torsdag den 6. januar 2011

Pris?

Det er privilegerede lande, der kan lave helaftens udseendelser om, om Krigen er Prisen Værd.

Det er privilegerede lande, der kan lave morgen tv med falske ulykkelige miner om krigen, samtidig med at de kaster med snebolde.

Det er familier med ar på sjælen, der kan tale om pris.
Det er mennesker med krig på sjælen, der kan tale om pris.

Det er privilegerede lande der vil sætte en pris på alt ting. Selv menneskeliv. For at kunne forholde os til krigen.

Vi er så satans privilegerede, at vi må gå i biografen for at se krig.
Og til spørgsmålet om det er prisen værd? Aldrig. Men hvad får vi ud af, at konstatere det?

Jeg har ikke set Armadillo. Jeg får nok krig, når jeg fra den 2. februar og et halvt år frem skal vågne med knude i maven og, inden jeg kysser min søn godmorgen, tænder for mit Tv for at tjekke tekst tv. Kun for at se hvem der er død i løbet af det sidste døgn. Og håbe at min telefon ikke ringer.

Pris? Jeg er pisse ligeglad med pris.

Vi kunne prøve, i stedet, at sætte pris. Altså på livet...

7 kommentarer:

Sandie sagde ...

Hørt!

Prophecy sagde ...

Så hørt!

Kolorista sagde ...

Vel sagt! Og det lyder som om du får krigen alt for tæt på inden længe. Ja, hvor er vi priviligerede - vi kan nemlig gøre som mig, der vælger IKKE at se Armadillo, fordi det gør ondt (og jeg har altså ingen nære og kære i farezonen). Jeg kan bare ikke klare mere død og ulykke, og er erklæret pacifist, der mener vi ku bruge alle de fine forsvarskroner på noget skole og sygehusvæsen... "Where have all the flowers gone..." Go fredag fra Lisbeth

Christina Skarø Jacobsen sagde ...

Du kan det der, Cristine.. elsker dine ord! Altså hvor har du ret.. Kram fra C

Loui' sagde ...

Kære Cristine

Forstår det går dig på - det går os alle på.
Men når vi taler pris, så synes jeg også lige vi bør forholde os til den pris, det koster de mennesker vi prøver at hjælper ved at deltage i en krig vi har svært ved at forstå.

Og hvem kan gøre op om det er prisen værd - at hjælpe?

Kys fra mig

Cristine sagde ...

Loui´:
I dette tilfælde taler jeg kun, om danskernes opfattelse af krigen. Og den har jeg svært ved at forlig mig med. Syntes faktisk den ofte er direkte fornedrende.
Kys tilbage!

Til alle jer andre:
Tak for de søde ord og forståelsen. Det er min storebror der tager afsted i næste måned, så ja, krigen er tæt på her hjemme.
Kram fra C

Katrine Axholm sagde ...

Føj for en snog. Kan godt forstå du må synes det er helt meningsløst.

Held og lykke til ham og tak for dejlige ord, der sætter tanker igang.

Kh katrine