torsdag den 23. juni 2011

Nåmen, du savner mig?

Tak, i lige måde.

Jeg er stille fordi følgende er hørt i og omkring mit liv i den sidste uge.

1: Skaaat... lugter barnevognen af kattepis?
2: Emne linje: Cristine er hjemme med sløj Hjalte - hun er på mobilen
3: moaar, sutti, mig av - (bræklyde)
4: Vejrudsigten: "Det regner"
5: Skaaat... smager du også smør, når du bøvser?

Hvortil, jeg kun kan svare... "ja"...

Over, and really far out.

fredag den 17. juni 2011

2 år, kærlighed og kvinder

Nu er det weekend. Køkkenbordet bugner af varer, der skal laves til mad, kage, bogstavsmåkager, chokoladedrømme, togkage og citronkylling. I gryderne er der hjemmelavet hyldeblomstsaft, og i køleskabet står der en skål med en dej, der koldhæver til i morgen tidlig. Så vi kan få friske morgenboller.
Drengen sover. Uvidende om det fødselsdagsbrag hans mor planlægger for ham. Manden slapper med zap, velvidende om det fødselsdagsbrag hans kone skyder af i de kommende dage.

Kort sagt, så er der skuret godt og grundigt op for husmodergenet. Og det er ok. Jeg nyder det faktisk. Jeg bygger rede i reden. Og jeg må godt. Hjalte bliver 2 år på mandag.

Imens er der kvinder i Saudiarabien, der kører i bil med livet på spil. Fordi de lever som kvinder, der ikke må rejse fra ét sted til et andet, uden en mands tilkendegivelse. Lever som kvinder, der ikke kan få et kørekort, eller få det arbejde de vil.
De tænker ikke på chokoladedrømme og balloner. De bager ikke. De reagerer.

Og mine små hår rejser sig.

Jeg holder normalt meget af kontrasterne her i livet. Men denne her, bliver mit intellekt nød til at lukke ned for. For ellers virker chokoladedrømme, bogstavkager, gaver, sang og balloner mærkværdigt.

Ikke alt behøver være det store billede. Nogle gange er det mere end ok, at hænge sig i detaljen. Min søns fødselsdag er ikke en detalje. Det er mit liv. Eller, skulle jeg hellere sige: det er også mit liv.
For jeg kan ikke være hende, som bager og planlægger dage med balloner, uden at være hende, der også kikker ud. Og bliver rørt af det.

Men når vi er færdige med at holde fødselsdag, spise kage og pakke gaver ud, vil jeg fortsætte livet som mor til Hjalte. Og fortsætte min kamp, for at opdrage et menneske, der kan mere end se ind.

Det er det bedste våben, jeg har. Og det bedste, jeg kan give videre.

Gør en forskel: https://www.facebook.com/Women2Drive?sk=wall

tirsdag den 14. juni 2011

Hammerslag

Indrømmet - jeg er en sucker for boligprogrammer. Har selv lavet et af slagsen - og det gør man kun, hvis man er glad for huse. Min reol bugner af boligblade og jeg rykker tit om, rykker til og rykker ud overalt i huset.
Og lige nu, kører Hammerslag potpourri i baggrunden. Et program som vi alle vist har set, nogen mere end andre. Jeg er, i dette tilfælde nogen, for: er du sindsvag, jeg har set meget Hammerslag!

Men ligeså meget som jeg sluger det i mig, lige så meget undrer jeg mig over vores måder at indrette os på. For vi er jo hyggefolket. Det land i verden, som har allermest hygge på dagsordenen. Vi sluger, æder og fortærer hygge i rå mængder i Danmark - bare ikke der hvor vi bor... eller hvad?
For mage til kønsløse, u-hyggelige, hvide, stramme køkkener og perfekte designer-møbler-stuer, skal man lede længe efter. Det er jo UMULIGT at slå en ærlig prut i de danske hjem. For hvor skal den gå hen? Allerede inden den er sluppet ud, er den kvalt af Herstal, der glimter af Ajax.
Hvor er ungernes hjemmelavede billeder? Hvor er dørkarmen med fars tegnede streger, der viser, hvor meget poden er vokset. Hvor er de der rædsler, vores unger slæber med hjem fra institutionen, som forestiller en påskehare eller et askebæger - nå nej, vi ryger heller ikke mere. Hvor er rækkerne med sko, der alligevel aldrig kan være der, trods utallige IKEA løsninger? Hvor er den plettede sofa? Come on! Fortæl mig, at jeg ikke er den eneste i Danmark med en skide dyr designer sofa  - stinkende be-plettet af bæ, gylp og sen-nattetime-kaffe..?

Men pænt ser det ud. Det gør det da. Det ser bare ofte ikke så beboeligt ud.
Men ok, hvis jeg skulle have besøg af Hammerslag ville jeg virkelig også give den gas på oprydningen. Sådan for alvor gas! Men jeg ville aldrig fjerne alt det, der gør vores hjem til vores. Blandt andet pletterne på sofaen. Eller toilettet, der kun kan skylles ud af professionelle. Eller Hjaltes tegninger, der er i glas og ramme og som vægter mere, end det kunst jeg kan blære mig med at have.

Er det bare mig, eller er det hele en smule u-hyggeligt at se på?

ps. Min sofa er ikke til salg - mere...

lørdag den 11. juni 2011

Derfor fejrer vi pinse

Bare så du ved det, og kan blære dig med det i morgen til pinsefrokosten:

Pinsen er Kirkens fødselsdag. Ligesom Bilka, Netto og de andre har fødseldag, har kirken det også.
Den har fødselsdag, fordi kirken er legemliggørelse af Jesus, som jo bestemte sig skride for et par dage siden - og det er så her, du kan møde ham, hvis du vil. Altså i kirken - ikke her på bloggen. Så det er altså en form for fejring af en helligånd, der tager form i kirken. Sådan cirka.

Og så er der noget med jøderne. Men jeg vil skyde på, at ovenstående er nok viden til at få de andre bespisende gæster ved morgendagens bord, til både at tabe næse om mund af bar' overraskelse over, at der var én i selskabet, der vidste noget pinsen. Eller en helligånd. Eller noget...

God pinse.

Og selv tak.

onsdag den 8. juni 2011

Omtanke i onlinegenbrug

Hvad tænker du, når jeg siger Røde Kors?
Jeg tænker mest på søde, ældre damer i en butik med gammeldags "der-er-nogen-i-butikken" klokke, gråt gulvtæppe og tiden, der gik i stå. Men kun på en enormt befriende, tidslomme-agtig måde.
Jeg er kæmpe fan af den slags butikker og i det hele taget, Røde Kors som organisation, plantet i en nation, der i den grad har behov for at udvise mere næstekærlighed.
Og derfor har det ikke taget mig et splitsekundt at sige ja tak, da Røde Kors spurgte, om jeg ville hjælpe dem med at gøre opmærksom på deres nye webshop. But off' course!

Derfor: Her er den! Onlineworlds danske svar på Mother Teresa, i en saglig, proper og helt igennem godt-skruet-sammen form.

Jeg kan lide det. Jeg er faktisk fan. Hvorfor? Fordi det bare er en skide god ide at:
1) gøre mindre rovdrift på kloden
2) se det smukke i det gamle
3) holde mere af det nye
4) elske sin næste
5) og tro på at der ER muligt at gøre en forskel
Og så selvfølgelig:
6) få styret sin shoppetrang til en billig penge
Og endnu mere vigtig:
7) uden at løfte måsen fra sofaen!

Derfor, smut ind i en fart og tjek alt det lækre ud. Blandt andet denne her, eller denne her og dem her, som jeg personligt er ret lun på, men som desværre er for små...

Så hvad venter vi på? Jeg er i hvert fald i hopla og ved godt, hvad min aften kommer til at gå med...

Røde Kors siger om webshoppen:

[...] Som den eneste webshop i Danmark sælger Røde Kors genbrugstøj, hvor salgsprisen går direkte til en god sag. Og fordi vi sælger det særligt udvalgte tøj på nettet, er det gjort nemt og bekvemt at handle både hverdagstøj og high fashion mærkefund – også uden for åbningstid [...]

[...] Dine penge bliver til hjælp fra Røde Kors - i Danmark - og i andre lande. Og en del af pengene går til at sikre, at vi gør det ordentligt. Derfor går 9 kroner ud af 100 til administration - og omkring 3 kroner bruges på at informere om hjælpen, så du ved, hvad vi laver.
 Takket være midler fra Røde Kors-indsamlingen, private, virksomheder og fonde, salg i vores genbrugsbutikker og her på nettet, hjælper Røde Kors hvert år mennesker ude i verden og herhjemme
[...]

mandag den 6. juni 2011

Projekt: Mand!

OK. Jeg er bagefter. Det er jeg med mange ting, men med dette indlæg, er jeg sådan virkelig bagefter. Det skyldes flere faktorer, men mest, at da debatten om den kastrerede mand blev smidt i offentligheden af Uffe Buchard i marts måned i år, vidste jeg ikke helt, hvor jeg jeg skulle forholde mig. For jeg blev ikke provokeret af ham. Slet ikke. Og slet ikke, som mange andre kvinder blev. Og det har jeg så gået og tykket lidt på.
Det er udmundet i, at jeg vil trodse frygte for en en hordende sort, vred sky af kvinder, der løber i min retning med knyttede næver. Jeg vil vove pelsen og påstå:

Det er os, der i vores trang til at give svar på tiltale, kapper en vigtig del af vores mand.

For vi tror, problemet er Uffe Buchard. En kronbøsse, der vil tilbage til det stigmatiserede forhold, hvor en mand var en mand med et lem, og en kvinde havde bryster i et køkken. Det er jo bare dumt. Det er tåbeligt langt fra den verden, vi lever i - og det er tåbeligt langt fra Uffe Buchard selv.

Der, hvor vi skal se problemet er i det øjeblik, vi hører os selv sige: Min mand kan godt være en mand, selvom han skubber en barnevogn og tager 3 måneders barsel, Uffe. Jeg synes faktisk, at han så er en rigtig mand - netop fordi han gør det, Uffe.
Lige i dét øjeblik, skal vi høre en kaskade af advarselslamper blive kastet i vores retning.
For det er her, den egentlige kastraktion af vores mænd finder sted.

Det var forbavsende få mænd, der blev vrede over den artikel. De fleste jeg kender, trak lidt på smilebåndet og tænkte: tjaa, det har han sgu ret i. Men hey - I don't give a shit.
Imens stod vi, os kvinder, midt på banen og kastede røde kort efter overlæben, Uffe.

Mænd er simpelthen blevet det nye projekt for os. Nu har vi aflivet det moderlige omklamrerende forhold, de sene 90'ere og tidlige nuller dikterede i forældrekulturen. Nu er det mændens tur. Og på samme måde som vi kaster os over pædagoger og lærer, der forsøger at kaste et andet blik på dine børn end dit falkeøje, kaster vi os over en 1½ meter høj kronbøsse med botox i tisseren... Ingen skal kritisere os eller vores projekt. Eller sagt på en anden måde: Lad mit visitkort være i fred! Jeg har selv lavet det! Og det tog lang tid! 

Det er kastraktion i sin rene form. Pakket godt ind i selvstændige kvinder med mening.

Og selvom jeg er bagefter, så ender jeg faktisk med at være enig. Ikke i alt hvad Uffe siger. Men i den debat han rejser, og som jeg tror, var meningen at rejse fra start.
Enten det, eller også er Uffe bare sur over, at han ikke rejser så meget på barnevognsskubbende fædre med latte i hånden...

Se artiklen, der startede det hele her:
http://politiken.dk/debat/ECE1228053/den-unge-far-er-et-kastreret-handyr/

Og læs forøvrigt flere perspektiver her:
http://www.information.dk/265625