mandag den 9. maj 2011

Dette indlæg handler ikke om...

Det er lang tid siden. Altså, det handler det ikke om, men det ER lang tid siden. Hurra for, at I stadig er her.
Jeg har været en smule ved siden af mig selv det sidste lange stykke tid. På alle måder, i alle ender og på alle kanter og leder og omvendt igen.

Men nu er jeg her. Og når man nu sådan skal starte op igen med at blogge, og det skal jeg, for jeg savner det, så er det passende at fortælle en masse om, hvad man ikke vil skrive om. Ik? Og hvorfor det er passende, ved jeg ikke - men hang ind there; jeg er lidt rusten.
Men! Det kommer ikke til at handle om følgende:

- At jeg ikke var til Roger Waters koncert i weekenden
- At når jeg hører Pink Floyd og Roger Waters, altid tænker på min bror og min far, der sidder i hver deres sofa og hører The Wall. Højt. Den ene med lukkede øjne, den anden i tårer
- det kommer heller ikke til at handle om, at når de sad der, sad jeg lige ved siden af og kikkede på dem, måbende, fascineret og meget uforstående overfor kuldegysninger. Alt jeg vidste om kuldegysninger, var at de var rare.
- og derfor kommer det til at handle meget lidt om, hvor meget jeg er ærgerlig over at jeg ikke var til Roger Waters koncert
- så det gider jeg ikke tale mere om
- nu er den lig´som lukket, ik?
- ...
- men derudover, har jeg alligevel haft en, på alle måder, smuk weekend. Med tryk på smuk og med stort behov for lige netop det. Det var dejligt, opløftende og alt hvad hjertet kunne begære
- altså, lige bortset fra den der koncert, jeg ikke var til
- men det er et overstået kapitel nu

Men det kommer til at handle om alt det, vi har for lidt af. Men som der er nok af, hvis vi gider at se efter.
Hjerterum.
Og så vil jeg vælge at overhøre intellektuelle frispark, der kalder det for kvindelig bavlevavle.
For vi mangler det, men kun fordi vi ikke kan se det.
Men det er der.

Lov mig at kikke efter det. Med start fra i morgen. Jeg ved det er der derude. Jeg oplevede det selv i weekenden. Og det er ikke til at tage fejl af - man bliver grundglad

Lidt ligesom man ville være blevet, hvis man nu var til den der Roger Waters koncert.

som har fået åndsvagt mange stjerner i alle aviser.

.. Super...

4 kommentarer:

June sagde ...

Sjovt, jeg oplevede det også...hjertevarmen.

For eks. var der den her pissepige, der ledte efter mig ;-)
Og dagen efter gjorde hun det igen. Og fandt mig.
Dét varmede sgu langt ind, at hun gad og ville <3

Cristine sagde ...

Og så tog hun hjem og hentede hende barn, så du kunne møde ham. Men der var du væk :-)
Dejligt at hilse på dig, June. Endelig!
Kram C

Fru Z sagde ...

Ehm...jeg var i Parken...
Slår du mig, hvis jeg siger jeg ikke syntes det var det fedeste jeg ever har oplevet?

Cristine sagde ...

Fru Z. Jeg slår ikke på piger. og slet ikke når du siger, det ikke var det fedeste! Tak!
:-)