mandag den 28. februar 2011

Har du også den luft?

Som der er noget i?

Jeg har den - også selvom jeg er influenza ramt.
Den hedder; forår.

Og jeg har fået en række smilende forårstilkendegivelser de sidste par dage, som gør, at jeg kan dufte foråret, selvom jeg er snottet.
Og jeg glæder mig!

søndag den 27. februar 2011

Der er nogen, der har løjet...

Dem, der siger at man bliver sund af at løbe; lyver
Dem, der siger at man bliver sund af at spise grønt; lyver
Dem, der siger at man bliver sund af at sove min. 8 timer hver nat; lyver
Dem, der siger at man bliver sund af positive tanker; lyver
Dem, der siger at man bliver sund af D-C-E-V-Q-X-A-W og XPDPDFK vitaminer; fucking lyver!

For jeg gør det hele!
Og jeg ender stadig med influenza.

Fremover dropper jeg det hele og æder kage, slik, ryger, drikker, horer og skider på samfundet.
Så spreder jeg da i det mindste mine bakterier, i stedet for at holde dem indenbords!

mandag den 21. februar 2011

Det er lige hvad jeg orker nu

Jeg har sådan lyst til at sige, at det der sker i mellemøsten er fantastisk...
Men Hjalte har lungebetændelse og jeg er træt - derfor bliver det kun til det.

Men måske kan I høre det bedre hvis jeg råber det?

VI HEPPER PÅÅÅÅ JEEER!

søndag den 20. februar 2011

Vil du se min weekend?

Så kik med her.








































I tekst bestod den af: Nevø, niece, pandekager, brændte pandekager, en 10 årig dreng der ville vide hvad herion var, derfor; en snak om heroin, Medina, nul sukkerpolitik, glad Hjalte, Hjalte der har lært at køre på plastikmotorcykel, hoste til klokken snot om natten, aflyste aftaler med veninder, hårfarvning, et flat dæk, en flad mand, pizza,
hot dog og til sidst; havregrød.

Jo, en udemærket helt fantastisk trættende weekend!
God søndag.

(og jo, jeg har nemlig lige præcis købt en smart Vintage Camera App til min smarte phone! Bum)

fredag den 18. februar 2011

Du kommer til at smile


Vi VIL gerne lege!
Selvom vi er voksne med håret i postkassen og spande af møg i rudekuverter.
Så har vi det i os - heldigvis.

Og så følger der gerne et smil med til legen, og smil - det kan man aldrig få for lidt af.
Se vidoen - du smiler helt sikker!

torsdag den 17. februar 2011

Gitte gør det igen

http://gittepigen.wordpress.com/2011/02/16/undga-at-blive-fyret-efter-barsel/

Jeg står ikke i samme situaiton, men syntes Gitte deler vigtig viden. Den ska´ I da ha!

KH C

onsdag den 16. februar 2011

Kunne jeg få mere af det her?

Jeg gider ikke sne. Og jeg undskylder pessimismen, kynismen og sarkismen (sarkasme, men det andet lyder bedre), som vælter ud af hjørnerne på bloggen i disse dage.

Men jeg vil bare så gerne have mulighed for mere af dette her:

Og selvom det var i september sidste år, og med jakker og kolde kinder - så var det udetid. Og udetid med shap, brækkede lemmer og sne (der sniger sig ind selv under den vildeste neopren flyverdragt med forsejlede knapper ala eskimo) er bare ikke det samme, som pølsemadder bagerst i bilen, kaffe på termokanden og en stor strand med skaller og drageflyvere....

Kom nu forår, sommer og også gerne efterår. Men gå væk vinter... du er trættende.

tirsdag den 15. februar 2011

Får du også gåsehud, når du læser dette?

Når nu man er glad for ord, og man øver sig hele tiden og man håber på, at man en dag bliver så god, at andre får gåsehud over det, man skriver, så må man bare træde 4 milliarder skridt tilbage og se sig slået gang på gang af de store mestre.
Som f. eks Ernest Hemingway.
For når jeg sidder der, og er ved at gå død i mine egne tanker om at skrive, så mange at jeg slet ikke skriver, så kommer jeg til at læse ting som dette; om engang Ernest Hemingway blev spurgt om at fortælle en historie på kun 6 ord. Og han sagde:

For sale: baby shoes, never used.

Så er det ligesom at få en mavepuster.

Både fordi det er genialt, og fordi det er så utrolig trist, at det faktisk får mig til at græde.
Derfor spørger jeg: Får du også gåsehud, når du læser dette?

Kyniker?

Okay.
Nu siger jeg det alligevel

Jeg syntes Valentines dag er noget fis.

Hvis jeg boede i USA, ville jeg elske det.

Men hvis jeg boede i USA, ville jeg også få gåsehud, når Beyonce inviterer handicappede børn op på scenen mens hun synger Halo foran en vindkanon.

Men det gør jeg ikke.

Så nu har jeg sagt det.

Det er satme noget fis..!

fredag den 11. februar 2011

Kunstværket!

Jeg forsøger ikke at præge mit barn i nogen retning. Men det betyder ikke, at jeg ikke har drømme, håb og ideer til hvad der kunne fuldende hans liv - og gøre det helt perfekt.
Jeg ved jo bedst...

Og derfor glæder det mig, når jeg finder små skatte rundt omkring i huset. En dag kan det være toiletpapir over hele badeværelsesgulvet, i verdens mindste bittesmå stykker. En anden dag kan det være en træklods i højtaleren, eller et æbleskrog i vasketøjskurven.

Andre dage finder jeg reelt gulv, kreeret af min smukke søn. Som den anden dag, da dette kunstværk stod stærkt på ryggen af sofaen.
Og selv om jeg ikke vil skubbe ham i nogen retning, så ville jeg alligevel syntes det var en fest, hvis han blev verdens berømt kunstner, med ro i sjælen, en lækker viv, nuttede unger, penthouse lejlighed i New York og loads of money. Bare fordi...

Mon dette kunstværk er et skridt i den rigtige retning?

onsdag den 9. februar 2011

Birthe er glemsom

Vi har en integrationsminister, som ikke kan huske årstal, som ikke vil svare og som slukker sin mikrofon når hun bliver presset.

Og hun bliver bakket op, støttet og opmundret til den adfærd af Søren Krarup.

Jeg tror ikke engang metaltræthed dækker over denne regering mere...

tirsdag den 8. februar 2011

Om Afghanistan

Der bor 40.000 mennesker i en af de lejre, der er der nede.
Det er mange mennesker, som alle forsøger på at gøre det samme.

Tænk, hvis alle os der har en mening om alle ting kunne mobilisere 40.000 mand, på et sted? Hvor meget god energi kunne vi generere, tror I?
Ihvertfald nok til at vende et billede om.

Jeg vil gerne vende billedet om - så alle dem med alle meninger kan se billedet, og ikke bagsiden.

Jeg glæder mig til flere mails fra Afghanistan.

Ps. Jeg elsker dig

mandag den 7. februar 2011

Min blå skål

Okay! Det kan godt være, at du er verdens nuttedeste, sødeste, lækreste, mest fantastiske, underskønne, überkanz, fabelagtige, smækre, smukkeste og kærligste baby dreng, på vej til kun at være dreng,
MEN! -  jeg var temmelig glad for den blå skål, og hvis du smadrer mere af mit lækre porcelæn, eller keramik, så smadrer jeg kraftedme din ynglingsbamse!

Hold nu OP når jeg for helvede siger det! Barn!

torsdag den 3. februar 2011

Ja, som om!

Jeg elsker virkelig kreablogs. Det er super hyggeligt at kikke rundt i dem, ik. Men ligesom Boligblade kan få mig til at loppeshoppe hele genbrugsbiksen, købe sindsvagt meget maling og male det hele lilla, ja så kan kreablogs også få mig til at gå amok.
Denne gang mest på mig selv...
For jeg er virkelig ikke særlig syagtig. Bevares - jeg har et dertil indrettet værelse. Der er både symaskine, saks og en masse kridt i farver, der burde gøre det hele nemmere. Og stof for pokker - mega meget i metermål. Alt for meget faktisk.
Så derfor blev jeg så glad, da kære kat skrev følgende på hendes blog:
VERDENS NEMMESTE NEDERDEL!
Hurra! DIY til mor lige ned i posen, med hjem, overfalde stof, måle omkreds og snyde dertil, klippe ud, hakke igennem Super Brugsens den bedste symaskine, lille elastik og STUR fornøjelse for mig!

Indtil dette skete...
http://www.moegungen.dk/nederdel/
Her skal man nemlig gå ind og indtaste målene - det gjorde jeg, mens der ikke var nogen der så mig over skulderen (det er nemlig en velbevaret hemmelighed) og ud kom følgende:

Vejledning til "Hel Sol"-nederdel

Du skal bruge et stykke stof der er X antal i målene... (det er så her hemmeligheden står)
Fold stoffet på midten, så det danner et rektangel.
Fold stoffet på modsatte led, så det danner et kvadrat igen, og ligger firdobbelt.
Mål 93,9 cm ud fra det hjørne, der ingen enkeltlags-kanter har, det er det hjørne der, hvis du folder stoffet helt ud igen, er lige i midten af stoffet.
Mål 93,9 cm ud fra hjørnet flere steder, så du kan tegne en pæn buet streg mellem punkterne.
Mål derefter 11,9 cm ud fra hjørnet, flere steder, så du kan tegne en buet streg med din stofpen mellem punkterne.
Du har nu to buede streger på dit foldede stykke stof. Klip stoffet langs de to buede streger.
Tadaaa, du har nu en "hel sol"-nederdel. Du mangler bare at ordne kanterne og evt sy elastik i livet.

Tadaaa?
Prøv at hør her, tadahahaha! Jeg fatter ikke en hest af, hvad fuck du snakker om!
Stofpen? WTF?
Hvor kom 93.9 ind fra?

Det stod VERDENS NEMMESTE NEDERDEL! Og så taler du så grimt til mig?
Eimen! Det er DÅRLIG kommunikation til Fru. Gliese det her!

onsdag den 2. februar 2011

Som sagt: Award

Hvor fedt er det ikke lige, at nogen syntes, at man er fed. Sådan fed as in; total i orden.
Det er der nogen, der syntes jeg er. Derfor er jeg blevet, som kære Kat beskriver det; Vold-awardet!
Det er skønt. I lover it. Tak!

Så NU skal der gøres noget. Altså ved det.
Jeg tænker, at jeg samler dem - er det ok? Og tænker så bagefter, at der er SÅ mange, der har fået en award, så jeg sender den kun videre til én. En ny blogger som jeg syntes fortjener ros og anerkendelse her i blogland.

Ok? Yes? In ordnung, und so weider? (og til tysk eksperten: Min tysklærer var brutal...)

Altså: 8 ting om mig, som I ikke vidste:
1) Jeg blev smidt ud af HF/Gymnasiet. Det er det bedste der er sket for mig - betød jeg kunne droppe middelmådigheden og beskæftige mig med livet på en skole, der havde PLADS! Fik min hue på Det Frie Gymnasium i København

2) Jeg elsker alt der smager. Altså; hjemmemalet stempelkande kaffe, 80% chokolade, lam der smager af uld, and der smager af and og jeg er så glad for citron, at mine tænder har sagt stop (kunne spise citron skriver som slik, hvis man måtte)

3) Er til rock - led, svedende, drivende, tung og larmende rock. Er også glad for den engelske punk genre, gerne den nyfortolkede og er teenager af 90´erne og er derfor lover lover fan af grunge også. Jeg er altid god for en Dr. Martens støvle og en billigbajer (og sætter du en Whitney Houston ballade på, har du en sikker vinder - jeg var mega hard core fan, inden jeg fandt kaldet)

4) Du ved allerede jeg afskyr musicals, men jeg er så lidt glad for dem, at det fortjener at blive nævnt igen

5) Jeg fandt min kat Tarzan på IKEAs parkeringsplads. Jeg elsker katte... og finder dem gerne rundt omkring

6) Kaldte i mange år månen for Morfar... uden stoffer

7) Har forresten aldrig prøvet hårde stoffer - jeg gemmer dem til livet på plejehjemmet, hvor jeg har tænkt mig at gå ud i en lind strøm af farver

8) Blev engang passet op af to politibetjente, der mente at jeg var S-togs tyven i Køge...

Jeg er ikke sikker på, at du egentlig blev ret meget klogere på mig. Men du ved da en lille my mere nu.
Jeg giver den videre til Ane - af før nævnte grunde.
Tak til alle dem, der har awardet mig - I er skisme så sø´ee!

KH C