mandag den 31. januar 2011

Kender du det?

Når der er en, der tror han eller hun kender dig? Har luret dig og ved hvem du er?
Og vedkommende tager så helt utrolig grueligt galt, så det næsten ikke kan beskrives med ord?

Og kender du også det, at du ved, at et forsøg på at ændre det er lig med at pisse i bukserne når det er aller koldest?

Ja?

Super, for det gør jeg også...

3 kommentarer:

Kolorista sagde ...

Hmmm - jeg kender det godt - men forstår ikke problemet med at skulle ændre det (eller: jeg tror ikke jeg har stået i et dilemma, der gjorde det umuligt at skulle udfordre andres fejlagtige antagelser om mig) - hvorom alting er: det lyder ikke som en rar situation du står i. God karma til at klare den - fra Lisbeth, med hjerte-hjerte som altid!

gittepigen sagde ...

Hmmm.. kender det. Det er så surt, når man gerne vil ændre på andres opfattelse af en selv, og man bare føler sig 200% misforstået.

Uanset hvordan man vrider og drejer sig, så er andres opfattelse af en totalt subjektiv.

Man opfatter andre ud fra sit eget spejlbillede. Og der er ofte ikke så meget at gøre ved det andet end det lange seje træk - at prøve at ændre på opfattelsen uden at ændre sig selv.

Perception is everything!

Når det så er sagt, så lyder det som om du har brug for en god gammeldaws virtuel krammer - den kommer her: MMMMMMMMMMMmmmmnnnnnpppfff!!

Cristine sagde ...

Kære begge to,
Jeg har droppet at forsøge! Det er vitterligt, som at pisse i bukserne... det varer kort og stinker!
Tak for krammer og tanker!
Lige tilbage -Cristine