mandag den 28. marts 2011

Hvad fanden er der med det tog?

Altså, ud over at det kan transportere dig fra A-Z? Og i vores naive drømmeverden - hurtigt og til tiden. Og CO2 neutralt og alt det der?
Ud over det, hvad er det så med de tog?
For nu er min dreng også blevet bidt af det. Sådan, for alvor bidt.

Drengen har bestemt sig for ikke at sige sammenhængende sætninger, til trods for at alle mine børneklogbøger siger, at han på nuværende tidspunkt burde føre civiliserede samtaler med mig. I Hjaltes verden er alt; "tååååååuuu" og "abiiiiiii". Som er: Tog og en bil. Og når jeg siger alt, så mener jeg: Alles!
Maden, bogen, sengen, sofaen, moderen, faderen, vandet, blomsten, katten, trappen, lampen og you name it.
Og det bliver som regel afleveret med en insisterende pegefinger som tro medfølger. Det er sødt, super og alt det der, men jeg mangler stadig svar på, hvad det er med de tog?

For ud over at sige det hele tiden, vil han heller ikke lege med andet end tog. Når han skal kikke i en bog, er det bogen med tog (eller den store tiger, men det passer ikke så godt til dette indlæg) og hvis hans BRIO bane ikke arter sig og går fra hinanden, skriger han i vildenskab - den slags skrig, der kan få alle forældre til at skråtte regler om opdragelse og "den må du selv klare, skat" lige op, hvor man møder halsen igen.
ALT handler om tog i øjeblikket (eller store tigere, men det passer stadig ikke så godt til min pointe) og jeg er efterhånden ved at blive en smule nervøs. For kunne han ikke også interessere sig en smule for, ja... motorcykler? Eller militærtanks? Bare så jeg ikke skal være nervøs for, at han bliver en af de der 13 årige drenge, der står på togstationen og vifter med armene i bar glæde over at NU kører toget. Jeg har nemlig også hørt skræk historierne om de mænd, der optager togene på video og ser dem hjemme bagefter... Det er ca. et lige så godt salgstrick, som "jeg bor stadig hos mine forældre".

Men jeg maler nok også lidt med ham der fanden lige nu, I know. For egentlig syntes jeg, det er meget sødt, og jeg har faktisk også lyst til at tage i Toys R´ Us og købe det største plastiktog, jeg kan finde. Problemet er nok, at jeg ikke helt forstår hvad det er med de tog, der er så enormt fascinerende.
Jeg behøver heller ikke forstå det hele, omend måske noget som helst. Faktisk minder det mig om, at jeg nok egentlig selv er i gang med at udleve kønsroller af værste skuffe herhjemme. For imens jeg står der og undrer mig, ser du mig jo ikke pege opmuntrende og febrilsk og sige: "Seee duuukkeeeen skat. Er den ikke fiiin? Vil du gi´ den kjole på?"

Et barn er SÅ meget en boomerang...
Så der er måske ikke så meget med de der tog? Der er nok mere med forældrene.

4 kommentarer:

gittepigen sagde ...

Velkommen i klubben! Her står vi nede ved sporene og ser det ene s-tog efter det andet defilere forbi. Det er fritidssyssel nr. 1!

TOG er bare sagen - og det er det første på knægtens hjerne om morgenen. Op slår han øjnene og ser begejstret på mig og siger 'Tog'.

Ikke mor, ikke mad, ikke far - men tog!

Godt så!!!!

Cristine sagde ...

Åh... lettelsens suk! Min er ikke alene!
KH C

Louisa sagde ...

Og hos naboen er det biler! Biler med i seng, biler med i bad, biler med når vi spiser, biler med ved bleskift, biler med i bilen osv. Og hvis der på nogen måde sættes forbud mod at have biler med...har vi drengen liggende, skrigende af fuld hals på gulvet!!! Så er det ikke tog, så er det biler...
Vi har tilgengæld en "Thomas tog" dvd I må låne...det er den mest kedelige tegnefilm i hele verden og med den mest irriterende musik og "fortæller-stemme", MEN er man vild med tog er den et GIGA hit ;-)
I henter bare ;-)
KNUS

June sagde ...

Hmmm....måske du skulle klæde ham ud som farlig tiger, og tage ham med på en togtur? ;-)