onsdag den 30. marts 2011

Er du høflig?

Altså, jeg er forelsket! Jo, jeg fanme er. Og jeg er en af dem, der er glad for at Sara vandt X-faktor, ikke kun fordi det er tiltrængt med nogle flere lebber i det danske samfund (det er et heeeelt andet blog indlæg, men jeg er sikker på at du er tændt på at vide mere nu, yes?) men også fordi, det med hende blev lidt mere ok for os kvinder at elske hinanden inderligt, blodigt og vildt. Og er der en jeg elsker, så er det min, MIN, navnesøster, Christine Feldthaus.

Og jeg elskede hende endnu mere i min morgenavis. Mest fordi hun fik mig til at lukke ørene for min søns klagen over... ja, hvad fanden et barn uden sprog på 21 måneder klager over, og bare læse.
Den dame er så skide hamrende klog, at jeg ikke kan finde nok bandeord med superlativer, til at dække hvad jeg mener om hende.
For hvad er det lige, der sker med den danske høflighed? Hva? Christine spørger om det samme i dagens avis, og jeg kunne ikke selv have ramt mere spot on.
Men det stopper mig jo ikke fra at prøve, vel?

I de seneste par måneder har der været en del af de bloggere, jeg følger, som har skrevet om hvordan de oplever gamle damer overfalde dem verbalt, mens deres unger sidder måbende og ser på, eller hvordan de er blevet behandlet som luft af ekspedienter, der ikke gad løfte deres korpus for at betjene dem.
Hvad er det lige, der sker? Hvor er det lige, vi glemte, at vi ikke kan leve uden hinanden, ikke kan tjene penge uden hinanden, ikke kan elske uden hinanden og ikke kan være individer uden at indgå i et fællesskab?
Vi har, i mine øjne, ikke andet valg end altid at stræbe efter at være høflig, venlig og imødekommende overfor hinanden.

Jeg kunne sagtens liste en række af eksempler op, hvor jeg selv har oplevet uhøflighedens grimme fjæs. Men du kender det nok selv, alt for godt. Der er en række basale ting, der skal være i orden for at kunne kalde sig et høfligt menneske: Give hånd, se folk i øjnene, holde døren, skænke en kop kaffe, sætte ny kaffe over hvis man tager det sidste og skifte toiletrullen, når man opdager den er tom. Gør du dette, er du allerede godt på vej og langt fremme. Men der er et par lag dybere end dette.

I min bog, er det foreksempel:
  • Høfligt at lyve. Ikke store løgne, men små hvide, der letter hverdagen, og får det hele til at glide. Om  man kan det, er så et spørgsmål om menneskelig indsigt. Men jeg mener i den grad at det er uhøfligt, altid at kræve sin ret til at sige sin mening - specielt overfor mennesker, man ikke kender.
  • Det er høfligt, at tænke før man taler.
  • Det er høfligt at sige goddag, når man kommer ind i en butik og farvel, når man går.
  • Jeg mener også, det er høfligt, at sige sin mening. Og hvordan det hænger sammen, med det jeg skrev før, handler igen om menneskelig indsigt.
  • At lægge sine varer i eet lag og med stregkoden op ad på kassebåndet.

og jeg kunne blive ved. Men lad os starte på det lavpraktiske plan. Der hvor vi starter med at smile til kassedamen (vidste du at en kassedame løfter flere hundrede kilo, hver dag?) eller der, hvor vi siger godmorgen - og mener det, når vi møder på arbejde.

Jeg kunne også skrive alt muligt med, at jeg ikke selv altid er høflig, og at jeg godt ved, det ikke er alt, jeg kan efterstræbe - men; jeg mener faktisk, at det er høfligt at kæmpe lidt imod janteloven, når man får muligheden for det.

Og hvis du på baggrund af dette, mener jeg er en anelse hellig i dette indlæg, så er det sgu nok fordi du selv mangler at skrabe et par point sammen, inden du sådan for alvor kan blære dig med at være høflig...

4 kommentarer:

June sagde ...

He! Denne gang rammer du mig ikke ;-)

Jeg ER nemlig høflig. Super høflig. Til tider også for høflig...Og jo, man kan godt være for høflig.
(Hold kæft, det bliver et underligt ord at smage på, når man siger det så mange gange i træk! ;-))

Jeg synes, at det mindste man kan udvise overfor andre, er høflighed.

Og jeg bliver stolt - og undrende! - når jeg henter min knægt fra en børnefødselsdag, og forældrene er ved at falde i svime. Fordi min dreng er SÅÅÅ høflig, som de siger, mens de spiler øjnene op.

Han siger nemlig både "Tak for mad", "Sikke en dejlig kage du har bagt" (Ja ja....han forstår at score point), sætter sin tallerken ud og det er sket, at han tilbyder sin hjælp, til at tage af bordet.

Knægten er snart 9 år gammel! Så i min verden er det naturligt, at takke for mad osv. Men det er bestemt ikke standarden.....vi har jo selv holdt børnefødselsdage, og jeg var noget chokeret den første gang *G*

Æblekinder sagde ...

Kære Christine
Jeg kan kun være enig med det du skriver! Og ja det er VIGTIGT at være HØFLIG og have almindelig respekt for andre mennesker.
Og som forældre er det vigtig at opdrage ens børn til at være høflig, ligesom June har skrevet.

Men hold op hvor er der mange mennesker der "glemmer" det.....

Håber du får en dejlig dag
KH Heidi

Anonym sagde ...

Hørt! Hørt!
Jeg boykotter snart min lokale Føtex pga manglende høflighed!
Det første man ser, når man kommer ind er 3-5 unge ansatte som hænger i "baren" (kundeservice)og sender dræberblikke til de kunder, der tillader sige at handler hos dem...
Resten af turen møder man:
-ansatte som kører rundt med opfyldningsvogne og på ingen måde lader kunderne komme forbi eller til.
-"nej det har vi ikke" når man spørger efter en vare - uden at se efter.
Remsen er lang, og nej, det er ikke mig der er en "customer from hell". Jeg kan bare heller ikke holde al den uhøflighed ud!!!
Godt hvis Fru Felthausen starter en debat - det er tiltrængt!
Vh Lisa

Ane sagde ...

Årgh hvor jeg elsker den med, at det er "uhøfligt, altid at kræve sin ret til at sige sin mening - specielt overfor mennesker, man ikke kender"! Thanks!!