onsdag den 6. april 2011

"Forælder, respektér dit barn"

Jeg har lovet en klog kvinde ikke at skrive om mit barn i en måned. Mest fordi det er blevet en navlepillende pille, jeg tager, når jeg ikke gider gøre en indsats. Det løfte bliver nu brudt.


"Forælder, respektér dit barn". Rubrikken ramte mig på side 8 i "24 timer". På Odense Banegård, i regionalen på vej hjem. På vej hjem til mit barn, min mand og vores forsøg på at anlægge, hvad vi har snuset os frem til er en familie. Udfra en devise om, at en del af det at være en familie, også handler om at have en plads i en familie. Ikke kende sin plads - men have en plads...

Artiklen handler om, at en ekspert på børn mener, at vi er blevet for dårlige til at omtale vores børn. Så dårlige at der nu udkommer en bog om det.
Vi bruger betegnelser, der i sidste ende kan ende med at skade vores forhold til vores egne navlestrenge. At vi bruger ord som: Hyleunger, ørebørn, flaskebørn og kolikbørn. At vi opfatter børn som små negative væsner, der forsøger at manipulere med os voksne. At vi er fortravlede. Og at vi derfor ikke kan overskue de behov, børn har. I princippet, kan jeg ikke være uenig i netop disse antagelser.

Men der, hvor jeg fik toget til at standse i et nanosekund af transcendental vrede, der blev overført til universet, var ved følgende udtalelser fra artiklen:

Forsøg at rumme dit barns følelser
Altid. Men også efter 10 timer med et kolikbarn? Må jeg også være menneske, selvom jeg er forælder?


Behandl dit barn, som din bedste ven - dit barn er din ven!
Denne her er så gral, at den for lov til at stå. Kan du se den blinker advarende?

Undgå forældrerollen og vis hvem du er
Aldrig nogensinde i livet om jeg vil. Og netop derfor viser jeg, hvem jeg er!

Undgå trusler som opdragelse "Hvis ikke du holder op, så går vi hjem"
Hvorfor? Livet er et valg, og vælger du at té dig, så har det konsekvenser. Er det ikke en utrolig vigtig lektie at lære sine børn i et samfund af små egocentrerede væsner, der ingen respekt for autoriteter har. Som rask væk melder sig til Paradise Hotel og har sex for åben skærm og bagefter ikke forstår, at det kan være et problem i en evt. jobsøgning? Kald mig gammeldags. Kald mig værdig.

Tal til dit barn, som du taler til andre voksne med samme ligeværdighed og respekt.
Og forvente at de sidder stille på restauranten? Ikke forstyrrer sine medmennesker?
Hvad blev der af: "Nej! Simpelthen fordi jeg er voksen, og du er barn". Det mener jeg, er respekt på et højt plan, da det er en simpel lektie i at det at være medmenneske.

Drop de lange forklaringer
Logik, men hvordan taget ovenstående udtalelser i betragtning?

Jeg anerkender, at vi er en flok, der nogle gange er for åbenmundede. Nogle gange er for negative, kalder vores børn noget grimt og ikke overvejer konsekvenserne og retfærdigheden i vores nej.
Men nej! Jeg vil ikke være ven med mit barn. Jeg vil være forælder. Jeg vil gerne vise, hvem jeg er, men ikke på bekostning af min status som forælder. Jeg vil ikke lade være med at opstille konsekvenserne for en skrigetur i slikafdelingen i den lokale Rema 1000 og jeg vil slet, slet, slet ikke være ven med mit barn. Aldrig. Jeg vil være forælder. Fordi jeg respekterer. Fordi vi er gået forbi det faderløse samfund og nu lever i en forælderløs verden.
 
Men nu lover jeg ikke at skrive mere om børn - indtil næste gang der er en ekspert, der er ved at ødelægge basal medmenneskelig omgang med hinanden...  
 
Du kan læse artiklen online her

8 kommentarer:

Jo´s sagde ...

Jeg er så enig med dig... Netop også min holdning omkring børneopdragelse!!! Tingene går sgu hen og bliver så helveds pædagoiske nogle gange!! I øvrigt var der en mægtig udsendelse om børneopdragelse på dr 2 tema i lørdags! Fedt du lige kaster det her på bloggen... En vigtig debat!!!
Kh fra Jo

Louisa sagde ...

Er fuldstændig og aldeles enig med dig nabo! Man skal sgu ik være venner med sit barn - det er der aldrig kommet noget godt ud af! Jeg vil også være forælder og jeg mener også at man skal lære at ting har konsekvenser! F.eks. laver datteren pt. 2 armstrækninger hver gang hun siger ordet "dum"! Blev giga træt af at høre at alt og især alle var dumme + at blive sendt på værelset er en lige lovlig hård straf for ordet dum... Så nu laver vi "fysisk afstraffelse" og pigen er total med på den...og også på "alvoren" :-) Vores hjem er næsten blevet "dum-frit" og jeg hører i hvert fald ikke "dumme mor" i Rema mere, da det jo er pinligt at lave armstrækninger dernede ;-)

Cristine sagde ...

Jeg håber SÅ meget at den udseendelse bliver genudsendt!
Så godt det skulle komme, men var ikke i nærheden af et TV i lørdags. ØV!

KH C

Anonym sagde ...

Børneopdragelse handler i min optik om, at forældre tør at tage det ansvar der er deres. Børn bliver og er et produkt af de mennesker der danner dem igennem deres liv, og deri også det samfund vi lever i. Og så mener jeg, at når vi brokker os over børn - om det er vores egne eller ej, ja så er der nok mere noget i os selv vi peger på, og glemmer måske lidt, at børn er børn. Og det skal de da vel have lov til så længe de kan, og ikke forholde sig til de voksnes problemer.

Sara sagde ...

Hørt!

Anne sagde ...

Ja, har jo ikke selv børn. Men mit instinkt siger (ja, nærmest råber). NEMLIG, Cristine!!!

Anonym sagde ...

Du kan se programmet her;
http://www.dr.dk/dr2/temaaften/?play=rtmp%3A%2F%2Fvod.dr.dk%2Fcms%2Fmp4%3ACMS%2FResources%2Fdr.dk%2FNETTV%2FDR2%2F2011%2F03%2F8deefd2e-44ad-4209-a70a-bfa65871ecc1%2FGodnat---og-sov-saa-for-helved_a17621d899884018a351262687cc8dc0.mp4%3FID%3D894868

mette sagde ...

Den artikel læste jeg også - og kunne ikke helt finde ud af hvorfor jeg synes den var vildt irriterende - men du sætter spot on. Godt! :)