søndag den 7. august 2011

Hvilket hjem er du vokset op i?

Der er mange måder at definere det.
Igennem tiderne har folk nikket anderkendende på hovedet, hvis nogen sagde: Ja, jeg er fra et hjem med klaver. Underforstået: jeg har rytmisk sans, synger rent, har kreativ forståelse og drikker nescafé om morgenen, stempelkande kaffe om aftenen.
Eller: Vi tog altid på camping - min familie og jeg. Underforstået: Kartoffelsalat, kogt skinke og Bilka.

Jeg selv er på ingen måder fortaler for den slags stigmatisering af mennesker. Men eftersom jeg betræder reklamekontorets smarte lokaler hver dag - ja, så laver jeg faktisk ikke andet.

Men for at kunne båse alle jer andre, båser jeg mig selv og kan derfor afsløre nu og her, at jeg er fra et hjem med rosakvarts.

Alle vegne.

Rosakvarts siges nemlig at have en healende kraft på mennesker. Fjerne støj og stråler fra jorden eller menneskeskabte ting. Som f. eks computere. Det betød, at når man skrev på 90érnes tidlige hakkebræt af et tastatur i mit barndomshjem, skulle man hele tiden passe på, ikke at hamre for hårdt. Det ville få den 1½ kg tunge rosakvarts sten, der var placeret på computerskærmens top, til at falde ned og tæt på knække dine fingre over i 2 dele.

Og fordi rosakvarts skulle have den healende effekt på mennesker, så fyldte min mor huset op med rosakvarts. Selv når jeg skulle til eksamen, kunne jeg knap nok komme ind af døren og møde det grønne tæppe uden at være ved at stå der i bar røv. Hvorfor? Fordi mine lommer var tunge af sten. Ikke bare rosakvarts, men også tigerøje, ametyst og måske en selvopfundet healersten fra den sidste strandtur.

Ja, jeg er fra et hjem med rosakvarts. Og indtil for 1 års tid siden, var Hjalte også fra et hjem med rosakvarts. I alle hjørner. Skuffer og skabe.

Men så opdagede jeg, at selvom jeg ikke er fra et hjem med klaver, så drikker jeg stadig nescafé om morgenen og stempelkande kaffe om aftenen. Jeg kan godt synge rent, og handler ofte i Bilka.
Og selvom jeg tror på mere, langt mere, end himmel og jord, så tror jeg også på mig selv. På at jeg selv er i stand til at træffe beslutningen om hvilken effekt, det der rammer, har på mig.

Ligegyldigt hvilket hjem vi er opvokset i, er vi vores eget individ. Og vores eget ansvar. Derfor er det hjem Hjalte vokser op i, Hjaltes families hjem. Ikke et hjem af historie, slæbt med fra fjerne egne han ikke kan stilles til ansvar for. Men Hjaltes hjem.

Og selvom jeg altid vil stoppe op, når jeg falder over en sten med healende kræfter, altid vil stemme rødt som jeg har lært det hjemmefra, og altid elske mit ophav, så var den dag, jeg smed mine rosakvarts ud, dagen jeg blev voksen.

Hvordan det så defineres, det ved kun jeg.

4 kommentarer:

bitten sagde ...

Seriøst? Jeg er også fra et hjem med rosakvarts, og vi havde også en ordentlig krabat stående på computerskærmen, som fra tid til anden faldt ned :D

Stella Dea sagde ...

Hvor har du ret. I al sin enkelthed, er det jo bare sådan det er. Vi er en del af det vi kommer fra, en del ag det som vi lever i her og nu og en del af vores egen persolighed. At være noget andet, er løgn og giver mest af alt, stress, for du er aldrig den du egentlig er.

Cristine sagde ...

Kære begge to - tak for kommentar. Hvor er det skønt, alt det forskellige, som folk får ud af et indlæg!
God weekend!
KH C

Kim Nielsen sagde ...

Jeg kan lige forestille mig dig med lommerne fyldte med sten der knitrer mod hinanden. Skulle man så være forsigtig når man flyttede på sig, for ikke at læreren kom og tyssede?

Jeg kommer fra en bankfamilie, som havde så travlt med at ligne alle andre at de lidt glemte ametysterne, drømmene i havet af campingvogne.