

Jeg så mindst lige så rødt i december, da jeg hørte en mand sige i radioen: "Det er ikke, fordi børnene dør af at komme i vuggestue, bliver kriminelle eller retarderede, men …"

Det handlede om at børn har det bedst hjemme hos deres forældre til de er mindst 2 år.

Come nu on!!!!

Cristine sagde ...

Kære alle sammen. Tak for jeres kommentarer!

Carla: Tak for dit reflekterende svar - det er dejligt når nogen gider tage det ind, som man har at sige. Jeg er både enig og uenig. Enig fordi du har ret i, at vi som forældre, nogle gange trænger til at få en opsang. Uenig fordi: når man er forældre er man utrolig sårbar. Måske også for sårbar. En del af den sårbarhed stammer fra vores trang til at være perfekte, bedre end de andre eller bare super duper fanfuckingtastiske. Men en anden del af den sårbarhed stammer fra kommentarer. Udtalelser og retorik omkring mødreskabet, som er sårende, uden tanke og ofte serveret i et medie der afsætte 3½ minut til emnet. Bagefter de 3-5 minutter, sidder der så en mor med håret i postkassen og en far med en kone der har håret i postkassen og er bange for, at de har skadet deres barn for evigt. Ødelagt deres chancer for at reproducere sig selv og alt muligt andet grimt. For det er det vi hører - specielt når overskudet er i bund.
Burde vi høre bedre efter? Ja! Men I, eksperter, andre, familier burde også servere budskabet på en måde som er konstruktiv og saglig.
Det gør abslout ingenting, at få et gok i nøden - jeg gør og giver det selv (f.eks mit indlæg om curlign forældre) men jeg ville aldrig gøre det på en måde, som bruger den samme retorik.
Helen, som er den givne gæst i aftenshowet, burde vide hvor ondt ord gør og hvor megen bekymring de kan give en nybagt forældre. Eller faktisk - hvilken som helst forældre.
Vi bliver skudt ørene fulde af dårligdom - i øvrigt en tendens vi er ret gode til, jeg selv desværre inklusiv.
Og det skal vi tænke over - for der er nogen, mig, os, dig, som det rammer! Hårdt...
Vibeke: Enig. Problemet er bare - med denne retorik - at den kan efterlade en masse forældre uden overskud fordi det er fisme hårdt at blive forældre - måske er der en omgang kolik inde i billedet - med en ordenlig portion dårlig samvittighed.
En fra min mødregruppe råbte nærmest af mig da jeg fortalte at Hjalte sov i vores seng. HUn var dybt forarget og forfærdet... det gjorde ondt. For jeg var sårbar, ked af det og nervøs i forvejen, over at mit barn skreg.
Og hvis jeg havde hørt det, på det allerværste tidspunkt i kolikken, så kunne det være at jeg næste gang faktisk havde rystet Hjalte... på en måde der ikke var god...
Så det er godt vi har overskudet - nu. Men det er der så helt utrolig mange forældre der ikke har... Og det skal vi huske! Specielt eksperterne for deres ord vægter enormt i en forældres hoved.
Dejligt at hilse på den anden dag... ;-)
Gitte: Du og jeg ved, hvad det vil sige at stå i lorten og blive talt til, som om man ikke fatter bjælle. Heldigvis viste det sig ikke at være sådan! Vi taler samme sprog i denne her sag.
HÅber vi kan tale andres sag nu!

Kæmpe varme hilsner fra
Cristine

Cristine sagde ...

Kære alle sammen. Tak for jeres kommentarer!

Carla: Tak for dit reflekterende svar - det er dejligt når nogen gider tage det ind, som man har at sige. Jeg er både enig og uenig. Enig fordi du har ret i, at vi som forældre, nogle gange trænger til at få en opsang. Uenig fordi: når man er forældre er man utrolig sårbar. Måske også for sårbar. En del af den sårbarhed stammer fra vores trang til at være perfekte, bedre end de andre eller bare super duper fanfuckingtastiske. Men en anden del af den sårbarhed stammer fra kommentarer. Udtalelser og retorik omkring mødreskabet, som er sårende, uden tanke og ofte serveret i et medie der afsætte 3½ minut til emnet. Bagefter de 3-5 minutter, sidder der så en mor med håret i postkassen og en far med en kone der har håret i postkassen og er bange for, at de har skadet deres barn for evigt. Ødelagt deres chancer for at reproducere sig selv og alt muligt andet grimt. For det er det vi hører - specielt når overskudet er i bund.
Burde vi høre bedre efter? Ja! Men I, eksperter, andre, familier burde også servere budskabet på en måde som er konstruktiv og saglig.
Det gør abslout ingenting, at få et gok i nøden - jeg gør og giver det selv (f.eks mit indlæg om curlign forældre) men jeg ville aldrig gøre det på en måde, som bruger den samme retorik.
Helen, som er den givne gæst i aftenshowet, burde vide hvor ondt ord gør og hvor megen bekymring de kan give en nybagt forældre. Eller faktisk - hvilken som helst forældre.
Vi bliver skudt ørene fulde af dårligdom - i øvrigt en tendens vi er ret gode til, jeg selv desværre inklusiv.
Og det skal vi tænke over - for der er nogen, mig, os, dig, som det rammer! Hårdt...
Vibeke: Enig. Problemet er bare - med denne retorik - at den kan efterlade en masse forældre uden overskud fordi det er fisme hårdt at blive forældre - måske er der en omgang kolik inde i billedet - med en ordenlig portion dårlig samvittighed.
En fra min mødregruppe råbte nærmest af mig da jeg fortalte at Hjalte sov i vores seng. HUn var dybt forarget og forfærdet... det gjorde ondt. For jeg var sårbar, ked af det og nervøs i forvejen, over at mit barn skreg.
Og hvis jeg havde hørt det, på det allerværste tidspunkt i kolikken, så kunne det være at jeg næste gang faktisk havde rystet Hjalte... på en måde der ikke var god...
Så det er godt vi har overskudet - nu. Men det er der så helt utrolig mange forældre der ikke har... Og det skal vi huske! Specielt eksperterne for deres ord vægter enormt i en forældres hoved.
Dejligt at hilse på den anden dag... ;-)
Gitte: Du og jeg ved, hvad det vil sige at stå i lorten og blive talt til, som om man ikke fatter bjælle. Heldigvis viste det sig ikke at være sådan! Vi taler samme sprog i denne her sag.
HÅber vi kan tale andres sag nu!

Kæmpe varme hilsner fra
Cristine

Cristine sagde ...

Kære alle sammen. Tak for jeres kommentarer!

Carla: Tak for dit reflekterende svar - det er dejligt når nogen gider tage det ind, som man har at sige. Jeg er både enig og uenig. Enig fordi du har ret i, at vi som forældre, nogle gange trænger til at få en opsang. Uenig fordi: når man er forældre er man utrolig sårbar. Måske også for sårbar. En del af den sårbarhed stammer fra vores trang til at være perfekte, bedre end de andre eller bare super duper fanfuckingtastiske. Men en anden del af den sårbarhed stammer fra kommentarer. Udtalelser og retorik omkring mødreskabet, som er sårende, uden tanke og ofte serveret i et medie der afsætte 3½ minut til emnet. Bagefter de 3-5 minutter, sidder der så en mor med håret i postkassen og en far med en kone der har håret i postkassen og er bange for, at de har skadet deres barn for evigt. Ødelagt deres chancer for at reproducere sig selv og alt muligt andet grimt. For det er det vi hører - specielt når overskudet er i bund.
Burde vi høre bedre efter? Ja! Men I, eksperter, andre, familier burde også servere budskabet på en måde som er konstruktiv og saglig.
Det gør abslout ingenting, at få et gok i nøden - jeg gør og giver det selv (f.eks mit indlæg om curlign forældre) men jeg ville aldrig gøre det på en måde, som bruger den samme retorik.
Helen, som er den givne gæst i aftenshowet, burde vide hvor ondt ord gør og hvor megen bekymring de kan give en nybagt forældre. Eller faktisk - hvilken som helst forældre.
Vi bliver skudt ørene fulde af dårligdom - i øvrigt en tendens vi er ret gode til, jeg selv desværre inklusiv.
Og det skal vi tænke over - for der er nogen, mig, os, dig, som det rammer! Hårdt...
Vibeke: Enig. Problemet er bare - med denne retorik - at den kan efterlade en masse forældre uden overskud fordi det er fisme hårdt at blive forældre - måske er der en omgang kolik inde i billedet - med en ordenlig portion dårlig samvittighed.
En fra min mødregruppe råbte nærmest af mig da jeg fortalte at Hjalte sov i vores seng. HUn var dybt forarget og forfærdet... det gjorde ondt. For jeg var sårbar, ked af det og nervøs i forvejen, over at mit barn skreg.
Og hvis jeg havde hørt det, på det allerværste tidspunkt i kolikken, så kunne det være at jeg næste gang faktisk havde rystet Hjalte... på en måde der ikke var god...
Så det er godt vi har overskudet - nu. Men det er der så helt utrolig mange forældre der ikke har... Og det skal vi huske! Specielt eksperterne for deres ord vægter enormt i en forældres hoved.
Dejligt at hilse på den anden dag... ;-)
Gitte: Du og jeg ved, hvad det vil sige at stå i lorten og blive talt til, som om man ikke fatter bjælle. Heldigvis viste det sig ikke at være sådan! Vi taler samme sprog i denne her sag.
HÅber vi kan tale andres sag nu!

Kæmpe varme hilsner fra
Cristine

Astrid sagde ...

Hej Cristine

Sikke et vidunderligt indlæg. Lige præcis sådan der har jeg det også nogle gng. Altså jeg mener, kan vi nu ikke bare få lov til at være forældre? På vores måde? Please?
Jeg vil meget gerne være med i klubben!!

Kh Astrid

Carla sagde ...

Jeg opfattede slet ikke interviewet som noget, der kunne være sårende - og det har helt sikkert en del at gøre med, at jeg ikke selv har børn og den sårbarhed, der følger med. Men jeg kan godt forstå, hvis forældre får nok af børneopdragelses-klogebørger.

Annamette Fuhrmann sagde ...

Word!

vibeke sagde ...

Hej Cristine.
Jeg har tagget dig i en lille blogleg. Det er selvfølgelig helt frivilligt, måske du har lyst til at være med. Du kan se mere på min blog.
Kh Vibeke

Jo´s sagde ...

Hold da op mand en sej blog med en sej kvinde som indehaver...så mange meningsfuldte ord...godt...er helt ny og lige tilmeldt mig som fast læser idag...gad lige så gerne at skrive alt muligt, men min øjne hænger nede om navlen (ssshhhh, sig det ikke til nogen, men begge mine drenge har sovet i sengen siden Helen talte på TV. Glæder mig til at følge din blog : )Kh fra Jo