mandag den 30. maj 2011

Der er håb!

Jeg ved ikke, hvad jeg helst vil. Men mulighederne er følgende:

1) Hemmeligt forelske mig i en 15-årig dreng
2) Skynde mig at lave en pige, som kan finde denne 15 år ældre modne mand, som vil elske hende resten af livet.
Eller bare:
3) Glæde mig over at der er håb for kærligheden, ægteskabet og troskaben.

Læs, og bliv glad. Også fordi det er fantastisk, når unge mennesker gider.
http://politiken.dk/debat/ECE1295468/i-oedelaegger-boerns-tro-paa-kaerligheden/

Noget om agurker

Og diarré.
Det er mit liv i dag.
Og var det i nat.

Og jeg er nervøs. Hader pludselig agurker. Hader endnu mere producenter, der sløser med opgaven.

Og hader at jeg er blevet hysterisk. Men det er jeg. Ingen vil se sin søn skide sig selv i søvn, bare fordi han har spist... mad.

Det kræver nye tider og jeg starter med at kikke mit køleskab i spejlet og mine vaner i øjnene.

!

lørdag den 28. maj 2011

Se hvad der er lige for

Som oftes ligger den store fortælling i et tomrum. Det tomrum, der opstår, når verden står stille.

I vores øjne har Pat's verden stået stille. I filmen bevæger den sig fremad i et tempo, der er nok til at fylde et helt liv. Og hvis du ikke helt ved, hvad jeg mener, så se filmen. Den er fantastisk. Og bliver gjort på 5 minutter. Det efterlader stor respekt i min optik. Og stor lyst til tomrum.


Piano Pat: Montana Legend from Matthew J. Clark on Vimeo.

Demolering?

Nå men så var det vist at min blog, i et og samme åndedrag, kom til at handle om tissemænd og børneopdragelse.
Og sønner af ludere.

Pænt uheldig blanding.

Og jeg er blevet bedt om at stramme op - af min far. En far, som bruger ord som demolering. I en mail.
Som jeg så kan sidde og google bagefter, fordi jeg i min opdragelse ikke skrev under på, at skulle vide hvad ord af finere fornemmelser betyder.
Men ok. I'm diggin it. Jeg ved det godt. Far, du har ret.

Min blog er pænt forvirrende.

Så der lidt om kager.
Så der lidt om hip hop.
Så der lidt om kønsdele.
Og så der lidt om børn.

Altså: pænt forvirrende. Og underligt. Specielt fordi man ikke engang skal stoppe op og hive ny luft ind, inden man er færdig med at sige det.

Skal jeg dog liiiige spille en "op med paraderne", vil jeg intellektualisere over den og påstå, at det er livets cyklus du/I ser udrullet for jeres øjne på denne blog: mad, fest, sex og re-production. Men lad det ligge.

Jeg demolerer. Jeg nedbryder tidligere tiders shit.

Det betyder, at jeg fra i morgen opstiller reglen: Sig kun noget når du har noget på hjerte.Gør det kort, præcist og med omtanke. Også hvis det handler om 'BIB'. Og med du, mener jeg mig.

Det bliver ikke nemt.

PS: jeg har læst, at man skal sige noget 3 gange, hvis man vil have folk til at huske én. Derfor; hvad husker du bedst fra dette blogindlæg?

Opdatering: Har nu fjernet ordet med p (for dig, der er ny i indlægget, så er det et lille ord på 3 bogstaver, der har sit oprindelessted lige under navlen - på en mand) - det blev måske en smule ekspressivt...

fredag den 27. maj 2011

Warning! Du bliver klogere...

Her er 8 minutters visdom til dig forælder. Inden du kræver kvalitetstid og bekymrer dig om dit barns udvikling, bør du se dette her. Det er kloge ord.

God weekend...

torsdag den 26. maj 2011

Med ærlighed kommer man længst

Og således blev jeg afsløret af mine gæsters søgninger, som ledte til min blog..:

cristine gliese 

cristine gliese blog

cristinegliese.blogspot.com

cristines

cristine blogspot

forarget

grillede kammuslinger 

hader børn 

med ærlighed kommer man længst

mig med briller

ps. dette indlæg, er forresten inspireret/tyvstjålet fra den vidunderlige løber, Maren Uthaug

Pikkemand

Jeg håber, virkelig håber, at det er en mand, der har fået ideen.


Jeg er forelsket...

Tjek det ud: http://piktures.dk/

onsdag den 25. maj 2011

"Slangetæmmer svinger med min helikopter"

Det nedenstående er en tekst som det danske hip hop band, Suspekt, har skrevet. Lavet, indspillet og udgivet.

Jeg hørte det den anden dag i bilen. Og kørte faktisk en smule galt imens.
Det er grimt. Det er beyond "Ho", "fisse", "luder" og "kælling".  Det her det er så beyond, at det bare er grimt.

Jeg kunne nemt, sagtens og uden problemer kaste en analyse ned over Suspekt. Vi kunne bare starte med navnet. Vi kunne gå videre med deres fremtræden (har faktisk være til koncert med dem - en ret fed koncert faktisk), gå videre over i den sadistiske kultur i hip hoppens musik, kultur og sfære. Derefter kunne jeg tale en del om vores moderne kropskultur, pornokultur, ungdomskultur og kultur i det hele taget.
Men jeg tror, det er ligemeget. For det her - det tjener ikke analyse.
Det fortjener en konstatering: det findes. Og det fortjener at vi ved det er der, så vi kan vogte os i mod det.

Os med sønner, skal spidse vores øre. I stedet for at kaste med lilla ble, skal vi skærpe blikket og turde tage snakken, når sønnerne bliver gamle nok til det. Og vigtigst af alt: finde en mand, der kan være en rollemodel, der viser sin søn, hvordan man er en mand.
Ikke en pikkemand.
Men en mand.

Du sir du har en mand men pigeven hvor er han hen



Hjemme i seng eller ude med sit slæng


Og boller rundt på godt og ondt du er for nem


falder du for den og jeg er noget du ik ka glem'


Jeg er en kinky fætter vil du være kinky med mig


Sæd pletter på din pink sweater efter hede nætter


Lad mig knep dig for din skede spjætter


Og min pik hænger ik længer mellem mine lange stænger


Men står ud i vejret som en stangspringer


Jeg er en slangetæmmer svinger min helikopter


Og fuck´dig er hva jeg burde gøre for du har trang til mig


Der er ingen som dig selvom jeg har andre kvinder


Så få en langefinger op i dit skræv


la mig slik dig la mig smæk dig i din røv


og lad os prøve det er forbudt og beskidt


omme bag i den busk så kan du sut på min pik

um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh

Det Spænedene

Du sir at du vil prøve det forbudte pige


Så stik mig en bar røv jeg kan trut i


smæk i din booty


Og slik i din pussy


La mig stik en fed pik i din nuggi


Du ik en groupie bare en god pige der sys Emil kører go stil


Og har set min profil i de beskidte blade


Amatør sektionen med en kæmpe stor pik i din middagsmad


er du træt af alle de væmmelige mennesker


så lad mig komme og værre din hemmelige elsker


jeg ka gi dig det du drømmer og ku tænk dig


strøm eller lænker saml dine fingre


og få dem alle sammen op i dit skræv


la mig smæk dig la mig slik dig i din røv


la os prøve det forbudt og beskidt


omme bag i den busk så kan du sut på min pik

 
um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh


um årh um årh um årh um årh


Do Sodo sam  (Søn af alle ludere)

Teksten er fundet her

mandag den 23. maj 2011

Ok - der ER altså en fed blog

Ja, at det skulle komme over mig. Men, når nu man finder noget, der er værd at fortælle videre, så skal man gøre det, ik?
Denne gang er det intet mindre end en enormt husmoderlig blog - om kager. Men nu har jeg siddet og sukket over den i en lille time, og det plejer at betyde, at jeg nok komme igen - tit.
Og så er det skønne billeder...
Ja, i det hele taget, så får mit husmodergen godt medløb her - og denne once in a lifetime thing, skal I ikke snydes for.
Se nu bare her:



Eimen, det er JO pænt.

Selv jeg synes det.
Se mere på: I am baker http://iammommy.typepad.com/i_am_baker/


Og lad mig SÅ høre noget heavy..!

If you want me to remowe the pictures, please let me know: cristineblog@gmail.com

lørdag den 21. maj 2011

Pics

En gammel ven er kommet hjem. Og vi har leget lidt sammen i dag. 

Hvor meget deler du?

Jeg deler alt. Og vil gerne blive ved. Er ikke bange for det. Jeg har intet at skjule. Heldigvis.
Og må jeg så sige; jeg knuselsker amerikanerne - bare engang imellem. Og det til trods for, at dette er en musical... (sagde jeg virkelig det?)

fredag den 20. maj 2011

36 par sko

Jeg har talt mine sko i dag. I par. Det blev til 36 par.

Det kan jeg blive forarget over...

Kan du virkelig blive forarget?

Egentlig er jeg sådan en, der ofte bliver forarget. Mest over mennesker.
Men nogle gange, kan det, der optager andre, ikke optage mig. Det, der får andres pis i kog, får mit til at løbe stille og det som andre rynker på næsen af, skaber de samme rynker hos mig - mine er blot af grin.

Og faktisk vidste jeg ikke om det var pis eller grin, der skulle ramme mig, da jeg så dette her:
Men en ting jeg ikke kunne blive, var forarget.

Slet ikke, når man tager dette i betragtning:

Lægger man de to ting sammen, så synes jeg faktisk, at det går lige op. Og giver god mening.

tirsdag den 17. maj 2011

Øjeblik

Et øjeblik i Brøndbytrøje og strømpebukser. Enhver far, mands og brøndbyfans stjernestund.

mandag den 16. maj 2011

At have noget på hjerte

Hvad vil du gerne fortælle om dig selv? Hvad vil du gerne huskes for?
At du var stor, størst og bedst? I det hele taget, at du var meget bedre end alle de andre?
Eller at du var dygtig til dit arbejde, en god kollega, en kærlig forælder og et godt menneske?

Der var nogen, der glemte at stille REMA 1000 dette spørgsmål, inden de trykkede på ja knappen, på denne kampagne.

fredag den 13. maj 2011

Det er de små ting...

Som disse. Alt andet, det er bare fyld.
God weekend...

Hjælp! Hvorfor sletter blogspot indlæg?

Har mistet indlæg... nogen, der kan hjælpe?

torsdag den 12. maj 2011

Det er en gåde - ihvertfald for mig

Jeg vil gerne lære at hækle. Sådan for alvor. For jeg er faktisk vild med det der hækleri, og alle de fine sager, der kan komme ud af det. Puder, tæpper, tasker og tusindvis af fortryllende ting.
Så det vil jeg gerne lære.

Men der er een ting, jeg ikke forstår ved hækling. Og det nager mig faktisk. For det er en af den slags ting, som man ville ønske, man kunne blive vild med, fordi alle andre tilsyneladende er vilde med det. Og hvem vil ikke gerne være som de andre? Jeg har forsøgt hele livet - aldrig lykkedes, og det kommer heller ikke til at ske denne gang.

Det handler faktisk ikke om, om jeg kan lide det eller ej. For før jeg kan tage stilling til det, så må jeg forstå. Og det gør jeg ikke.

Jeg forstår ikke hæklet mad.

Jamen, nej. Den er simpelthen ikke røget ind på min sluk-tænd-sluk-tænd-sluk-tænd-sluk-tænd lystavle.
Sushi, pølser, brød, pølsebrød, slik, burger, kylling - ja, you name it. Blogland - fantastiske krea blogland er fyldt af det. Det var overalt på Pakhus 16 Markedet og derfor er jeg blevet helt ked af det. For jeg forstår det virkelig ikke. Hvad bruger man det til? Leger man med det? Eller er det til pynt? Og hvis ja, hvor? Altså, både hvor leger man med det og stiller det til pynt? Jeg forstår det ikke.

Men jeg vil rigtig gerne. For I er jo helt skudt i det - alle kreabloggere.

Kan du hjælpe mig? Helt alvorligt. Kan du fortælle mig, hvad der er det sagligørende ved hæklet sushi? Eller en hæklet burger. Er det for alle jer, der har piger, og som leger sushi bar? Og hvis ja, er vi så kommet så vidt, så børn leger sushibar? Se, det ville jeg heller ikke forstå...

onsdag den 11. maj 2011

Der må være en grænse!

Så fik Pia sin grænse. Men ikke flere folk til grænsen.
Så hvem skal passe på Pias grænse? Og hvornår ved hun, hvem der er gået over?

Jeg synes ikke det er underligt, at grænseløse mennesker, søger grænserne. Som Pia gør. Faktisk er det forståeligt. Der står en hel del om det i den Freud bog, jeg læser i af og til. Det er mest noget med at afprøve sine egne grænser hele tiden.
Og noget om at drømme om enorme tissemænd.

Håber Pia ved, i hvilken rækkefølge tingene skal komme.
Vi kan jo ikke have, at hun ligger der og får mareridt... vel?

tirsdag den 10. maj 2011

Molekylesammensætningen ligner lort

Og du vidste slet ikke, at det handler om glas.
Men det er faktisk rigtigt.

Glas´s molekylesammensætning har det med at opføre sig hulter til bulter. Slet ikke som andre ordnede stoffer som jern og metal.

Det giver stof til eftertanke. For man kan se igennem glas. Men ikke igennem jern. Og glas er uordnet. Jern er ordnet.

Og inden at ingenting slet ikke giver mening mere, så tænk lige tanken: Hvis det du ser igennem, er uordnet, men det du ikke kan se igennem, er ordnet - hvad kikker du så egentlig på?

Hellere uorden og udsigt, end lukket orden.

Jeg har lige set For lækker til Love. Det må være derfor.

mandag den 9. maj 2011

Hvilket dyr er mors dag?

Der findes jo et dyr til alle helligdage eller et stykke mad. Eller en fed engel. Den har fået Valentines Day. Ovenikøbet med et mordvåben, som tro væbner. Tænk lige over den.

Julen har hjorte og rensdyr. Og kogler med huer.
Påsken har får og lam.
Fastelavn har en kat.
Bededag har en varm hvede.
Lucia dag har fået et brød.

Men hvad ville MOrs Dag have?
En ko? Ej, det er for oplagt.
En hval? Jeps, hvis du vil dø samtidig - smertefuldt... måske under tortur.
En hveps? Jo, vi nærmer os. Stikkende, smertefuldt og innoverende hidsig.
Nej, jeg tænker mere på en hund. En bullterrier. Med øjne, der popper, når den gør.
Eller en Candiru (og gør dig selv den tjeneste, at læs nærmere på linket)

Hvad ville man spise?
Cupscakes? Tja, hvorfor ikke?

Ja, det var bare en tanke.
Min er vel lige så sigende som en dusk til 150 kr...

Men NU handler det om...

Ikke at genoplivningen af min blog bliver til en modeblog, men: Moustache sandaler! Hvem vil ikke eje dem? En sko med skæg.

M Å H A V E!


Beklager den ringe billedkvalitet. Se mere her: http://shop.lolaramona.com/product.asp?product=1393


Dette indlæg handler ikke om...

Det er lang tid siden. Altså, det handler det ikke om, men det ER lang tid siden. Hurra for, at I stadig er her.
Jeg har været en smule ved siden af mig selv det sidste lange stykke tid. På alle måder, i alle ender og på alle kanter og leder og omvendt igen.

Men nu er jeg her. Og når man nu sådan skal starte op igen med at blogge, og det skal jeg, for jeg savner det, så er det passende at fortælle en masse om, hvad man ikke vil skrive om. Ik? Og hvorfor det er passende, ved jeg ikke - men hang ind there; jeg er lidt rusten.
Men! Det kommer ikke til at handle om følgende:

- At jeg ikke var til Roger Waters koncert i weekenden
- At når jeg hører Pink Floyd og Roger Waters, altid tænker på min bror og min far, der sidder i hver deres sofa og hører The Wall. Højt. Den ene med lukkede øjne, den anden i tårer
- det kommer heller ikke til at handle om, at når de sad der, sad jeg lige ved siden af og kikkede på dem, måbende, fascineret og meget uforstående overfor kuldegysninger. Alt jeg vidste om kuldegysninger, var at de var rare.
- og derfor kommer det til at handle meget lidt om, hvor meget jeg er ærgerlig over at jeg ikke var til Roger Waters koncert
- så det gider jeg ikke tale mere om
- nu er den lig´som lukket, ik?
- ...
- men derudover, har jeg alligevel haft en, på alle måder, smuk weekend. Med tryk på smuk og med stort behov for lige netop det. Det var dejligt, opløftende og alt hvad hjertet kunne begære
- altså, lige bortset fra den der koncert, jeg ikke var til
- men det er et overstået kapitel nu

Men det kommer til at handle om alt det, vi har for lidt af. Men som der er nok af, hvis vi gider at se efter.
Hjerterum.
Og så vil jeg vælge at overhøre intellektuelle frispark, der kalder det for kvindelig bavlevavle.
For vi mangler det, men kun fordi vi ikke kan se det.
Men det er der.

Lov mig at kikke efter det. Med start fra i morgen. Jeg ved det er der derude. Jeg oplevede det selv i weekenden. Og det er ikke til at tage fejl af - man bliver grundglad

Lidt ligesom man ville være blevet, hvis man nu var til den der Roger Waters koncert.

som har fået åndsvagt mange stjerner i alle aviser.

.. Super...